Firenze

Firenze (ogsa kendt som Florens; italiensk: Firenze; dansk: ~ den blomstrende) er hovedstaden i Toscana ved Arnofloden i Italien med 383.083⁽²⁰¹⁶⁾ indbyggere. I perioden 1865 til 1870 var byen ogsa hovedstad for Kongeriget Italien.

Florentia (dansk: ~ den blomstrende) var det latinske navn. Byen blev grundlagt 59 f.Kr. som en romersk koloni. I middelalderen var Firenze et vigtigt handels- og finanscenter, og byen betragtes som arnestedet for den italienske renaessance. Pave Bonifatius 8. kaldte Firenze "verdens femte element".^[1]

Firenze blev en selvstaendig bystat eller et frit edsforbund allerede i 1030. Byen var praeget af familiefejder, sa husene blev bygget som rene borge med hoje mure og endnu hojere tarne, hvorfra kogende beg og urin kunne tommes i hovedet pa angribere. Fra 1115 var Firenze en del af Republikken Firenze. Omkring ar 1200 begyndte byen at indfore uld og andre ravarer til fremstilling af tekstiler. Firenze blev hurtigt ledende i markedet, og i 1273 gik en ottendedel af den engelske uldproduktion til Firenze, hvor en tredjedel af indbyggerne var beskaeftiget i tekstilproduktionen: fra indfarvning til skraedderi. De faerdige stoffer blev byttet i Afrika og Osten for varer som guld og krydderier, som blev videresolgt. De florentinske kobmaend fik ry for at vaere palidelige og nojagtige, ikke mindst efter at de indforte den nye regnemade med det arabiske talsystem, nul og positionssystemet, som Leonardo Pisano introducerede i sin bog Liber Abaci i 1202. Det gav florentinerne en vigtig konkurrencefordel for dem, der fortsatte med romertal.^[2]

Idet gejstligheden ugerne beskaeftigede sig med handelsvirksomhed, overlod pavekirken arbejdet til florentinske agenter. Mod en fortjeneste pa 10% begyndte Firenze pa pavekirkens vegne at handle med Norden: Skind, pelse, hvalben fra Island og Gronland. Mod yderligere fortjeneste investeredes profitten i mont, der var gangbar i Italien. Kirkens penge blev forvaltet i banker, ejet af florentinere. Pa flere vis er kapitalismen en florentinsk "opfindelse". Pa den tid var alle europaeiske monter i solv, idet alt europaeisk guld gradvis forsvandt til Osten som betaling for varer. Men Firenzes handel havde i 1252 skaffet byen en guldbeholdning sa stor, at den besluttede at praege sin egen guldmont i 24 karat florinen Den var pa storrelse med en fingernegl og med et billede af byvabenet, en lilje, pa den ene side, og byens skytshelgen, Johannes Doberen, pa den anden. Florinen blev hurtigt den foretrukne valuta i Europa. Det kristne Europas forste papirfabrik blev mod slutningen af 1200-tallet abnet uden for byen. Dermed var grundlaget lagt for brug af checks, veksler, lobende regnskabs- og bogforing, der alt sammen blev udviklet i Firenze. Moderne handskrift stammer ogsa derfra, da gotisk handskrift var uegnet til hurtig kopiering af klassiske manuskripter og letlaeselig bogholderi.^[3]

Nar det kom til aegteskabet, var manden ofte 35 ar aeldre end sin brud.^{[kilde mangler]} Teenagerpiger blev giftet vaek til maend naermere 50 ar.^{[kilde mangler]} Andelen af unge enker i befolkningen var dermed stor, mens over halvdelen af maendene var ugifte, og tog pa rene rovertogter efter piger pa gaden. Kvinder levede derfor meget indelukket, hvis de ikke var kurtisaner. Som i antikkens Athen vaerdsatte man kurtisanens evne til samtale og musik. Bornedodeligheden var hoj. Maend matte vaere medlemmer af et lav for at kunne fa borgerskab, stemmeret og politiske hverv. Dertil matte han vaere fyldt 25. I 1430 var henved halvdelen af de myndige maend fuldvaerdige borgere. Valg til byens folkeforsamling, Signoria'en, blev afholdt hver anden maned. Kom forsamlingen ikke til enighed, blev der ringet med den store klokke i byens radhus, la vacca (= koen). Alle byens fuldvaerdige borgere modte sa op pa Piazza della Signoria under rabet: "Viva il popolo e la liberta!" (= Leve folket og friheden!) ^[4]

Den maegtige bankierfamilie Medici styrede byen enevaeldigt fra 1434. Efter Lorenzo de' Medicis dod i 1492 oprettede Girolamo Savonarola et teokratisk demokrati i Firenze, som han ville omforme til "Dydens republik" ved hjaelp af et hemmeligt politi. Han blev haengt og braendt pa bal 23. maj 1498.

