|
< Back | Wikipedia | Home | Dark Mode TidszoneEn tidszone er et geografisk omrade pa Jorden med samme zonetid (klokkeslaet). Begrebet blev indfort ved internationale konventioner. Det hyppigst benyttede tidszonesystem er UTC (naesten det samme som Greenwich Mean Time), hvor nulpunktet er nulmeridianen, der gar igennem Greenwich i England. Herfra gar der 24 tidszoner ud med 15 graders mellemrum. Hver zone repraesenterer en time. Nar klokken er 6.00 i 0-meridianen, sa er klokken i Danmark 7.00, da Danmark ligger i tidszonen lige for, og da solen star op i ost, nar den Danmark en time for den nar England. Selvom der er 24 matematiske tidszoner, sa er det reelle antal op imod 36, da nogle lande regner med bade halve og kvarte timer. Pa den modsatte side af Jorden i forhold til Greenwich gar datolinjen. Det er altsa her, nytaret indtraeder forst pa aret. For indforsel af tidszonerne brugte man lokal tid, hvor solens placering pa himlen afgjorde, hvad klokken var: Nar solen stod i stik syd, var klokken 12 - pa det sted. Det system kunne man ikke leve med, da jernbanerne kom frem. Deres koreplaner - som ogsa fastlagde, hvor togene skulle krydse hinanden - var lagt med minuttal og kunne ikke styres, hvis man pa hver station skulle stille klokken til en ny tid. Man matte altsa have en faelles jernbanetid, helst for et helt land. Med en faelles tid kunne man ikke laengere i den enkelte by selv finde ud af, hvad klokken var, ved at se pa solen. Men transportmidlernes udvikling i 1800-tallet var ledsaget af kommunikationsmidlernes udvikling: Den elektriske telegraf kunne praktisk taget uden forsinkelse sende signaler til hele landet om, hvad klokken var pa det sted, hvis lokaltid var blevet den gaeldende faellestid. Uddybende artikel: Dansk normaltidFaellestiden startede pa nationalt plan. I Danmark vedtog man i 1858 at anvende Kobenhavns lokaltid som jernbanetid, men forst 22 ar senere blev det en nationaltid for alle. For trafik og kommunikation over landegraenserne var det stadig upraktisk, at hvert land havde sit eget tidssystem. Sa i 1884 samledes 25 lande til Prime Meridian Conference i Washington, som udviklede det nuvaerende tidszonesystem. Danmark vedtog i 1893 at tiltraede det internationale tidszonesystem fra 1. januar 1894. Danmarks tidscentrum var nu ikke laengere Kobenhavn, men Bornholm. De eneste danske byer, der gennemskaeres af meridianen 15deg O, er Ostermarie og Pedersker. Ved Slusegard syd for Pedersker - 200 m fra Bornholms sydkyst - er meridianen markeret med en sten, der samtidig viser meridianens skaering med den 55. breddegrad, altsa et geografisk knudepunkt eller konfluenspunkt. De steder star solen altsa stadig i syd kl. 12, men kun den del af aret, hvor der er normaltid - kl. 13, nar der er sommertid. Militaeret i flere lande har indfort sit eget system til angivelse af tidszoner. Systemet gar tilbage til Nathaniel Bowditch's American Practical Navigator fra 1802. Tidszonerne er de normale 24 (25) tidszoner (der er ikke taget hojde for tidszoner, der er forskudt 30 minutter), Greenwich-tid (UTC/GMT) betegnes ved bogstavet Z, dansk normaltid betegnes med bogstavet A lige som tidszonen for de ovrige lande med centraleuropaeisk tid (CET), osteuropaeisk standardtid (EET) med bogstavet B osv. Dansk sommertid betegnes med bogstavet B. Tidszoner vest for London betegnes med bogstaver Y, X osv. Bogstavet kommer dermed til at angive, hvor mange timer, der skal laegges til eller traekkes fra for at fa UTC, snarere end den egentlige geografiske tidszone, idet sommertid daekkes af et aendret bogstav. De tidszoner, der er forskudt med 30 minutter, kan angives med et bogstav og en stjerne, som f.eks. C*, der bruges i Iran. Bogstavet J, der kunne forveksles med I, overspringes, derved nar man ned pa 25 bogstaver til de 25 heltallige tidsforskelle (der vil vaere en ekstra zone ved datolinjen). Bogstavet angives lige efter klokkeslaettet, halv tre om eftermiddagen i Danmark om vinteren vil da blive 1430A. Bogstavet naevnes ved det fonetiske ICAO-alfabet, altsa her som "alpha" (faktisk afviger stavningen lidt fra ICAOs, der ville skrive "alfa"). Tidsforskellen kan betegnes som alpha-tid.
Source: da.wikipedia.org |