Wikipedia

"}">

Ikke at forveksle med asteroiden (274301) Wikipedia

Wikipedia er en internetencyklopaedi, der eksisterer i over 300 sprogversioner, udelukkende med frit indhold og ingen reklamer. Wikipedia er det storste og mest laeste opslagsvaerk i historien og blandt de 10 mest besogte websteder i verden. Den er baseret pa et abent samarbejde igennem en model, hvor frivillige og ofte anonyme brugere skaber og redigerer artiklerne. Uenigheder forsoges lost ved hjaelp af diskussioner og konsensusbeslutninger.

Encyklopaedien blev grundlagt af Jimmy Wales og Larry Sanger 15. januar 2001. Organisatorisk ejes Wikipedias servere mv. af Wikimedia Foundation (Wikimediastiftelsen), der er en amerikansk selvejende almennyttig institution med hjemsted i Florida. Der er frivillige stotteforeninger i en raekke lande, herunder Danmark.

Wikipedias trovaerdighed som opslagsvaerk blev oprindelig en del kritiseret, isaer i 00'erne, men er fra omkring 2010 generelt blevet vurderet som relativt trovaerdigt og er i nogle sammenhaenge blevet en vigtig reference for faktatjek. Der er dog forskel pa de enkelte sprogomraders Wikipediaer. En raekke forskellige retningslinjer skal sikre trovaerdigheden. Saledes skal tekst skrives ud fra et neutralt synspunkt, og der kraeves trovaerdige og uafhaengige kilder til alle vigtige oplysninger.

Wikipedias sider (alle sprogudgaver tilsammen) har over 4 milliarder besog hver maned. Pr. mandag den 2. februar 2026 har den engelsksprogede Wikipedia 7.130.686 artikler, 289.248 aktive bidragydere og 823 administratorer.^[2] Det er dermed den sprogversion af Wikipedia, der har flest artikler.

Den danske udgave blev pabegyndt den 1. februar 2002. Dansk Wikipedia har 312.480 artikler pr. 2. februar 2026 og har omkring 21 millioner manedlige sidevisninger.

Wikipedia har fem baerende grundprincipper, kendt som Wikipedias fem sojler:^[3]

1. Wikipedia er en encyklopaedi
2. Wikipedia har et neutralt synspunkt
3. Wikipedia er frit indhold, som alle kan bruge, redigere og viderebringe
4. Wikipedias brugere skal behandle hinanden med respekt og hoflighed
5. Wikipedia har ingen faste regler

Den mere detaljerede udmontning af de fem sojler er udarbejdet af de enkelte sprogversioners brugere i tidens lob via lobende diskussioner og konklusioner, der folger konsensusprincippet.^[4]

Wikipedia blev lanceret den 15. januar 2001 (kaldt Wikipediadag) af Jimmy Wales og Larry Sanger.^[5] Sanger fandt pa navnet^[6][7] som en portmanteau af wiki (det hawaiianske ord for "hurtig"^[8]) og "encyclopedia". Wales' og Sangers onske var det samme som 1700-tallets franske encyklopaedisters: at samle hele verdens viden pa en og samme platform.^[9] Oprindelig var Wikipedia taenkt som et slags hjaelpeforum, hvor man kunne forberede udkast til Nupedia, et tidligere projekt udtaenkt af bl.a. Jimmy Wales. Nupedia anvendte mange af de samme principper som Wikipedia: Det var en frit tilgaengelig internetencyklopaedi baseret pa hypertekst, men modsat Wikipedia blev den skrevet af navngivne eksperter med klare rutiner for fagfaellebedommelse. De to encyklopaedier sameksisterede i nogen tid pa nettet, men Nupedia blev hurtigt overhalet af Wikipedia og helt nedlagt i 2003.^[10]

