Wikipedia:Konsensus

Konsensus er pa Wikipedia at brugerne via dialog finder frem til en konklusion, hvor ogsa de som i udgangspunktet er uenige, accepterer konklusionen som rigtig for Wikipediasamfundet.

Dette gores gennem hoflig dialog, diskussion og forhandling, hvor malet er at komme frem til almindelig eller bred enighed - konsensus - om hvordan vi skal tolke retningslinjer og principper som for eksempel neutralitet. Nar det ikke er muligt at na konsensus direkte, kan man foretage uformelle sporgerunder eller bede flere om at deltage i diskussionen. Ordet konsensus kommer i ovrigt fra det latinske ord consensus, der betyder overensstemmelse.

Konsensusprincippet kan kun fungere blandt bidragydere, som gor deres bedste for at samarbejde for at beskrive de forskellige syn pa et emne sa nojagtigt og praecist som muligt. At indsaette en triviel oplysning i en artikel nar flere andre har modsat sig dette, er et eksempel pa brud pa konsensus.

Det kan vaere vanskeligt at definere hvad der er en rimelig eller rationel indstilling. Naesten alle bidragydere mener at deres syn er rimeligt og rationelt begrundet; gode bidragydere er villige til at indromme at ogsa de som har det modsatte standpunkt, kan have en rimelig indstilling til emnet. Wikipedias konsensusprincip betyder at man ikke kan insistere pa de synspunkter man star alene med, men at man skal tage andres deltagelse i en positiv and. Det hjaelper ikke at man insisterer pa at man folger objektivitetskravet i sine bidrag, hvis man samtidig driver partisk redigering og ikke vil kommunikere med andre.

Konsensus kan skifte. Hver konsensus kan blive til et nyt startpunkt. Enhver kan lave en redigering og starte processen igen, sa tit det er nodvendigt.

Det antages at bidragydere, som arbejder for at opna konsensus, gor det med Wikipedias grundretningslinjer som basis, specielt neutralitet. Til tider kan en gruppe bidragydere gennem staedighed, antal og organisering vaere i stand til at undertrykke ovrige bidragyderes mening, og herigennem opbygge en bred stotte for en subjektiv, ensidig, unojagtig eller kraenkende version af en artikel. Dette er ikke konsensus.

Den foretrukne made at handtere dette pa er at inddrage flere i diskussionen ved at tage sagen op i et storre forum - for eksempel ved Landsbybronden - eller ved at kontakte brugere, som man ved kan vaere interesseret i at hjaelpe til med at lose en konflikt. Nar flere bliver involveret, er det vanskeligere for en gruppe at undertrykke ovrige brugere. Samtidig er der grund til at minde om, at hvis man alene star mod en gruppe bidragydere, kan det godt taenkes, at man faktisk tager fejl eller i det mindste ikke har tilslutning for holdningen.

Specielt nar der er mange synspunkter, som kommer frem i lobet af en diskussion, kan det vaere vanskeligt at na frem til konsensus, hvorfor der ma tyes til flertalsprincippet gennem afstemning, for at na frem til en konklusion. Den brede enighed ses her repraesenteret ved et overvaeldende flertal. Hvor mange der skal til, for at et flertal er overvaeldende, afhaenger af den enkelte situation (f.eks. kompleksiteten af emnet og antallet af deltagere i diskussionen), men aldrig under 67% (²/₃) og helst over 75% (³/₄). Safremt et sadant flertal ikke kan nas regnes sagen for ulost og status quo (inden diskussionen begyndtes) opretholdes og man kan evt. begynde diskussionen forfra pa et senere tidspunkt.

Den forudgaende diskussion er en saerdeles vigtig del af processen, og ogsa under afstemninger er det muligt at begrunde sine stemmer. I nogle tilfaelde er det absolut nodvendigt at begrunde det; nar man stemmer om en artikel bor slettes fordi den ikke horer hjemme pa Wikipedia giver det ikke mening bare at stemme for at beholde, man ma ogsa forklare hvorfor. Sadanne begrundelser kan vaere afgorende for diskussioner; selv om der er et klart flertal for en indstilling kan en enkelt kommentar belyse temaet pa en ny made, som gor at man nar en anden konklusion end det stemmetallene tilsiger.

Det ligger i en Wikipedias natur at man ikke ved sa meget om de bidragydere man samarbejder med. Der bliver hele tiden registreret nye brugere, og via et website eller e-mail kan man samle masser af mennesker til at stemme pa et alternativ, selv om de ikke i ovrigt er interesseret i Wikipedia. Dette betyder at afstemninger ikke kan automatiseres; ethvert resultat ma valideres mod standarder fastlagt for afstemningen.

I nogle tilfaelde er der kun visse brugere som kan implementere afgorelsen. For eksempel skal man vaere administrator for at kunne slette en side, og bureaukrat for at give en person administrator- eller bureaukratrettigheder. Dette betyder at administratorer og bureaukrater far et specielt ansvar for at tolke afgorelser. Men deres primaere rolle er at tjekke om proceduren er overholdt i forbindelse med afgorelsen, for eksempel ved at tjekke at der ikke er brugt sockpuppets og at det kun er brugere, der var registreret for afstemningens begyndelse, der stemmer. Alle kan deltage i denne proces, men i praksis bliver det ofte administratorerne som sidder med overblikket som er nodvendigt for at kunne validere afstemningen. De kan saledes nemt fa en saerlig, men egentlig uonsket rolle.

Afstemninger betyder ogsa at den ene part vinder over den anden. Dette stemmer darligt overens med konsensusprincippet, hvor malet er at alle bliver enige; i det mindste enige i at den ene eller anden afgorelse er et udtryk for det som er bedst for Wikipedia. Ved at starte en afstemning for det er absolut sidste udvej betyder at man fjerner muligheden for kompromisser, og skaber en minoritet som er misfornojet med afgorelsen.

Det ligger ogsa i en wikis natur at den hele tiden aendres. Nye brugere og ny information kommer til, og det er derfor vigtigt at en tidligere afgorelse kan tages op til debat. Afstemninger opfattes let som bindende, men det ma vaere muligt at tage dem op pa ny under nye omstaendigheder. Desuden vil en afgorelse som er naet gennem konsensus ofte sta staerkere, saledes at man slipper for at genoptage samme diskussion i tide og utide; selv om man ma vaere aben for at diskutere pa ny, er der ogsa brug for stabilitet og forudsigelighed. Det er ogsa lettere at fa nye brugere til at forsta tidligere afgorelser, hvis man kan vise til en grundig diskussion som ender i konsensus end hvis der blot er to-tre personer som udveksler meninger fulgt af en afstemning.

Ved at tage afgorelser gennem diskussioner minimerer eller fjerner man en del af de problemer som findes i forbindelse med afstemninger:

• Man far luftet flere synspunkter
• Afgorelsen har en begrundelse som er forstaelig, ikke bare to tal som star overfor hinanden
• Alle brugere er ligevaerdige i at na konsensus
• Konsensus betyder at fa eller ingen sidder tilbage og foler sig tromlet