1973

Fra Wikipedia, den frie encyklopaedi

1973
MCMLXXIII

<^, 19. arhundrede < 20. arhundrede > 21. arhundrede^, >
<^, 1950'erne^, 1960'erne < 1970'erne > 1980'erne^, 1990'erne^, >
<<^, <^, 1968^, 1969^, 1970^, 1971^, 1972 < 1973 > 1974^, 1975^, 1976^, 1977^, 1978^, >^, >>

1973
Dodsfald - Fodsler
* Begivenheder * Film * Litteratur * Musik * Politik * Sport

**1973 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1973 MCMLXXIII
Ab urbe condita	2726
Armensk kalender	1422 T`V RhNIB
Kinesiske kalender	4669 - 4670 Ren Zi - Gui Chou
Etiopisk kalender	1965 - 1966
Jodisk kalender	5733 - 5734
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2028 - 2029
- Shaka Samvat	1895 - 1896
- Kali Yuga	5074 - 5075
Iransk kalender	1351 - 1352
Islamisk kalender	1393 - 1394

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-2024

Se ogsa 1973 (tal)

Begivenheder

[rediger | rediger kildetekst]

Januar

[rediger | rediger kildetekst]

1. januar - Storbritannien, Irland, og Danmark tilslutter sig Det Europaeiske Faellesskab.
15. januar - Golda Meir bliver som det forste israelske statsoverhoved modtaget af paven
17. januar - Ferdinand Marcos bliver praesident "pa livstid" i Filippinerne
24. januar - der bliver indgaet vabenhvile i Vietnamkrigen
27. januar - USA's engagement i Vietnamkrigen ender med underskrivelsen af en fredstraktat

Februar

[rediger | rediger kildetekst]

11. februar - De forste amerikanske krigsfanger fra Vietnamkrigen frigives

Marts

[rediger | rediger kildetekst]

8. marts - 98 % af befolkningen i Nordirland stemmer for fortsat tilknytning til Storbritannien
16. marts - Dronning Elizabeth 2. indvier den nye London Bridge, den tidligere var blevet solgt for 1 million pund og genopfort i USA
28. marts - den amerikanske skuespiller Marlon Brando naegter at modtage en Oscar i protest mod USA's opforsel over for det indianske folk.
29. marts - den sidste amerikanske soldat forlader Vietnam

April

[rediger | rediger kildetekst]

1. april - 1 ore og 2 ore afskaffes som monter i Danmark. Sidste mulighed for omveksling er 30. juni.
1. april - Kobenhavns Lufthavn, Roskilde i Tune indvies.
3. april - Den forste mobiltelefon anvendes i New York City
4. april - World Trade Center bliver officielt erklaeret faerdigt og abner
6. april - Rumfartojet Pioneer 11 opsendes.
15. april - Verdens mindste registrerede hest, en hingst ved navn Little Pumpkin, bliver fodt. I 1975 malte han 35,5 cm. og vejede 9 kg.
30. april - i forbindelse med Watergate-skandalen traeder de centrale personer H.R. Haldeman og John Ehrlichman tilbage

Maj

[rediger | rediger kildetekst]

14. maj - USA opsender Skylab rumstationen
17. maj - Senatshoringer om Watergate under ledelse af senator Sam Ervin indledes
23. maj - Kobmagergade i Kobenhavn bliver gagade
24. maj - loven om fri abort vedtages
25. maj - den forste besaetning til NASA's rumstation Skylab opsendes
29. maj - Folketinget vedtager loven om bopaelspligt for folk, der kober landbrugsejendomme

Juni

[rediger | rediger kildetekst]

1. juni - den graeske militaerjunta nedlaegger monarkiet og udraber en republik
8. juni - Trafikminister Jens Kampmann og hans svenske kollega Bengt Norling underskriver en principaftale om bygningen af Oresundsbroen til cirka 1,2 milliarder kr. og en tunnel mellem Helsingor og Helsingborg
13. juni - loven om fri abort i Danmark vedtages af Folketinget. Loven traeder i kraft 1. oktober
20. juni - efter 10 ars landflygtighed vender den tidligere diktator Juan Peron tilbage til Argentina. Der opstar uroligheder, og 13 bliver draebt, mens mere end 300 sares
21. juni - Richard Nixon og Leonid Bresjnev underskriver en vabenbegraensningsaftale
23. juni - Paven abner Vatikangalleriet for moderne kunst