Wikipedia var til at starte med udelukkende en engelsksproget encyklopaedi, men snart blev mange andre sprogversioner udviklet, herunder ogsa dansk Wikipedia.^[10] Sitets popularitet voksede hurtigt, og de forste ar oplevede det en eksponentiel vaekst.^[11] 9. september 2007 rundede den engelske Wikipedia 2 millioner artikler, hvilket gjorde den til den storste encyklopaedi nogensinde, storre end Yongle-encyklopaedien fra Mingdynastiets Kina i 1408, som i naesten 600 ar havde haft rekorden.^[12] Omkring 2007 toppede den engelske Wikipedias vaekstrate med hensyn til antallet af nye artikler.^[13] Derefter er vaeksten i antallet af artikler foregaet langsommere, og antallet af aktive skribenter er faldet. Arsagen til denne udvikling er blevet tilskrevet, at koordineringen mellem brugerne er blevet vanskeligere, nar antallet stiger, kravene til kvaliteten af bidragene er steget, og der er ganske enkelt faerre lavthaengende frugter i form af manglende artikler eller tilfojelser om oplagte emner, jo mere der i forvejen er blevet skrevet.^{[11][14][15][16]}

Efter 2010 er meget af Wikimediastiftelsens arbejde rettet imod at fremme Wikipedia-sprogversioner udenfor den vestlige verden, f.eks. swahili og tamil. Den kinesiske regering har i perioder begraenset adgangen til hele eller dele af Wikipedia, hvilket har vaeret en af hindringerne for, at Wikipedia har kunnet na et reelt verdensomspaendende publikum.^[17]

Det blev tidligt besluttet, at Wikipedia - modsat mange andre websteder - ikke skulle vaere reklamefinansieret, men bero pa stotte fra donationer og sponsorater til at daekke sine lobende omkostninger til it-infrastruktur, forvaltning og juridisk assistance.^[10] Wikipedia (alle sprogversioner) ejes og drives af Wikimedia Foundation (Wikimedia-stiftelsen), en amerikansk almennyttig organisation med saede i Florida, der drives ved hjaelp af donationer for at kunne vaere uafhaengig.^{[18][19][20][21]} Der er desuden lokale "chapters" (lokale afdelinger) i form af selvstaendige organisationer i en raekke lande, herunder Danmark, der stotter Wikimedia-stiftelsens formal.

Alle, der er koblet til internettet, kan laese og skrive i Wikipedias artikler. Personer, der har lyst til at bidrage med mere, kan oprette sig som brugere. Dette er gratis og har flere fordele, blandt andet overskuelighed. Erfarne brugere kan fa status som administratorer, der har saerlige rettigheder til at slette sider og blokere personer, der laver haervaerk pa artiklerne, f.eks. ved at indskrive forkerte informationer.^[17] Derudover udforer en raekke brugere et hverv som patruljanter, der lobende tjekker aendringer af artiklerne for at fjerne haervaerk og misinformation.

For at gore indholdet trovaerdigt er der en raekke klare retningslinjer, som alle brugere skal folge, nar de redigerer i Wikipedias artikler. Retningslinjerne er blevet udviklet i tidens lob og har efterhanden skaerpet kravene til nye bidrag. Blandt de centrale principper er, at indholdet skal vaere verificerbart, dvs. at der skal angives trovaerdige og uafhaengige kilder til oplysningerne. Derudover skal artiklerne vaere skrevet ud fra et neutralt synspunkt, og de ma ikke vaere primaerkilde til nye observationer eller konklusioner. Isaer palideligheden af de artikler, som ofte vedligeholdes, og som mange forskellige brugere med forskellige synspunkter holder oje med, er hoj.^[10]

Wikipedias trovaerdighed blev ofte kritiseret i 00'erne Sitet er saledes blevet kritiseret for at fremstille en blanding af "sandheder, halve sandheder og nogle logne",^[22] og for at vaere genstand for manipulation og spin i forbindelse med kontroversielle emner.^[23] Ifolge iagttagere er sitet imidlertid blevet forbedret over tid og er pa dette punkt ofte blevet rost fra de senere 2010'ere og frem.^[24][25][26] Allerede i 2005 udgav Nature en artikel, hvor 42 artikler om forskellige videnskabelige emner blev sammenlignet mellem Encyclopaedia Britannica og Wikipedia, hvor man fandt, at Wikipedias niveau af praecision og rigtighed naermede sig Britannicas^[27] Kritikere har dog foreslaet, at hvis man havde udvalgt en tilfaeldig gruppe blandt alle artikler eller havde fokuseret pa samfundsvidenskab eller omstridte sociale problemer, ville resultatet vaere blevet anderledes.^[28][29]

