Colorado

Colorado er en amerikansk delstat, kendt for bjergkaeden Rocky Mountains, hvis hojeste punkt ligger i delstaten. Colorado graenser til Nebraska, Kansas, Oklahoma, New Mexico, Arizona, Utah og Wyoming. Delstatens hovedstad og storste by er Denver. Delstaten har 5.773.714⁽²⁰²⁰⁾ indbyggere. Colorado blev optaget som USA's 38. delstat den 1. august 1876.

Delstaten er opkaldt efter Colorado-floden, efter det spanske ord colorado, som betyder farvet - det hentyder til flodens rodbrune kulor.^[1]

Det omrade, som udgor det nuvaerende Colorado, blev en del af USA i 1803 som folge af Louisiana-kobet. Der var en del opdagelsesrejsende, som drog til omradet fra og med 1830'erne, men det var opdagelsen af guld, som fik gang i den store tilflytning. I 1859 begyndte det store guldrush til Colorado, som dog allerede sluttede i begyndelsen af 1860'erne, hvorefter mange af byerne blev forladt. Colorado blev organiseret som et amerikansk territorium i 1861 og en delstat i 1876, hundrede ar efter USA's uafhaengighed. Delstaten har derfor ogsa tilnavnet Centennial State (hundredearsstaten). Kvindelig stemmeret blev indfort i 1893.

Politisk regnes Colorado som en svingstat, som sender bade demokrater og republikanere til kongressen. Ved praesidentvalget i 2016 gik delstaten til Hillary Clinton med 48,1%, naesten praecis samme stemmeandel som pa landsplan (48,2%). Colorado har i ojeblikket en senator fra hvert parti, Michael Bennet og Cory Gardner,^[2] mens statens delegation i Repraesentanternes Hus siden 2019 har bestaet af fire demokrater og tre republikanere.^[3]

Demokraterne har i 2019 et flertal i delstatsforsamlingens to kamre med fordelingen 41-24 (andetkammeret) og 19-16 (senatet). Demokraten Bill Ritter erobrede guvernorembedet ved valget i 2006. Han blev i 2011 aflost af partifaellen John Hickenlooper. Den 8. januar 2019 tiltradte Jared Polis embedet som den forste abent homoseksuelle mandlige guvernor i USAs historie.

Colorado er som Wyoming formet som et rektangel, og er en af de tre af USA's delstater, som har helt rette breddegrads- og laengdegradslinjer som graenser (de ovrige er Wyoming og Utah). Delstaten straekker sig fra 37degN til 41degN, og 102degV til 109degV. Staten graenser mod Utah i vest, Wyoming i nord, Nebraska i nordost, Kansas i ost og New Mexico og Oklahoma i syd. Staten deler ogsa et hjorne med Arizona i sydvest. Monumentet Four Corners Monument i Colorados sydvestlige hjorne ligger praecis i punktet 37degN og 109degV.

Colorado er mest kendt som en bjergstat, og den vestlige halvdel af delstaten domineres af bjergkaeden Rocky Mountains. Den ostlige del af staten er domineret af hojsletter. Colorado er den eneste delstat i USA, hvor hele arealet ligger over 1.000 m.o.h.

Ost for Front Range i Rocky Mountains ligger Colorados del af Great Plains med hojder pa mellem 1.000 og 2.000 meter over havet. Sletterne er sparsomt befolkede; de fleste bor langs med floderne South Platte og Arkansas. Nedboren er begaenset, normalt falder der kun 370 millimeter regn om aret. Der findes kunstvandet landbrug, men det meste af jorden anvendes til graesning eller torlandbrug. Vinterhvede er en vanlig afgrode.

I Front Range findes bjergtoppe som Longs Peak, Mount Evans, Pikes Peak og Spanish Peaks naer Walsenburg i syd. Omradet afvandes mod ost, er skovdaekket og delvis urbaniseret.

Vest for Front Range ligger Continental Divide, og vest for denne ligger Western Slope. Vandet vest for Continental Divide lober ud i Stillehavet gennem Coloradofloden.

I Rocky Mountains findes mange store parker og afvandingsarealer. I nord, pa den ostlige side af Continental Divide, ligger North Park, som afvandes via floden North Platte, som flyder mod nord ind i Wyoming. I syd pa den vestlige side af Continental Divide ligger Middle Park, som afvander til Colorado floden. South Park er South Platte-flodens udspring. I syd ligger San Luis-dalen, udspringsomradet til Rio Grande, som lober ind i New Mexico.

Rocky Mountains har inden for delstaten Colorado 54 bjergtoppe, som er over 4.270 meter hoje. Bjergene er skovklaedte op til traegraensen ved 4.000 meters hojde i det sydlige Colorado og er op til ca. 3.200 meters hojde i det nordlige Colorado. Rocky Mountains er kun sneklaedt om vinteren, og det meste af sneen er smeltet i august maned.

I Colorado ligger ogsa skisportsstederne Aspen, Vail, Crested Butte og Steamboat Springs.

Der er fire nationalparker i delstaten: Black Canyon of the Gunnison National Park, Great Sand Dunes National Park, Mesa Verde National Park og Rocky Mountain National Park.

Colorado er inddelt i 64 amter, det nyeste, Broomfield County, blev dannet i 2001.

De vigtigste landbrugsaktiviteter i Colorado er produktion af kvaeg og korn. Foderale myndigheder har flere vigtige institutioner i Colorado, blandt andet er bade luftforsvarsakademiet og luftforsvarskommandoen, NORAD, placeret i Colorado Springs-omradet. Turisme er ogsa vigtig for Colorados okonomi med skicentre i byer som Aspen. Denver er et vigtigt centrum for transport og finans.

Befolkningen er for det meste koncentreret omkring de store byer Denver og Colorado Springs midt i staten, pa ostsiden af bjergene. Delstatens hovedstad og storste by Denver har med forstaeder godt 3,5 mio. indbyggere (CSA) og er hjemsted for over halvdelen af Colorados befolkning. I 2018 havde delstaten en anslaet befolkning pa 5.695.564, hvilket var en stigning pa 13,25% i forhold til 2010. I 2004 udgjorde andelen af personer fodt i udlandet 9,7%, inkl 3,1% illegale indvandrere. Det anslas, at Colorados befolkning vil vokse til 7,15 mio. i 2030, og isaer i Denver-omradet vil befolkningstallet stige.^[4]

Colorado har en af de hojeste andele af indbyggere med spansk/latinamerikansk baggrund blandt USA's delstater. Denver og andre omrader har betydelige mexicanske befolkningsgrupper, mens det sydlige af delstaten har et stort antal indbyggere, der nedstammer fra de oprindelige spanske kolonister i New Mexico.

I 2000 var de storste ophavsgrupper tysk-amerikanere (22%), irsk-amerikanere (12,2%) og engelsk-amerikanere (12%).

• Delstaten Colorados officielle hjemmeside (engelsk)

39deg00'N 105deg30'V / 39degN 105.5degV / 39; -105.539deg00'N 105deg30'V / 39degN 105.5degV / 39; -105.5"}">.