Juli

[rediger | rediger kildetekst]

10. juli - Bahamas opnar uafhaengighed inden for Commonwealth
29. juli - racerkoreren Roger Williamson mister livet pa Zandvort-banen i en af racersportens storste skandaler^[1]

August

[rediger | rediger kildetekst]

5. august - i Athens Lufthavn abner arabiske terrorister ild og draeber tre og sarer 55
15. august - det amerikanske bombardement af Cambodia slutter. Hermed ender 12 ars krigshandlinger fra amerikansk side i Sydostasien

September

[rediger | rediger kildetekst]

1. september - 35 mennesker omkommer efter pyromanbrand pa Hotel Hafnia i Kobenhavn. Forst i 1987 tilstar en evnesvag person at vaere gerningsmanden
7. september - Jackie Stewart vinder Formel 1 mesterskabet for tredje gang
11. september - Chiles demokratisk valgte regering vaeltes ved et amerikansk stottet militaerkup. Praesident Salvador Allende dor, og general Augusto Pinochet leder herefter en militaerjunta som bevarer magten i Chile de naeste 17 ar.
15. september - Sveriges konge Gustav VI Adolf dor. Carl XVI Gustav bliver ny konge.
15./16. september - Den chilenske musiker, instruktor og aktivist Victor Jara henrettes pa Estadio Chile efter flere dages tortur.
16. september - Sverige afholder Riksdagsvalg til Rigsdagen.
18. september - Vesttyskland, Osttyskland og Bahama-oerne optages i FN
23. september - ved valget i Argentina opnar Juan Peron 61,8% af stemmerne. Hermed er han tilbage i argentinsk politik, og to dage senere tages han og hans hustru Isabel i ed, hun som landets forste kvindelige vicepraesident
24. september - Guinea-Bissau i Vestafrika bliver selvstaendig fra Portugal
26. september - et Concorde-fly saetter ny hastighedsrekord pa en tur over Atlanterhavet
27. september - Operahuset i Sydney, tegnet af Jorn Utzon, tages i brug

Oktober

[rediger | rediger kildetekst]

1. oktober - Danmark indforer loven om fri abort
6. oktober - den fjerde og storste arabisk-israelske konflikt Yom Kippur-krigen begynder, da egyptiske og syriske styrker angriber Israel samtidig med, at joderne markerer Yom Kippur
9. oktober - Elvis Presley bliver skilt fra Priscilla efter 6 ars aegteskab. Hun far $1,5 million og et hustrubidrag pa $4.200 om maneden
10. oktober - Spiro T. Agnew traeder tilbage som vicepraesident for USA. Efterfolgende tilstar han i den foderale retssal i Baltimore skatteunddragelse for et belob pa $29.500 han modtog i 1967, mens han var guvernor for Maryland. Han far en bode pa $10.000 og 3 ars betinget faengsel.
17. oktober - de olieproducerende lande i OPEC indleder handelsembargo mod de vestlige lande, der stotter Israel under Yom Kippur-krigen, og udloser derved den forste oliekrise
20. oktober - Operahuset i Sydney bliver officielt abnet af Dronning Elizabeth efter 14 ars byggeri
29. oktober - broen over Bosporus-straedet i Tyrkiet indvies. Som den eneste bro i verden forbinder den de to verdensdele Europa og Asien

November

[rediger | rediger kildetekst]

3. november - USA opsender Mariner 10 med kurs mod Merkur
7. november - Erhard Jakobsen stifter det nye parti Centrum-Demokraterne (CD). Dagen for havde Erhard Jakobsen meldt sig ud af Socialdemokratiet, som han var folketingsmedlem for
11. november - Egypten og Israel underskriver en amerikansk inspireret vabenhvile
17. november - England og Frankrig aftaler at bygge en tunnel under Den engelske Kanal
17. november - det socialdemokratiske folketingsmedlem Erhard Jakobsen bryder med Socialdemokratiet og stifter det nye parti Centrum-Demokraterne
20. november - en af Lufthansas jumbojets styrter ned fa meter uden for lufthavnsomradet i Nairobi i Kenya, og 59 mennesker omkommer
24. november - den oprindelige befolkning i Australien - aboriginer - far stemmeret
25. november - den graeske premierminister George Papadopoulus fjernes ved et militaerkup
25. november - grundet oliekrisen bliver sondagskorsel forbudt i Danmark
27. november - det amerikanske senat godkender med stemmerne 92 mod 3 Gerald Ford som vicepraesident (den 6. december godkendes han i Repraesentanternes hus med stemmerne 387 mod 35)
30. november - Danmark saetter kulderekord i november med -21,3 degC malt ved Tarm i Vestjylland

