Spring til indhold

Wikipedia:Navngivning

Fra Wikipedia, den frie encyklopaedi
Denne side betragtes som en norm pa Wikipedia - den illustrerer standardopforsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan vaere anbefalelsesvaerdigt at folge den, sa er det ikke en politik. Du skal derfor vaere velkommen til at rette sidens indhold, men det foretraekkes, at du konsulterer sidens diskussion inden storre aendringer.
Centrale indholdspolitikker
Skriv ud fra et neutralt synspunkt
Ingen forstehandsforskning
Verificerbarhed
Andre indholdspolitikker
Navngivning
Biografier af levende personer
Billedpolitik
Hvad Wikipedia ikke er

Navngivning pa Wikipedia folger et overordnet princip om at artiklerne skal hedde det, som de fleste dansktalende vil finde naturligt. Artiklens navn skal derudover vaere; enkelt, praecist og i ental. Derudover skal henvisninger kunne laves naturligt og uproblematisk.

Der er derudover en raekke andre anbefalinger, begraensninger, retningslinjer mm., der gaelder for navngivning af artikler.

Nar vi folger konsistente regler for navngivning er der storre chance for at alle links, om det samme emne, forer samme sted hen. Sa undgar vi forhabentlig at folk skriver det samme pa to forskellige sider med naesten ens navne.

Disse retningslinjer er kun vejledende og kan afviges, hvis det synes hensigtsmaessigt. Som alle andre retningslinjer kan de desuden Wikipedia-diskussion:Navngivning"}]]}">diskuteres og forbedres.

Generelle konventioner

[rediger kildetekst]
  1. Brug lille begyndelsesbogstav for alle ord undtagen det forste. Medmindre de normale grammatiske regler siger, at alle ord i et emne skal vaere med stort (eks. Poul Nyrup Rasmussen), sa skal kun det forste ord vaere med stort; alle andre ord skal vaere med smat. Vores software retter selv det allerforste bogstav til stort, sa nar man henviser, er det ligegyldigt, om man skriver det forste bogstav stort eller lille.
  2. Brug som udgangspunkt altid ental i artikler, medmindre ordet altid forekommer i flertal (eksempelvis artiklen om penge). Artikler om grupper af personer eller ting, der anskues i egenskab af gruppe, fx navne pa folkeslag, skrives i ubestemt flertal: svenskere osv.
  3. Brug flertal ved lister, hvis opslaget er en tematisk liste. Hvis dette ikke kan lade sig gore, brug "[Listenavn] (liste)".
  4. Brug danske ord. Navngiv altid siderne pa dansk, og placer oversaettelsen til andre sprog i den forste linje i artiklen, medmindre den danske form naesten aldrig bruges pa dansk - eksempel: Harddisk hedder pa dansk pladelager eller fastdisk (i modsaetning til diskette/fleksibel disk). Folg altid Retskrivningsordbogens stavemade, hvis ordet findes der. For titler, der har flere mulige stavemader ifolge Retskrivningsordbogen (eller en anden autoritativ dansk ordbog, hvis ordet ikke findes i Retskrivningsordbogen), laver man en omdirigering fra alle andre stavemader. For videnskabelige navne gaelder det generelt, at artiklen skal vaere under det danske navn, med alle videnskabelige navne angivet i forste linje, og alle videnskabelige navne bor omdirigeres til artiklen. Hvilken form man benytter i selve artiklen, er helt op til forfatteren.
  5. Brug de mest almindelige navne pa steder, personer, ting og lignende, men forsog ogsa at undga konflikter med andre emner. Det kan ikke undgas, at der bliver navnekonflikter, da mange ord pa dansk har flere betydninger. Blandt andet derfor har softwaren en indbygget mulighed for at behandle disse sider med flertydige titler.
  6. Vaer praecis, nar det er nodvendigt. Nar en titel betyder mere end en ting, sa gor alle betydningerne tydelige, nar du skriver artiklen. Du behover ikke uddybe alle betydninger (det er der nok en anden, der gor).
  7. Foretraek fulde saetninger frem for forkortelser, medmindre det, du skriver, om naesten altid omtales med sin forkortelse (eks. USA, NASA og radar). Den fulde ordlyd er naesten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig.
  8. Brug kun store bogstaver ved forkortelser. En raekke virksomheder foretraekker at skrive deres navn med store bogstaver, men som hovedregel ma dette betragtes som et markedsforingstrick. Firmaers egen skrivemade kan angives i forste linje af artiklen.

