SARS

Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande, som fremfores i artiklen.

Denne artikel omhandler lungesygdommen. For virussen, der forarsager den, se SARS-CoV.

SARS (akut luftvejssyndrom eller severe acute respiratory syndrome pa engelsk) er en sygdom der opstod i Kina (Guangdong) i 2002. I dette omrade er der en raekke gunstige betingelser for at virus kan overfores fra dyr til mennesker, jf. zoonose, og nye virussygdomme kan opsta, blandt andet fordi mennesker, fjerkrae og grise lever taet opad hinanden.

Det er nu efter al sandsynlighed fastslaet at sygdommen skyldes coronavirussen SARS-CoV. Den nye virus ligner dog ikke de almindelige humane coronavira; den stammer derimod sandsynligvis fra dyr, muligvis fugle. SARS-virussen er usaedvanlig bestandig og muterer ikke i sa hoj grad som almindelig influenzavirus.

SARS-CoV-2, der er en beslaegtet coronavirus til SARS-CoV, gav i 2019-2021 anledning til pandemien COVID-19.

Den forste der slog alarm i WHO var den italienske laege Carlo Urbani, der arbejdede i Hanoi. Han undersogte en amerikansk forretningsmand med sygdommen og blev desvaerre derved selv smittet og dode. Sygdommen har siden spredt sig til en lang raekke lande.

Hoj feber, hoste, problemer med at traekke vejret eller stakandethed er alle symptomer pa sygdommen. Den kan derfor let forveksles med influenza. Der findes ingen specifik behandling af sygdommen, sa behandlingen kan alene rettes mod symptomerne. 10-20 % af de personer som rammes far sa svaere symptomer, at de risikerer at do af sygdommen. Specielt aeldre mennesker over 65 ar risikerer at do af SARS, i denne aldersgruppe er dodeligheden 50 %.

Sygdommen smitter som almindelig influenza via drabesmitte pa taet hold fra menneske til menneske. Dette gor den knapt sa smitsom, som hvis den var direkte luftbaren og giver hab om, at SARS ikke vil sprede sig sa aggressivt som frygtet. Sygdommen kan smitte en dag for symptomer ses, og ogsa derefter.^[1]

Det var i begyndelsen ikke muligt at foretage en effektiv test der kunne konstatere sygdommen, men den 14. april 2003 frigav det tyske firma Artus en test, der pa to timer kunne afgore om en person var inficeret.

Kina (Guangdong)

I perioden 16. november 2002 - 28. februar 2003 er der rapporteret om i alt 792 tilfaelde, hvoraf 31 er dode. Der er rapporteret om tilfaelde i syv byer.

Herefter spredte sygdommen sig til Hong Kong hvor det forste tilfaelde blev registreret den 12. marts 2003.

Efterfolgende er ogsa Canada, Frankrig, Irland, Italien, Schweiz, Singapore, Storbritannien, Taiwan, Thailand, Tyskland (Frankfurt), USA og Vietnam (Hanoi) blevet ramt.

Den 6. april var omkring 1.600 - 1.700 smittet i 13 lande og heraf er 60 dode.

I dagene efter den 6. april viste det sig, at smitten i Kina var langt storre end den officielle udmelding, og den kinesiske sundhedsminister blev fyret.

Den 28. april 2003 blev Vietnam erklaeret for det forste land som effektivt havde bekaempet sygdommen og stoppet smitten i landet.

Status 7. maj 2003: 6727 registrerede tilfaelde fordelt pa 28 lande pa 6 kontinenter, hvoraf 478 er dode.

En PCR-test viser den 11. maj, at den forste finne, en 28-arig mand, har faet SARS og han indlaegges pa universitetssygehuset i Abo. Han blev smittet under en rejse til Canada. Efterfolgende viser det sig, at testen var fejlbehaeftet, og at han ikke er smittet med SARS.

De efterfolgende uger stiger antallet af meldinger om lande og byer som har faet kontrol over sygdommen, og epidemien bliver i juli af WHO erklaeret for standset. Cirka 8.000 personer bliver i alt smittet med sygdommen, hvoraf cirka 800 dor.

Dog er det konstateret et nyt tilfaelde i Singapore den 8. september, som dog ser ud til at vaere isoleret.

SARS fik en betydelig indflydelse pa en raekke asiatiske landes okonomi. En opgorelse af tidsskriftet Far Eastern Economic Review opgjorde tabet til naesten 75 milliarder kroner. Andre opgjorde det okonomiske tab endnu hojere. Specielt inden for flytransporten, hvor afgange blev aflyst, da ingen onskede at rejse til omrader med SARS i udbrud, men ogsa andre erhvervssektorer som var delvis afhaengige af flytrafikken blev ramt hardt.

• COVID-19
• mRNA-vaccine