Wisconsin

Wisconsin er en delstat i USA. Statens hovedstad er Madison, mens Milwaukee er den storste by. Delstaten havde i 2019 ca. 5,822 millioner indbyggere.

Wisconsin blev optaget som USA's 30. delstat den 29. maj 1848.

I 1634 naede den forste europaeiske opdagelsesrejsende, franskmanden Jean Nicolet, Wisconsin og gjorde landgang ved Red Banks, naer nutidens Green Bay, i sin sogen efter en vej til Orienten. Frankrig kontrollerede omradet, indtil det blev overgivet til Storbritannien i 1763.

Wisconsin var en del af Northwest-territoriet fra 1788 til 1800. Herefter var delstaten en del af Indianaterritoriet (1800-1809), Illinois-territoriet (1809-1818) og Michigan-territoriet (1818-1836).^[1] Bosaettelserne begyndte, da to offentlige jordtildelingskontorer abnede i 1834.^[2] Wisconsin-territoriet blev dannet den 2. juli 1836 og blev til USA's 30 delstat den 29. maj 1848.

Mange bynavne som Mineral Point stammer fra perioden i 1820'erne til 1840'erne, for Wisconsin var en vigtig minestat. Da traktater med indianerne abnede for muligheden for bosaettelse, ankom tusindvis af minearbejdere, mange af dem fra Cornwall, til de sydvestlige egne, og pa dette tidspunkt stod Wisconsin for mere end halvdelen af USA's produktion af bly. I 1840'erne var blyforekomsterne udtomte, og en del minearbejdere drog videre vestover til Californien. Statens kaelenavn Badger State (graevlingestaten) stammer fra mineperioden, hvor minearbejderne og deres familier ofte boede midlertidigt i minerne og derfor blev sammenlignet med graevlinge.^[3]

Mellem 1830 og 1860 ankom et stort antal indvandrere fra New England og New York og bragte viden om maelkelandbrug med sig.^[4] Andre af disse indvandrere bosatte sig i byerne.

Endnu flere tyskere kom til omradet. De fleste blev landmaend. Skandinaver blev den tredjestorste etniske gruppe og ernaerede sig som landbrugere og skovhuggere. Et stor dansk bosaettelse i byen Racine udgjorde det eneste storre bysamfund pa det tidspunkt.

Historisk set var meget af delstatens politik domineret af koalitioner blandt de forskellige etniske grupper. Den storste kontrovers i denne henseende var sprogloven Bennett Law, som i 1890 fik tyskerne til at give deres stotte til Demokraterne i stedet for Republikanerne.

Delstaten har stottet den demokratiske kandidat ved de sidste fem praesidentvalg, men der var taet lob ved valgene i 2000 og 2004, hvor Wisconsin var malet for intensive reklamekampagner, grundet statens status som svingstat. Al Gore vandt delstaten marginalt i 2000 med et flertal pa 5.700 stemmer, og John Kerry vandt i 2004 med bare 14.000 flere stemmer. Republikanerne star staerkest i forstaederne og i Fox Valley, mens Demokraterne er staerkest i de store byer. De fleste mindre byer og landomraderne har ikke nogen klar partipolitisk praeference.

Wisconsins delstats politik bliver domineret af Demokraterne og Republikanerne. Guvernoren er demokraten Tony Evers. Mens Republikanerne har flertal i parlamentet.

Wisconsins hovedstad er Madison.

Delstaten graenser til Montreal-floden; Lake Superior og Michigan mod nord, til Lake Michigan mod ost, til Illinois mod syd og til Iowa og Minnesota mod vest. Delstatens graenser udgores bl.a. af Mississippi-floden og St. Croix-floden i vest og Menominee-floden i nordost. Med dens beliggenhed mellem Great Lakes og Mississippi-floden har Wisconsin en varieret geografi.

