Light Mode

Spring til indhold

Hillary Clinton

Fra Wikipedia, den frie encyklopaedi
Hillary Clinton
Hillary Clinton i 2009.
67. Udenrigsminister for USA
Embedsperiode
21. januar 2009 - 1. februar 2013
PraesidentBarack Obama
ForegaendeCondoleezza Rice
Efterfulgt afJohn Kerry
Senator for New York
Embedsperiode
3. januar 2001 - 21. januar 2009
Sammen med Chuck Schumer
ForegaendeDaniel Patrick Moynihan
Efterfulgt afKirsten Gillibrand
USA's forstedame
Embedsperiode
20. januar 1993 - 20. januar 2001
ForegaendeBarbara Bush
Efterfulgt afLaura Bush
Personlige detaljer
Fodt26. oktober 1947 (78 ar)
Chicago, Illinois, USA
Fulde navnHillary Diane Rodham
Nationalitet Amerikaner
Politisk partiDemokrat (1968-i dag)
Republikaner (for 1968)
AEgtefaelle(r)Bill Clinton (g. 1975)
BornChelsea Clinton
MorDorothy Howell Rodham
FarHugh Rodham
SoskendeHugh Rodham,
Tony Rodham
UddannelsesstedWellesley College
Yale Law School
BeskaeftigelsePodcaster, universitetsunderviser, jurist, selvbiograf, diplomat, filmproducent, advokat, politiker
Medlem afFrench-American Foundation - France,
American Academy of Arts and Sciences
ArbejdsgiverUniversity of Arkansas (1974), Yale - New Haven Hospital, Columbia University (fra 2023), Children's Defense Fund, Rose Law Firm (1977), Yale Review of Law and Social Action[1]
ReligionMetodist
UdmaerkelserOverkommandor af den Filippinske aereslegion (2013),
Storkorset af Vytautas den Stores Orden (2013),
Radcliffe Medal (2018),
Ordenen af det Nationale Flag,
Krizj Dobrasusedstva[2],
Woodrow Wilson-prisen for offentlig tjeneste[3] (2012),
Presidential Medal of Freedom (2025),
Dostyk ordenen af 1. grad,
Kvindernes aeresgalleri i USA (2005),
Fire Friheders Pris - Frihedsmedaille (2009),
Warren Christophers offentlige aerespris[4] (2013),
Chatham House-prisen (2013),
Ripple of Hope-prisen[5] (2014),
Gyldne Skinds Orden (2013),
William O. Douglas-prisen[6] (2014),
Storkorset af Republikken Polens Fortjenesteorden,
Arkansas Women's Hall of Fame (2015),
Trestjerneordenen (2014),
1. klasse af Terra Mariana-korsets Orden (2013),
Filippinenes aereslegion (2013),
aeresdoktor ved University of St Andrews (2013),
AEresdoktor ved Bar-Ilan-universitetet,
aeresdoktor ved Goteborgs Universitet (2007),
Forsvarsdepartementets fortjenestemedalje[7] (2013),
Ellis Island Medal of Honor (1999),
Gallups mest omtalte menn og kvinner[8] (1993, 1994, 1997, 1998, 1999, 2000),
Grammy Award for den bedst indtalte album (1997),
Time 100 (2012, 2014),
aeresdoktor ved University of Pennsylvania (1993),
aeresdoktor ved Yale University (2009),
Margaret Sanger Awards[9] (2009),
Lakandula-ordenen (2011),
Margaret Brent Award (2005),
Philadelphia Liberty Medaljen (2013)
Underskrift
Links
kampagnehjemmeside

Hillary Diane Rodham Clinton (fodt 26. oktober 1947) er en amerikanske politiker, som var USA's udenrigsminister fra 2009 til 2013 og senator for staten New York fra 2001 til 2009. Hun er gift med USA's 42. praesident Bill Clinton og var USA's forstedame fra 1993 til 2001. I 2016 tabte hun det amerikanske praesidentvalg til USA's 45. praesident Donald Trump.