December

[rediger | rediger kildetekst]

December - Chile afbryder diplomatiske forbindelser med Sverige
1. december - Papua Ny Guinea opnar selvstyre fra Australien
4. december - Der afholdes folketingsvalg i Danmark, hvor de etablerede partier oplever voldsom tilbagegang. Til gengaeld stormer de nye partier Centrum-Demokraterne og Fremskridtspartiet ind i Folketinget i det, der siden er kaldt "Jordskredsvalget"
6. december - Gerald Ford tages i ed som vicepraesident i USA
Undervisningspligten bliver udvidet fra 7 til 9 ar.

Fodt

[rediger | rediger kildetekst]

Januar

[rediger | rediger kildetekst]

Magdalena Kozena, tjekkisk sanger.
9. januar - Sean Paul, jamaicansk sanger.
10. januar - Jakob Cedergren, dansk skuespiller.
12. januar - Hande Yener, tyrkisk sangerinde.
13. januar - Line Gertsen, dansk journalist og vaert pa TV Avisen.
20. januar - Mathilde af Belgien, belgisk dronning.
26. januar - Brendan Rodgers, nordirsk fodboldspiller.

Februar

[rediger | rediger kildetekst]

1. februar - Yuri Landman, hollandsk eksperimental musikinstrumentbygger, tegneseriekunstner og musiker.
11. februar - Varg Vikernes, norsk rockmusiker og morder.
24. februar - Jakob Olrik, dansk forfatter.
28. februar - Niels Norlov Hansen, dansk filminstruktor.

Marts

[rediger | rediger kildetekst]

9. marts - Jakob Piil, dansk cykelrytter, vinder af bl.a paris-tours 2002 og 10. etape af Tour de France.

April

[rediger | rediger kildetekst]

4. april - David Blaine, illusionist.
27. april - Kenneth Carlsen, dansk tennisspiller.
30. april - Michael Blaudzun, dansk cykelrytter.

Maj

[rediger | rediger kildetekst]

1. maj - Lee Barrow, engelsk tidligere fodboldspiller.
13. maj - Anders Fogh Jensen, dansk filosof, forfatter og foredragsholder.
16. maj - Tori Spelling, amerikansk skuespillerinde.
21. maj - Noel Fielding, engelsk komiker, skuespiller og kunstner.
22. maj - Nikolaj Lie Kaas, dansk skuespiller.

Juni

[rediger | rediger kildetekst]

14. juni - Poul Duedahl, dansk forfatter og historiker.
21. juni - Juliette Lewis, amerikansk skuespillerinde og musiker.
28. juni - Carsten Bjornlund, dansk skuespiller.

Juli

[rediger | rediger kildetekst]

5. juli - Camilla Andersen, dansk handboldspiller.
15. juli - John Dolmayan, amerikansk/armensk trommeslager i System of a Down.
23. juli - Monica Lewinsky, amerikansk kvinde.
27. juli - Lasse Sigdal, dansk fodboldspiller.
30. juli - Randi Laubek, dansk sangerinde og sangskriver.

August

[rediger | rediger kildetekst]

6. august - Vera Farmiga, amerikansk skuespillerinde.
18. august - Daisuke Ishiwatari, japansk videospils skaber.
19. august - Kronprinsesse Mette-Marit af Norge, norsk kronprinsesse.
19. august - Ahmed Best, amerikansk skuespiller.

September

[rediger | rediger kildetekst]

5. september - Rose McGowan, amerikansk skuespiller.
12. september - Paul Walker, amerikansk skuespiller (dod 2013).
18. september - James Marsden, amerikansk skuespiller.
25. september - Jakob Ellemann-Jensen, dansk politiker.

3. december - Holly Marie Combs, amerikansk skuespillerinde.
8. december - Corey Taylor, amerikansk forsanger i slipknot og stone sour.
14. december - Nanna Bottcher, dansk skuespillerinde.