Delstaten bestar af fem distinkte regioner. I nord findes Lake Superior Lowland, et baelte langs Lake Superior. Lige syd herfor ligger Northern Highland som er daekket af skov og tusinder af soer. I den centrale del af delstaten ligger Central Plain, som har sandstensformationer og landbrugsland. I regionen Eastern Ridges and Lowlands mod sydost ligger mange af delstatens storste byer. Mod sydost ligger Western Upland, et landskab med blandet skov og landbrugsland.

Mere end 68% af indbyggerne i Wisconsin bor i byomrader.^[6] Milwaukee er lidt storre end Boston og udgor begyndelsen af en raekke af byer, som straekker sig ned langs den vestlige bred af Lake Michigan til Stor-Chicago og videre ind i det nordvestlige Indiana. Milwaukee er ogsa den 22. storste by i USA.^[7] Madisons status som hovedstad og collegeby giver byen et kulturelt islaet, der er usaedvanlig for en by af den storrelse.

Byer i Wisconsin med et befolkningstal pa 50.000 eller mere var i 2005:

• Milwaukee (578.887) (1.709.926 med forstaeder) - delstatens storste by
• Madison (221.551) (588.885 med forstaeder) - delstatshovedstaden
• Green Bay (101.203) (295.473 med forstaeder)
• Kenosha (95.240)
• Racine (85.855)
• Appleton (70.217) (213.102 med forstaeder)
• Waukesha (67.658)
• Oshkosh (63.485) (159.008 med forstaeder)
• Eau Claire (62,570) (148.337 med forstaeder)
• Janesville (61.962) (154.794 med forstaeder)
• West Allis (58.798)
• Sheboygan (50.792)
• La Crosse (50.287) (128.592 med forstaeder)

I 2004 var Wisconsins bruttodelstatsprodukt 211,7 mia. USD, og den gennemsnitlige personlige indkomst 32.157 USD.

Wisconsins okonomi drives af fremstilling, landbrug og hospitalssektoren. Selv om fremstillingssektoren udgor den storste del af delstatens indkomst, sa anses Wisconsin ofte som en landbrugsstat. Wisconsin producerer flere maelkeprodukter end nogen anden delstat i USA undtagen Californien og er forende i USA inden for ostefremstilling. Wisconsin er nummer to i USA efter Californien, hvad angar maelke- og smorproduktion og er nummer tre efter Idaho og Vermont mht. produceret maelk per indbygger.^[8] Wisconsin er den forende delstat inden for fremstilling af majs til ensilage, tranebaer, ginseng og gronne bonner. Wisconsin er ogsa fremtraedende med hensyn til avl af havre, kartofler, gulerodder, kirsebaer og ahornsirup.

Turisme er ogsa et vigtigt erhverv i delstaten.

Delstaten har altid vaeret etnisk heterogen. Et stort antal tyskere ankom mellem 1850 og 1900, isaer til Milwaukee, men ogsa til byer og landomrader i sydost. Nordmaend bosatte sig i skov- og landbrugsomraderne i nordvest. Ogsa mindre grupper af belgiere, schweizere og finner bosatte sig.

I 2006 havde Wisconsin et anslaet befolkningstal pa 5.556.506, hvilket var en stigning pa 3,6 % siden 2000. I 2004 var der 229.800 personer i staten, der var fodt i udlandet (4,2 % af befolkningen) og et anslaet tal pa 41.000 ulovlige immigranter - 18 % af udlaendingene.

De fem storste ophavsgrupper i Wisconsin er: tysk-amerikanere (42,6 %), irsk-amerikanere (10,9 %), polsk-amerikanere (9,3 %), norsk-amerikanere (8,5 %) samt britisk-amerikanere (6,5 %).

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Wisconsin
• Delstaten Wisconsins officielle hjemmeside (engelsk)

44deg30'N 89deg30'V / 44.5degN 89.5degV / 44.5; -89.544deg30'N 89deg30'V / 44.5degN 89.5degV / 44.5; -89.5"}">