Hillary Clinton er fodt i Chicago, Illinois. Hun har en bachelorgrad i statskundskab fra Wellesley College i Massachusetts fra 1969 og en kandidatgrad i jura fra Yale University fra 1973. Her modte hun Bill Clinton, som hun giftede sig med i 1975. Hillary Clinton er den forste praesidenthustru med en kandidatgrad. Som forstedame var hun meget politisk involveret og stod bl.a. bag sundhedsreformen Clinton health care plan i 1993.

Den 7. november 2000 blev hun valgt som senator for staten New York. Hun stillede op for det Demokratiske Parti og vandt over det republikanske kongresmedlem Rick Lazio i en af de dyreste valgkampe i amerikansk historie. Hillary Clinton er den forste praesidenthustru, der er blevet valgt til et offentligt embede.

I 2008 forsogte hun at blive det Demokratiske Partis praesidentkandidat, men blev slaet af Barack Obama. Hun blev efterfolgende udenrigsminister (Secretary of State) i Barack Obamas regering.

I 2016 blev hun nomineret til praesidentkandidat for det Demokratiske Parti. Hun er den forste kvindelige praesidentkandidat for et af de to store partier i landets historie. Hun tabte valget til Donald Trump, selvom hun modtog flest vaelgerstemmer. Med 65 millioner stemmer fik hun tredjeflest stemmer nogensinde i historien, kun overgaet af Barack Obamas to sejre i 2008 og 2012. Dette er senere overgaet af Joe Biden og Donald Trump, der fik henholdsvis 81 og 74 millioner stemmer ved praesidentvalget i USA 2020.

Praesidentvalget 2008

[rediger | rediger kildetekst]

Hillary Clinton var en af det Demokratiske Partis kandidater til praesidentvalget i 2008, efter at hun i januar 2007 oprettede en "presidential exploratory committee". Men hun meddelte forst sin opstilling 20. januar 2007. Hun var den forste kvinde, som blev nomineret som praesidentkandidat af et af de to storste partier i USA, og hun ville sa blive landets forste kvindelige praesident. Efter de sidste primaervalg 3. juni 2008 kunne hendes hovedmodstander, Barack Obama, imidlertid erklaere sig som partiets kandidat med mere end halvdelen af de delegerede.[10]

Primaervalgene

[rediger | rediger kildetekst]
Hillary Clinton aflaegger ed som udenrigsminister.

Alle meningsmalinger i det meste af 2007 pegede pa Clinton som den klart foretrukne demokratiske praesidentkandidat. Hendes naermeste rivaler var Barack Obama og John Edwards. Efter nogle debatmoder i arets slutning mellem alle partiets kandidater svandt hendes forspring imidlertid. Ved det forste primaervalg, et caucus i Iowa 3. januar 2008, fik hun overraskende faerre stemmer end Obama og Edwards, men genvandt sin position ved primaervalget i New Hampshire 8. januar 2008. Op til primaervalget i den forste sydstat, South Carolina, bragte Bill Clinton og andre af Hillary Clintons stotter raceaspektet ind i valgkampen, bl.a. ved at fremhaeve, at Martin Luther Kings idealisme kun blev realiseret takket vaere praesident Lyndon B. Johnson. Det kan have medvirket til en begyndende polarisering i partiet, som i den overvejende sorte South Carolina gav Obama 55% af de demokratiske stemmer mod 27% til Clinton.

Edwards trak sig ud af kampen for den sakaldte Super Duper Tuesday 5. februar. Her vandt Obama de fleste stater, men da Clinton vandt de storste, Californien, New York og New Jersey, fik de naesten lige mange delegerede ud af det.

Billedet aendrede sig for en tid i Clintons disfavor, da Obama vandt de naeste 12 stater i traek. Med sejre i Rhode Island og Texas genvandt hun dog noget af det tabte. Hendes kampagnestab bragte nu Michigan og Floridas saerlige status ind i diskussionen. De to staters primaervalg var af DNC, partiets overste myndighed, erklaeret ugyldige, da de to stater, trods trusler om sanktioner, havde rykket deres valg frem. Obama og Clinton stottede begge oprindeligt sanktionerne, som indebar, at de to stater ingen indflydelse ville fa pa den endelige afgorelse. Clinton-lejren skiftede mening, hvilket kunne give hende de fleste af de to staters delegerede. Den 1. juni 2008 blev der gennemfort et kompromis, som betod, at Florida og Michigan hver kun ville taelle med 50 %, hvilket medvirkede til, at Obama efter de sidste primaervalg i South Dakota og Montana den 3. juni 2008 kunne erklaere sig som vinder og dermed Demokraternes praesidentkandidat.