Alternative stavemader og betegnelser

[rediger kildetekst]

Hvis der er flere stavemader eller betegnelser (herunder forkortelser) for en given ting, oprettes der kun en artikel under en af dem (altsa ingen dubletartikler). Fra de ovrige omdirigeres eller henvises der. Tilsvarende ved hyppige stavefejl hhv. muligheder for forvekslinger.

I selve artiklen benyttes kun en form i den lobende tekst. Andre former (bortset fra Aa/A i danske stednavne; se nedenfor), der er eller i nyere tid har vaeret officielle eller udbredte, naevnes i indledningen eller i et saerligt afsnit i umiddelbar tilknytning hertil. Her kan ogsa gores rede for brugen af de forskellige former og for historiske former.

Flertydige titler

[rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Wikipedia:Flertydige titler

Hvis to eller flere emner har samme navn, suppleres de med uddybende parenteser, for eksempel Nal (plantedel) til forskel fra Nal (redskab). Undtaget er dog, hvis et af emnerne ma anses for at vaere hovedbetydningen. Sa far det emne navnet uden parenteser, mens alle andre emner far med. For eksempel er hovedbetydningen af H.C. Andersen forfatteren, mens arkitekten ma findes under H.C. Andersen (arkitekt). Derudover er der tilfaelde, hvor der kan benyttes alternative navne som Alexandre Dumas den aeldre og Alexandre Dumas den yngre.

Hvis der kun er to emner med samme navn, henvises der mellem dem med Skabelon:Forveksles eller en flertydig-skabelon i toppen af artiklerne. Det samme gores, hvis navnene minder meget om hinanden. Hvis der skal skelnes mellem tre eller flere emner oprettes der en flertydig-liste. Her medtages bade dem der har navnet, dem der minder om det og dem der kaldes det. Er der flere stavemader, samles alle relevante former pa samme side. Hvis navnet har en hovedbetydning navngives listen efter princippet "Navn (flertydig)", idet der henvises til listen fra hovedbetydningen. Er der ingen hovedbetydning far listen navnet uden parentes.

Specifikke artikelgrupper

[rediger kildetekst]

Danske navne pa en lang raekke dyr kan ses pa:

  • Allearter.dk. En oversigt over alle levende organismer, der er registreret i Danmark.
  • Danske navne pa alverdens fugle. Omfatter alle kendte fuglearter.
  • Den danske rodliste. Skal med tiden omfatte alle danske planter og dyr. Pr. 2019 er der over 13.300 arter, de fleste med angivelse af dansk navn (selve rodlistevurderingen kan anbringes i taksoboksen).
  • For mange dyr og dyregrupper findes ingen etablerede danske navne. Det anbefales ikke at opfinde danske navne pa disse dyr, f.eks. ved at oversaette fra engelsk. I stedet bor det videnskabelige navn (latinske navn) anvendes: Pygospio elegans.
  • Pa dansk findes ofte flere navne at vaelge imellem for den samme art. Nar et dyr har flere navne, foretraekkes det navn, der er mest almindeligt brugt. Eksempelvis foretraekkes artikelnavnet torsk frem for atlantisk torsk i en artikel om arten Gadus morhua, selv om atlantisk torsk kan forekomme mere praecist.
  • For dyregrupper anvendes flertalsformer: Insekter, ikke Insekt. Det samme gaelder mindre organismer, sasom bakterier og protister.

Plantenavne

[rediger kildetekst]

For artikler, der omhandler de enkelte plantearter findes her regler for stavemaden af de danske navne, men det er i ovrigt helt op til forfatteren i Wikipedias andre artikler, under hvilket navn en plante omtales. Efter en afstemning om emnet er folgende vedtaget:

  • En plantes navn skrives uden sakaldte "paedagogiske bindestreger", dvs. bindestreger der signalerer hvilken slaegt arten tilhorer.
  • Navnet skrives med sma bogstaver (f.eks. "gul anemone").