Dodsfald

[rediger | rediger kildetekst]

Januar

[rediger | rediger kildetekst]

Lyndon B. Johnson

22. januar - Lyndon B. Johnson, amerikansk praesident (fodt 1908).
26. januar - Edward G. Robinson, amerikansk skuespiller (fodt 1893).
30. januar - Olaf Gynt, dansk digter (fodt 1909).
31. januar - Ragnar Frisch, norsk okonom og nobelprismodtager (fodt 1895).

Februar

[rediger | rediger kildetekst]

1. februar - Axel Gunnar Larsen, dansk politiker, civilingenior, direktor og minister (fodt 1902).
2. februar - Knud Agger, dansk maler (fodt 1895).
11. februar - J. Hans D. Jensen, tysk fysiker (fodt 1907).

Marts

[rediger | rediger kildetekst]

6. marts - Pearl S. Buck, amerikansk forfatter og nobelprismodtager (fodt 1892).
8. marts - August Keil, dansk billedhugger (fodt 1904).
18. marts - Johannes Aavik, estisk sprogforsker og forfatter (fodt 1880).
19. marts - Lauritz Melchior, kgl. dansk kammersanger (fodt 1890).
26. marts - Noel Coward, skuespiller og forfatter (fodt 1899).

April

[rediger | rediger kildetekst]

3. april - Carl Schwenn, dansk maler (fodt 1888).
3. april - Svend Bille, dansk skuespiller (fodt 1888).
8. april - Pablo Picasso, spansk maler (fodt 1881).
9. april - Sigurd Swane, dansk maler og forfatter (fodt 1879).
12. april - Arthur Freed, amerikansk filmproducer (fodt 1894).
19. april - Hans Kelsen, ostrigsk jurist og retsfilosof (fodt 1881).
21. april - Merian C. Cooper, amerikansk flypilot, filminstruktor og -producer (fodt 1893).
21. april - Arthur Fadden, australsk revisor og politiker, 13. Australiens premierministre (fodt 1894).

Maj

[rediger | rediger kildetekst]

P. Ramlee

1. maj - Asger Jorn, dansk billedkunstner (fodt 1914).
12. maj - Frances Marion, amerikansk journalist og manuskriptforfatter (fodt 1888).
17. maj - Pedro Biker, dansk radio- og tv-speaker samt sanger (fodt 1925).
29. maj - P. Ramlee, malaysisk skuespiller (fodt 1929).

Juni

[rediger | rediger kildetekst]

5. juni - Henrik Starcke, dansk billedhugger (fodt 1899).
11. juni - Charlotte Ernst, dansk skuespiller (fodt 1939).
24. juni - Bent Werther, dansk sanger (fodt 1932).

Juli

[rediger | rediger kildetekst]

2. juli - Betty Grable, amerikansk skuespiller (fodt 1916).
6. juli - Otto Klemperer, tysk dirigent (fodt 1885).
6. juli - Joe E. Brown, amerikansk skuespiller (fodt 1892).
7. juli - Veronica Lake, amerikansk skuespiller (fodt 1922).
7. juli - Max Horkheimer, tysk filosof (fodt 1895).
12. juli - Lon Chaney Jr., amerikansk skuespiller (fodt 1906).
18. juli - Jack Hawkins, engelsk skuespiller (fodt 1910).
20. juli - Bruce Lee, kinesisk-amerikansk karateekspert og filmstjerne (fodt 1940).

August

[rediger | rediger kildetekst]

1. august - Poul Sorensen, dansk digter og tekstforfatter (fodt 1906).
2. august - Jean-Pierre Melville, fransk filminstruktor (fodt 1917).
8. august - Vilhelm Moberg, svensk forfatter, dramatiker og journalist (fodt 1898).
9. august - Christian Arhoff, dansk skuespiller (fodt 1893).
10. august - Charles J. Schou, dansk arkitekt (fodt 1884).
12. august - Walter Rudolf Hess, schweizisk fysiolog og nobelprismodtager (fodt 1881).
22. august - Fredie Pedersen, dansk danseinstruktor (fodt 1915).
26. august - Johannes Kjaerbol, dansk politiker, forbundsformand og minister (fodt 1885).
29. august - Soren Olesen, dansk politiker og hojskoleforstander (fodt 1891).
31. august - John Ford, amerikansk filminstruktor (fodt 1894).