Wikipedia er ofte blevet brugt i faktatjek-sammenhaenge. I 2017 annoncerede Facebook saledes, at siden ville hjaelpe laesere med at opdage fake news ved at foresla links til relaterede Wikipedia-artikler. YouTube annoncerede lignende planer i 2018.^[30][31]

Artikler om breaking news pa den engelske Wikipedia bruges ofte som kilde til hyppigt opdateret information om udviklingen i sadanne aktuelle begivenheder.^[32][33]

Wikipedia er ifolge statistikker det storste og mest populaere generelle referencevaerk pa internettet.^[34][35][36] Webstedet figurerer konsekvent blandt verdens ti mest besogte websteder. I december 2025 var det placeret som nr. 7 pa verdensranglisten hos analysevirksomheden Semrush med 4,25 mia. manedlige besog og 3,5 sidevisninger pr. besog^[37] og som nr. 9 hos konkurrenten Similarweb (som ikke offentliggor antallet af sidevisninger).^[38]

I december 2025 var 26,6 % af de besogende fra USA, 6,8 % fra Japan, 5,4 % fra Storbritannien, 4,8 % fra Tyskland og 4,5 % fra Rusland, mens de resterende 51,9 % var fra resten af verden.^[39]

I januar 2026 havde den engelske Wikipedia 7,1 mio. artikler og var dermed den storste sprogudgave. Den naeststorste var Wikipedia pa cebuano med 6,1 mio. artikler, og pa tredje- og fjerdepladsen la den tyske og den franske Wikipedia med henholdsvis 3,1 og 2,7 mio. artikler. Malt pa antallet af brugere, der foretog redigeringer, var den engelske Wikipedia igen storst med 51 mio. brugere, efterfulgt af den spanske (7,7 mio.), den franske (5,6 mio.), den tyske (4,9 mio. brugere) og den kinesiske (4 mio. brugere).^[1]

Wikipedias software bygger pa MediaWiki, et open-source softwaresystem skrevet i PHP og med anvendelse af MySQL-databasesystemet.^[40]

Projektet korer pa mange dedikerede servere, der er placeret i Florida, USA og tre andre steder i verden. Disse servere er ansvarlige for Wikipedia pa alle sprog og for postlisterne. Wikipedia modtager mellem 2000-7000 sidevisninger per sekund. Over 200 servere er blevet sat op for i faellesskab at kunne handtere den enorme maengde trafik.

Der har vaeret mobil adgang til Wikipedia siden 2004. I 2025 var ca. 2/3 af alle sidevisninger pa den engelske Wikipedia mobilvisninger, mens den sidste tredjedel var pa en computer.^[41]

Den dansksprogede udgave af Wikipedia blev lanceret 1. februar 2002 og var i januar 2026 den 34.storste malt pa antallet af aktive brugere og den 40.storste udgave af Wikipedia malt pa antallet af artikler.^[42] Pr. mandag den 2. februar 2026 har den dansksprogede Wikipedia 312.480 artikler, 1.813 aktive bidragydere og 25 administratorer.^[2]

I 2025 var der omkring 257 millioner sidevisninger pa dansk Wikipedia (svarende til 21,4 millioner pr. maned i gennemsnit), en stigning fra 245 millioner sidevisninger i 2024.^[43] Til sammenligning havde Lex ifolge sin arsrapport 42,2 millioner sidevisninger i 2024.^[44]

Den danske Wikipedia er ikke repraesenteret pa Dansk Online Index' statistik, der kun viser sites under .dk-domaenet. 21,4 mio. visninger ville svare til en placering som nr. 13 pa indeksets rangliste for december 2025 (mellem dmi.dk og jv.dk).^[45] Analysevirksomheden Similarweb offentliggor en rangliste over de mest besogte websites fra Danmark, uanset domaenenavn. Her rangerede wikipedia.org (dvs. ikke kun den danske, men alle wikipediaer inklusive den engelsksprogede udgave) som nr. 12 i december 2025.^[46]

• Abne uddannelsesressourcer

• Wikipedias flersproglige forside
• Jo Brand (2007). "Verden i folge Wikipedia forandrer sig fra dag til dag". Bibliotekspressen. 3: 10-14. Arkiveret fra originalen 31. august 2009. Hentet 15. maj 2009.
• Du kan vaere med til at gore Wikipedia bedre!
• Velkommen til Wikipedia