Firenze var 1865-1871 hovedstad i Kongeriget Italien.

Firenze er kendt for sin kunst og arkitektur, og mange af de storste europaeiske kunstnere efter 1000 har vaeret tilknyttet byen: Det anslas at 350 af de 1.000 storste europaeiske kunstnere i dette tidsrum enten har boet eller arbejdet i Firenze.

Byens historiske centrum har vaeret pa UNESCO's Verdensarvsliste siden 1982. Den gamle bydel i Firenze er det storste omrade i Europa med ensrettet trafik.

Byen har en lang raekke kendte arkitektoniske bygninger:

• Cattedrale di Santa Maria del Fiore - en gotisk katedral med klokketarn og romansk dabskapel.
• Or San Michele, gotisk kirke.
• Santa Croce (= Hellige kors), gotisk kirke, med bl.a. Michelangelos, Galileis og Machiavellis grave.
• San Lorenzo, renaessancekirke, med bl.a. Niels Stensens grav.
• San Marco-klosteret, nu et museum.
• Bargello, det tidligere radhus.
• Palazzo Vecchio, radhus.
• Loggia dei Lanzi, sojlehal.
• Palazzo Pitti, renaessancepalads.
• Galleria degli Uffizi, kunstmuseum i verdensklasse.
• Ponte Vecchio er den beromte bro over floden Arno.

De to mest markante bygninger i Firenzes skyline er tarnet pa Palazzo Vecchio og den store kuppel pa domkirken, mens den mest emblematiske bygning for Firenze nok er broen Ponte Vecchio (= Den gamle bro) med "huse" tilbygget. Ponte Vecchio er ogsa en del af Corridoio Vasariano, en lukket korridor, der gar tvaers igennem en del af centrum fra Palazzo Pitti syd for Arno, til Palazzo Vecchio nord for.

Firenze har mange hoteller. Blandt dem er Porta Rosa, et af verdens aeldste; og Hotel La Gioconda, hvor tyven, der stjal Leonardo da Vincis Mona Lisa, overleverede maleriet. Der er campingpladser omkring Firenze: Camping Michelangelo 15 minutters gang fra Ponte Vecchio. Campeggio Villa Camerata ligger 5 km fra centrum.

Firenze ligger pa hovedjernbanelinjen fra Norditalien til Rom og Syditalien, hvilket betyder en hoj frekvens af toge til Rom, Bologna, Milano og Venezia. Lokale jernbaner til Pisa, Siena og Pistoia betyder, at togtransport er nemt i hele Toscana.

Firenze har sin egen lufthavn fa kilometer udenfor byen. Derudover ligger lufthavnene i Pisa og Bologna indenfor en times korsel fra byen.

Romanen Vaerelse med Udsigt af E.M. Forster foregar i og omkring Firenze og blev filmatiseret i 1985 af trioen James Ivory, Ismail Merchant, Ruth Prawer Jhabvala.

Thomas Harris' tredje roman Hannibal foregar delvis i Firenze, og filmen baseret pa romanen er optaget on location: Seriemorderen og kannibalen Hannibal Lecter er rejst til Firenze og ansat pa "Capponi-biblioteket".

Puccinis opera Gianni Schicchi foregar i Firenze i 1299. Heri lovpriser tenoren Rinuccio byen med sin arie Firenze e come un albero fiorito ("Firenze er som et blomstrende trae"). Den beromteste arie fra operaen er O mio babbino caro, og her synger rollen Lauretta til sin fader, at hun vil til Porta Rossa for at kobe en ring, og kaste sig i Arno fra broen Ponte Vecchio, hvis ikke hun kan fa sin elskede. Denne arie bliver sunget af sopranen Kiri Te Kanawa i filmversionen af Vaerelse med Udsigt.