Eksempelvis anvendes navnet "engnellikerod", selv om kilden skulle anvende "Eng-Nellikerod". Bindestreger kan dog anvendes, hvis det letter forstaelsen af navnet og dette understottes af en kilde. Et eksempel pa dette er vedbend-torskemund, i stedet for vedbendtorskemund. Det anbefales at omtale bindestregsformen af navnet i artiklens indledning, fordi den er meget anvendt i floraer m.m., og fordi det ofte er den almindeligste form af navnet pa nettet.

Desuden gaelder folgende:

Se ogsa botanikportalens "vaerktojskasse".

Vi har to hovedregler for, hvordan byer og steder navngives pa Wikipedia.

  1. Brug det danske navn. Danske navne kan som regel findes i diverse ordboger.
  2. Brug det navn, der er mest udbredt i dag. I de senere ar er det blevet mere udbredt at bruge det lokale navn i stedet for det danske.

Sommetider strider disse to regler imod hinanden. I sadanne tilfaelde er det nodvendigt at lave en individuel vurdering. Oftest vil vi vaelge at benytte det navn, der er mest udbredt i dag. Hvis et andet navn var det mest udbredte for ar tilbage, bor det selvfolgelig naevnes i artiklen, men det har ingen relevans for navngivningen.

Her et par eksempler pa hvordan disse regler fungerer i praksis:

Danzig er det danske navn, men Gdansk er det mest udbredte i dag (for ar tilbage var Danzig det mest udbredte), derfor er vores artikel under Gdansk.
De to navneformer er naesten benyttet lige meget (maske med en lille overvaegt til Nuuk). Artiklen ligger derfor under Nuuk, mens siden Godthab omdirigerer dertil. Men da der ogsa er en raekke mindre danske byer som hedder Godthab, har en Nuuk sa harflertydig4-skabelon med et link til Godthab (flertydig).
Lybaek er det danske navn, men Lubeck er det mest udbredte i dag, derfor er vores artikel under Lubeck.
Begge former er udbredt pa dansk, sa vi har valgt at laegge artiklen under det danske navn Hamborg.
Begge former er udbredt pa dansk, sa vi har valgt at laegge artiklen under det finske navn Helsinki, frem for det svenske Helsingfors.
Mexico er spansktalende og "City" er engelsk. Nyere danske kort anvender imidlertid "Mexico City" (samt Panama City og Kuwait City), sa "Mexico By" vil vaere forstehandsforskning.
Nederlandene er det officielle navn, som anvendes mest af myndighederne. Holland er det mest udbredte i dag, sa vi har valgt at laegge artiklen under det almindelige navn Holland. Holland og Nederlandene er synonyme ifolge Dansk Sprognaevn. I artiklerne gaelder derfor at bade Holland og Nederlandene ma anvendes, men det er ikke velset at erstatte det ene navn med det andet. Se: afstemningen

Som det ses af ovenstaende eksempler, er det ikke helt entydigt, hvordan artiklerne skal navngives. Det anbefales kraftigt, at man diskuterer tingene igennem pa diskussionssiderne, hvis man er uenig i navngivningen, det giver for det meste et kompromis, de fleste er tilfredse med.

Husk ogsa altid at naevne alle navneformer i begyndelsen af artiklen og lave omdirigeringer (eller links) fra andre navneformer til den valgte navneform.

Danske stednavne

[rediger kildetekst]

Danske steder bor navngives ifolge den officielle liste med autoriserede stednavne i Danmark.

Hvis den lokale kommune onsker et stednavn skrevet med Aa i stedet for A benyttes den form. F.eks. Faaborg, ikke Faborg. A-form skal ikke angives i artiklen, da det anses for velkendt, at Aa skal forstas som A pa dansk. Til gengaeld skal der sa laves omdirigering eller henvisning fra A-form (f.eks. fra Faborg til Faaborg). Bemaerk, at uanset hvilken form, der anvendes, sa skal der ved kategorisering altid benyttes A-form (f.eks. [[Kategori:Byer pa Fyn|Faborg]]) for at sikre, at artiklen placeres alfabetisk korrekt i kategorien.

Se ogsa vejledningen om at skrive stednavne i artiklerne.

Pas i ovrigt pa ikke at forveksle stederne med de ting der har navn efter dem. F.eks. omfatter mange kommuner ogsa andre byer end dem, der har lagt navn til, mens byen Kobenhavn modsat omfatter en raekke kommuner udover Kobenhavns Kommune. Kommuner og andre administrative enheder skal behandles i egne artikler. For navngivning af sadanne artikler, se afsnittet Enheder laengere nede.

For lande benyttes som udgangspunkt de normalt brugte navne uden de officielle angivelser med kongerige, republik etc., f.eks. Sverige, ikke Kongeriget Sverige. I enkelte tilfaelde gaelder dog saerlige forhold:

  • DDR - ikke Tyske Demokratiske Republik eller Osttyskland.
  • Egypten - ikke AEgypten.
  • Hviderusland - ikke Belarus.
  • Storbritannien - ikke Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland. Oen Storbritannien er placeret under Storbritannien (o). Hverken land eller o ma i ovrigt forveksles med England, der kun udgor en del af begge.
  • USA - ikke Amerikas Forenede Stater.
  • Kina - benyttes om den nuvaerende stat Folkerepublikken Kina. Taiwan benyttes om den stat, der officielt hedder Republikken Kina, i det den navngivende o er placeret under Taiwan (o).
  • Holland/Nederlandene - her er det ved afstemning afgjort, at de to betegnelser kan bruges synonymt. Dette har bl.a. til folge, at artiklen om landet hedder Holland men den tilsvarende kategori Kategori:Nederlandene.
  • Kongeriget Nederlandene - saerlig artikel om landets rigsfaellesskab. Artiklen om det navngivende land ligger under Holland.
  • Nogle tidligere lande har angivelse af kongerige, hertugdomme etc., hvor det er nodvendigt at skelne mellem flere lande og omrader med samme navn. F.eks. Kurfyrstedommet Bayern til forskel fra den nuvaerende tyske delstat Bayern.

Praepositioner ved stednavne

[rediger kildetekst]

Det hedder "i" et land, men "pa" en o. De tilfaelde, hvor et land og en o er sammenfaldende, er bl.a. behandlet i Politikens Handbog i Nudansk, men de gaengse retskrivningsordboger besvarer ikke sporgsmalet om brug af praeposition ved en del af en o.

Jylland er en del af et kontinent, sa her vil det altid hedde "i Jylland" og derfor ogsa - helt uproblematisk - "i Nordjylland", "i Nordvestjylland" osv. Men resten af Danmark bestar af oer, og her bruges "pa", fx "pa Sjaelland". Dette "pa" folger normalt med, nar man kun taler om en del af oen: "pa Nordsamso", "pa Vestaero", "pa Sydbornholm" og endda "pa Midtfyn".

Sjaelland har abenbart en saerstilling, idet man mest bruger "i" om dele af oen: "i Nordsjaelland", "i Nordvestsjaelland" osv. Det ma vaere oens storrelse, der er udslagsgivende, for det er ikke endelsen "land", der bestemmer praepositionen: det hedder fx "pa Vestlolland" og "pa Sydlangeland".

Bade "pa" og "i" Gronland er ifolge et svar fra Dansk Sprognaevn pa sproget.dk korrekt, men det anses for mest passende at bruge "i" af respekt for landet; derfor bor der ogsa bruges "i" om de enkelte dele: "i Ostgronland" og sa videre.

Ved artikler om personer benyttes det navn, som personen normalt omtales under pa dansk.

  • Sjaeldent benyttede mellemnavne udelades, f.eks. Marianne Jelved og ikke Marianne Bruus Jelved.
  • Hvis personens fornavne normalt forkortes med initialer, bruges dette i navnet, f.eks. H.C. Andersen og ikke Hans Christian Andersen.
    • Bemaerk at der kun indsaettes mellemrum efter det sidste forkortelsespunktum, dvs. ikke H. C. Andersen.
  • Er personen primaert kendt under sit kunstnernavn, bruges dette i artikelnavnet, f.eks. Sebastian (musiker) og ikke det borgerlige navn Knud Torben Christensen.

Personens fulde borgerlige navn samt eventuelle kunstnernavne fremgar med fed af selve artiklens forste linje.

  • Hvor flere personer er kendt under samme navn, saettes deres erhverv (eller lignende) i parentes, saledes Henning Jensen (skuespiller), Henning Jensen (fodboldspiller) og Henning Jensen (borgmester).
  • Hvor flere personer er kendt under samme navn og har samme erhverv, kan det vaere nodvendigt at benytte andre specifikationer sasom fodsels- og dodsar, lidet kendte for- eller mellemnavne eller titler, oplysninger om foraeldre eller godsejerskab. I tilfaelde, hvor "den aeldre" og "den yngre" er almindeligt brugt, benyttes disse.

Brug generelt den mest udbredte danske form af et navn. Navne pa monarker adskilles ved at folge formatet [[{Monarkens fornavn og nummer som ordenstal} af {Land}]], med mindre monarken er bedst kendt med et tilnavn (Erik af Pommern, Ivan den Grusomme etc).

I selve artiklen skrives monarkens fornavn med nummeret i romertal ligesom pa kongehusets hjemmeside:

Margrethe II...
Edward I af England...

Brug formen "Ib af Ibbedal" som artikelnavn. I artiklens indledning skrives "Ib greve af Ibbedal", da denne form er den almindeligt brugte i dansk og udenlandsk adel. Der skal naturligvis ogsa vaere en redirect fra "Ib greve af Ibbedal" til "Ib af Ibbedal".

Sider der er navngivet med kun et nummer er reserveret til arstal (eks. 2002). Sa kald artiklen Intel 386 og ikke 386.

Film-, bog- og albumtitler

[rediger kildetekst]

Film, boger og album skal generelt navngives efter titlen pa den respektive film, bog eller album. Der findes dog undtagelser:

Ofte deler en film baseret pa en bog og bogen navne. Safremt artiklerne ikke er saerligt lange, skal begge vaere i den samme artikel. Hvis begge artikler er lange nok til selvstaendige artikler, skal de hver have sat henholdsvis (film) og (bog) bag titlen i artikelnavnet.

Hvis titlen deles med et ikke-relateret udtryk, skal der vaere en parentes bag titlen med mediet - f.eks. (bog). Hvis samme medier er udgivet med samme titel flere gange, saettes der desuden arstal pa (film fra 1997).

Hvor en udgivelse har en dansk titel, der afviger fra originaltitlen, benyttes den titel, som er bedst kendt i dansksprogede medier.

For en raekke fysiske og administrative enheder gaelder enhedsnavngivning, sadan at typen indgar i navnet pa alle enheder af den givne type, f.eks. for danske kommuner, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Slagelse Kommune osv.

Sadan enhedsnavngivning omfatter blandt andet:

  • Administrative enheder i Danmark: X Kommune, X Herred, X Len, X Amt men Region X, og Xsyssel.
  • Biblioteker: X Bibliotek eller X Bibliotekerne afhaengig af om artiklen er om et enkelt bibliotek eller flere i et omrade.
  • Kirkelige enheder: X Kirke, X Sogn (evt. X Domsogn), X Provsti (evt. X Domprovsti), X Stift.
  • Sportsklubber: Det officielle navn i det almindelige forkortelser som FC, HK og IF dog godt kan benyttes (f.eks. Horsens HK). Er klubben vaesentligt mere kendt under sin forkortelse, kan denne dog ogsa benyttes (f.eks. GOG). Det skal dog bemaerkes, at disse undtagelser kun benyttes i beskedent omfang (dog ikke FC), og f.eks. "arstalsklubber" skrives normalt fuldt ud som f.eks. Atletikklubben af 1973.
  • Andre: Baroniet X, Grevskabet X.

Bemaerk at typen generelt skrives med stort begyndelsesbogstav, altsa X Kommune, ikke X kommune.

Tog og jernbaner

[rediger kildetekst]

Ved steder persontog standser benyttes normalt DSB's praksis overfor publikum ved at kalde dem X Station uanset evt. publikumsbetjening og teknisk indretning. Bruger eller brugte det relevante jernbaneselskab andre betegnelser, bor disse dog benyttes i stedet. F.eks. hedder det Kobenhavns Hovedbanegard og Aarhus Hovedbanegard. For udenlandske hovedbanegarde benyttes den lokale betegnelse, f.eks. X Hauptbahnhof eller X centralstation.

Danske lokomotiver, motorvogne og vogne benaevnes Litra X, forstaet sadan at der i stedet for X skrives de bogstaver, der star/stod pa materiellet, f.eks. Litra EA eller Litra Bn. Kapitaeler skrives som majuskler, altsa litra MY, ikke MY. Numre tilfojes kun hvor skelnen er nodvendigt, f.eks. Litra MX 1001-1045 til forskel fra Litra MX 131-132.

For danske togsaet benyttes populaerbetegnelsen, f.eks. IC3 eller Lint 41. Hvor ingen populaerbetegnelse foreligger, benyttes dog Litra X eller Litra X-Y som ovenfor. Ved laengere togsaet forenkles til Litra X, f.eks. Litra SA i stedet for Litra SA-SB-SC-SD-SD-SC-SB-SA.

For artikler om privatbaner benyttes det officielle navn. For statsbaner populaernavnet hvor et sadan foreligger, ellers samt i tvivlstilfaelde X-Y banen. For metrosystemer og tilsvarende benyttes Bynavn(s) Lokal betegnelse, f.eks. Kobenhavns Metro eller Stockholms Tunnelbana.

Nationaliteter

[rediger kildetekst]

I en del tilfaelde angives nationalitet som en del af navnet. For artikler og skabeloner benyttes tre forskellige navngivningssystemer:

I en raekke tilfaelde vil valget af type give sig selv. For ovrige kan det vaere en ide at se pa hvilken type, der er fremherskende indenfor det givne fag.

For kategorier er det ved afstemning blevet vedtaget kun at benytte typen Y fra/i X.

Se i ovrigt Wikipedia:Landenavne mv. for de enkelte landes navne og tilhorende nationalitetsbetegnelser. Bemaerk endvidere afsnittet Lande ovenfor.

Navne som starter med "den", "det" eller "de"

[rediger kildetekst]

For navne som starter med en bestemt artikel ("den", "det" eller "de") som for eksempel Den spanske arvefolgekrig, Den rode haer, Det tysk-romerske rige, De puniske krige, er det nogle gange foreslaet at vi udelader den bestemt artikel i artikelnavnet, men et flertal foretraekker at beholde "Den", "Det" eller "De" i artikelnavnet[1]. Men det er en god ide at lave omdirigeringer fra navnet uden bestemt artikel, samt ogsa saette DEFAULTSORT, for eksempel: {{DEFAULTSORT:Spanske arvefolgekrig}}.

[rediger kildetekst]

Hvis navnet pa en artikel endnu ikke har etableret sig med brug af bogstaver fra det danske alfabet, sa kan man translitterere eller transskribere sig frem til artikelnavnet. Se Hjaelp:Translitteration for vejledning deri.

Vaer i ovrigt forsigtig hvis der er tale om oversaettelse fra et tredje sprog, f.eks. engelsk. Der er af og til forskel pa translittereringen. F.eks. bliver russiske Boris Nikolaevich El'tsin til Boris Nikolayevich Yeltsin pa engelsk men Boris Nikolajevitj Jeltsin pa dansk.

Andet end artikler

[rediger kildetekst]

Skabeloner, kategorier og andre ting, der ikke er artikler, skal navngives, saledes at deres funktionalitet fremgar tydeligt. Hvis et skabelonnavn bliver for langt, kan man lave en redirect med et forkortet navn.

Flytning til andet navn

[rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Hjaelp:Flytning

Hvis en artikel er oprettet under et forkert navn, emnet skifter navn, eller et andet navn er vaesentligt mere benyttet end det nuvaerende, kan artiklen flyttes til et andet navn. Forudsaetningen er dog at der er reel arsag til flytning og ikke bare, at du mener at emnet bor kaldes noget andet. Hvis der ikke er umiddelbar klar basis for en flytning, bor det diskuteres pa Wikipedia:Flytningsforslag, sa andre kan komme med tilkendegivelser for eller imod og eventuelt komme med alternative forslag. For at markere et forslag til flytning indsaetter man {{Flyt}} i toppen af selve artiklen.

Selve flytningen sker ved hjaelp af fanen "flyt" over artiklen, der sikrer at hele artiklens historik kommer med.

  1. | Se seneste diskussion i 2017 pa Landsbybronden