September

[rediger | rediger kildetekst]

J.R.R. Tolkien

2. september - J.R.R. Tolkien, britisk forfatter (fodt 1892).
11. september - Salvador Allende, chilensk praesident (fodt 1908).
15. september - Gustav 6. Adolf, konge af Sverige (fodt 1882 .
19. september - Gram Parsons, amerikansk musiker (fodt 1946).
20. september - Ben Webster, amerikansk/dansk jazzmusiker (fodt 1909).
23. september - Pablo Neruda, chilensk digter og nobelprismodtager (fodt 1904).
26. september - Anna Magnani, italiensk skuespiller (fodt 1908).
29. september - W. H. Auden, engelsk digter (fodt 1907).

Oktober

[rediger | rediger kildetekst]

2. oktober - Paavo Nurmi, finsk lober (fodt 1897).
9. oktober - Karen Marie Elisabeth Dinesen, dansk forfatter og hotelejer (fodt 1873).
10. oktober - Ludwig von Mises, ostrigsk okonom (fodt 1881).
17. oktober - Axel Wanscher, dansk arkitekt (fodt 1902).
17. oktober - Ingeborg Bachmann, ostrigsk forfatter (fodt 1926).
22. oktober - Pau Casals, catalansk cellist og dirigent (fodt 1876).

November

[rediger | rediger kildetekst]

8. november - Erik Sjoberg, kgl. dansk kammersanger og tenor (fodt 1909).
11. november - Artturi Ilmari Virtanen, finsk kemiker og akademisk, Nobelprisen i kemi prismodtageren (fodt 1895).
13. november - Professor Tribini, dansk gogler og skuespiller (fodt 1915).
14. november - Lulu Ziegler, dansk sanger og skuespiller (fodt 1903).
15. november - Willy Skjold Burne, dansk vinhandler og grundlaegger (fodt 1900).
24. november - Axel Mathiesen, dansk tegner og illustrator (fodt 1882).

December

[rediger | rediger kildetekst]

1. december - David Ben-Gurion, Israels forste premierminister (fodt 1886).
14. december - Johannes Allen, dansk forfatter og filminstruktor (fodt 1916).
20. december - Bobby Darin, amerikansk sanger (1936).

Musik

[rediger | rediger kildetekst]

23. marts - Larks' Tongues in Aspic af King Crimson
24. marts - The Dark Side of the Moon af Pink Floyd
28. marts - Houses of the Holy af Led Zeppelin
7. april - Anne-Marie David vinder arets udgave af Eurovision Song Contest for Luxembourg med sangen "Tu te reconnaitras". Konkurrencen blev afholdt i Luxembourg By, Luxembourg
25. maj - Tubular Bells af Mike Oldfield
Kim Larsen udgiver sit forste soloalbum, Vaersgo

Sport

[rediger | rediger kildetekst]

14. januar - Super Bowl VII Miami Dolphins (14) vinder over Washington Redskins (7)
18. januar - Tom Bogs genvinder europamesterskabet i mellemvaegtsboksning ved at pointbesejre italieneren Bettini
22. januar - 24-arige George Foreman fra USA bliver verdensmester i professionel svaervaegtsboksning ved at knockoutbesejre Joe Frazier
7. september - Jackie Stewart vinder Formel 1 mesterskabet for tredje gang
23. september - Danmark slar i Trondheim Norge 1-0 i fodbold
1. november - Jorgen Hansen bokser om WBC-verdensmesterskabet i let-weltervaegt i Kobenhavn mod italienren Bruno Acari, men bliver talt ud i 5. omgang
11. november - Hvidovre IF bliver danske mestre i fodbold efter at have spillet 1-1 mod AaB i sidste runde
31. december - Johan Cruyff udpeges som arets fodboldspiller i Europa
Ryder Cup, golf - USA 19-Storbritannien og Irland 13

Referencer

[rediger | rediger kildetekst]

| F1's Greatest Shame: The Death of Roger Williamson - YouTube

Eksterne henvisninger

[rediger | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har flere filer relateret til 1973

Autoritetsdata	LCCN: sh94003088

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=1973&oldid=11974013"

Kategorier:

Skjulte kategorier:

Begivenheder

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Fodt

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Dodsfald

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Musik

Sport

Nobelprisen

Referencer

Eksterne henvisninger