H.C. Andersen boede i Firenze 6.-15. april 1834. Hans oplevelse er inspiration for Metalsvinet, der er en fantasifuld historie i rejseskildringen En Digters Bazar, 1842. Fra indledningen:

I Byen Florents, ikke langt fra Piazza del Granduca lober en lille Tvergade, jeg troer den kaldes porta rossa, i denne foran en Slags Bazar, hvor der saelges Gront, ligger et kunstigt vel udarbeidet Metalsviin, det friske, klare Vand risler ud af Munden paa Dyret, der af AElde er ganske sortgront, kun Trynen skinner, som om den var poleret blank, og det er den ogsaa af de mange hundrede Born og Lazaroner, der tage fat paa den med Haenderne og saette deres Mund til Dyrets for at drikke. Det er et heelt Billede, at see det velformede Dyr blive omfavnet af en smuk halvnogen Dreng, der saetter sin friske Mund til dets Tryne. ^[6]

Springvandet, som H. C. Andersen henviser til, star stadig ved Porta Rossa pa pladsen Mercato Nuovo (= Nytorv).^[7]

Giovanni Boccaccios bog Decameron bestar af en raekke historier, fortalt af ti unge mennesker, der er flygtet fra den sorte dod i Firenze i 1348. I indledningen fortaeller Boccaccio, hvordan sygdommen ramte Firenze.

• Leone Battista Alberti, polyhistor.
• Dante Alighieri, beromt digter og forfatter af Den guddommelige komedie.
• Filippo Brunelleschi, beromt arkitekt.
• Giovanni Boccaccio, beromt digter.
• Giotto di Bondone, maleren:Image:Giotto Madonna In Glory Tempera on Panel 1305-10 582px.jpg (Uffizi) fra det tidlige 14. arhundrede.
• Michelangelo Buonarroti, beromt billedhugger, ogsa beromt for loftet i Det Sixtinske Kapel.
• Sandro Botticelli, maler.
• Medici-familien.
• Girolamo Mei, historiker og humanist.
• Lorenzo Ghiberti, billedhugger.
• Donatello, billedhugger.
• Raphael, maler.
• Leonardo da Vinci, multigeni, beromt for Mona Lisa og talrige andre malerier, opfindelser og videnskabelige eksperimenter.
• Niccolo Machiavelli, beromt renaessancedigter og filosof.
• Giorgio Vasari, maler, arkitekt og historiker.
• Galileo Galilei, italiensk fysiker, astronom og filosof.
• Vincenzo Galilei.
• Frescobaldi-familien, kendt bankforbindelse og vinproducent.
• Oriana Fallaci, journalist og forfatter.
• Florence Nightingale, pioner indenfor moderne sygepleje og kendt statistiker.
• Salvatore Ferragamo, legendarisk skomager.
• Angelo Acciaioli, den forste biskop fra Firenze.
• Michael Cassio, opdigtet aritmetiker og lojtnant i den venetianske haer i Othello.
• Baccio D'Agnolo, traeskaerer, billedhugger og arkitekt.
• Matteo Renzi, politiker og Italiens premierminister fra 2014 til 2016.

• Kunst & Arkitektur. Firenze/Rolf C. Wirtz, med bidrag af Clemente Manenti, oversat fra tysk af Torsten Lange. - Konemann, 1999. ISBN 3-8290-4502-6.
• Rosemary Bailey, Lisa Gerard-Sharp og andre, Rejsen rundt i Toscana, Politikens Forlag, 1999. ISBN 87-567-5997-5. Turistguide oversat fra engelsk.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Firenze
• Portal til Firenze Arkiveret 9. februar 2007 hos Wayback Machine
• Portal til Firenze Arkiveret 5. august 2020 hos Wayback Machine
• Florence: Virtual travel in the city of Renaissance Arkiveret 6. oktober 2008 hos Wayback Machine (engelsk)(italiensk)
• Photos from Florence Arkiveret 28. november 2006 hos Wayback Machine
• Florence Photo Gallery Arkiveret 8. marts 2007 hos Wayback Machine
• Historic Centre of Florence Arkiveret 19. juli 2017 hos Wayback Machine. Om Firenze pa UNESCO's Verdensarvsliste.