I marts matte en af Clintons naermeste stotter, Geraldine Ferraro, som havde vaeret Walter Mondales vicepraesidentkandidat i 1984 traede tilbage efter at have antydet, at Obama kunne tilskrive hudfarven sin position.[kilde mangler]

Barack Obamas forste regeringsperiode

[rediger | rediger kildetekst]

Den 1. december 2008 offentliggjorde den nyvalgte amerikanske praesident Barack Obama, hvad mange havde forventet, nemlig at Hillary Clinton vil fa posten som udenrigsminister. Et af de punkter, Obama papegede i udnaevnelsen af Clinton, var, at hun "om nogen kunne reetablere relationerne fra USA til resten af verden".

Praesidentvalget 2016

[rediger | rediger kildetekst]
Resultaterne fra demokraternes primaervalg 2016, efter county Hillary Clinton Bernie Sanders Uafgjort
Resultaterne fra praesidentvalget, efter county. Bla omrader blev vundet af Hillary Clinton. Rode omrader blev vundet af Donald Trump. Hillary Clinton fik samlet set flest stemmer, blandt andet fordi hun vandt i de store byer (som har mange indbyggere) ved ost- og vestkysten, samt omrader ved den mexikanske graense.
Kort hvor storrelsen af stater svarer til antallet af valgmaend. Det taette valgresultat fremgar tydeligere, da de tyndt befolkede omrader i det centreale USA, som i stor stil stemte pa Trump, ikke dominerer pa samme made som pa ovenstaende kort.

Hillary Clinton offentliggjorde den 12. april 2015, at hun stiller op som kandidat for Demokraterne til praesidentvalget i 2016. Hun begyndte allerede sin valgkamp til primaervalgene den 14. april 2015.[kilde mangler]

Den 23. juli 2016 meddelte Clinton via Twitter, at valget som vicepraesidentkandidat faldt pa Tim Kaine, senator og tidligere guvernor for delstaten Virginia.[11]

Den 26. juli 2016 blev hun valgt pa konventet som Demokraternes praesidentkandidat. Ved praesidentvalget den 8. november 2016 fik hun flest af de afgivne stemmer, men hendes hovedmodstander i valget Donald Trump opnaede ved valget et flertal af delstaternes valgmaend, hvorefter han blev USA's 45. praesident.

Boger af Hillary Clinton

[rediger | rediger kildetekst]

Hillary Clinton har udgivet flere boger, bl.a. It Takes a Village (1996), selvbiografien Living History (da. Levende Historie) (2003) og Hard Choices 2014 om hendes tid som udenrigsminister.

i 2017 udgav hun sin tredje memoir What Happened om praesidentvalget i 2016.

  1. | Navnet er anfort pa engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
  2. | Navnet er anfort pa svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
  3. | Navnet er anfort pa bokmal og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
  4. | Navnet er anfort pa bokmal og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
  5. | Navnet er anfort pa bokmal og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
  6. | Navnet er anfort pa bokmal og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
  7. | Navnet er anfort pa bokmal og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
  8. | Navnet er anfort pa bokmal og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
  9. | Navnet er anfort pa bokmal og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
  10. | "Democratic Delegates | Campaign 2008 | washingtonpost.com". Arkiveret fra originalen 26. maj 2012. Hentet 26. maj 2012.
  11. | Alexander Hecklen (23. juli 2016). "Hillary Clinton vaelger Virginia-senator som vicepraesidentkandidat". DR. Hentet 23. juli 2016.

Eksterne henvisninger

[rediger | rediger kildetekst]
Sosterprojekter med yderligere information: