Dark Mode

Spring til indhold

WHO

Fra Wikipedia, den frie encyklopaedi
World Health Organization (WHO)
Verdenssundhedsorganisationen
Flag
Emblem
HovedkvarterGeneve, Schweiz
TypeForenede Nationers specialiserede agentur
Ledere
Tedros Adhanom
Soumya Swaminathan
Jane Ellison
*
7. april 1948 (1948-04-07)
Hjemmeside
www.who.int
WHO's flag

Verdenssundhedsorganisationen, WHO (World Health Organization) er et FN-organ til varetagelse af international sundhed oprettet 7. april 1948. Den har hovedsaede i Geneve i Schweiz.

WHO er fordelt pa kontorer i de forskellige regioner: det europaeiske regionalkontor ligger i Kobenhavn i Danmark, regionalkontoret for Nord- og Sydamerika ligger i Washington i Nordamerika, regionalkontoret for det ostlige Middelhavsomrade ligger i Cairo i Egypten, regionalkontoret for Afrika ligger i Brazzaville i Congo, regionalkontoret for Sydostasien ligger i New Delhi i Indien og regionalkontoret for det vestlige Stillehav ligger i Manila i Filippinerne. Herudover findes et kontorer i hvert medlemsland.

Der er 193 lande med i WHO's medlemskab, inklusiv EU's lande undtaget Liechtenstein og to ikke FN-relaterede nationer: Niue og Cook Islands. Omrader som ikke er FN-medlemmer kan komme med som "ledsagende" medlemmer, som far fuld information, men uden myndighed og stemmeret i radet.

WHO er styret af World Health Assembly, der har 193 medlemmer. World Health Assembly er sammensat af repraesentanter fra WHO's medlemslande. Alle medlemmerne i WHO udpeger delegationer til World Health Assembly. Dvs. at World Health Assembly er WHO's besluttende organ. Deres hovedmal er at afstikke retningslinjer og planlaegge WHO's programmer, herunder udarbejde de okonomiske rammer og budgetter for organisationer, samt i ovrigt besvare og forholde sig til de politiske sporgsmal, der vedrorer organisationens virke. WHA modes hvert ar i maj for at udpege en formand, der vil sidde der 4-5 ar. Radet udpeger 32 medlemmer, der bliver samlet i et eksklusivt rad, der skal vaere med til at rade og drage beslutninger.

Siden 1. july 2017 har Tedros Adhanom vaeret generalsekretaer for WHO.

Tedros Adhanom Ghebreyesus er af den Nobelpris nominerede amerikanske okonom David Steinman , staevnet ved den internationale kriminelle domstol i Haag i Holland (International Criminal Court - ICC) for folkedrab i Etiobien[1][2]

WHO's mission er at sorge for den bedst mulige sundhed for mennesker. Sundhed er defineret som en tilstand, baseret pa at de, der stottes af WHO's indsats, har det godt fysisk, psykisk, socialt og opnar velvaere, samtidig med at WHO skal medvirke til at helbrede og forebygge sygdomme, svaekkelse og svagelighed. Med andre ord er WHO en organisation, der skal sorge for, at folk har det godt pa alle mader. Nar organisationen sender medarbejdere ud til lande med stor nod, er det deres primaere mal ikke kun at sorge for indbyggernes sygdomme og svagheder, men ogsa at sorge for, at malgruppen, nar WHO er rejst igen, har velvaere og har det godt fysisk, psykisk og mentalt.

WHO's forfatning siger, at deres mal er at sorge for menneskenes helbred. Deres hovedmal er at bekaempe sygdomme og sorge for at mennesket har det godt i samfund over hele verdenen. Som at koordinere international hjaelp til de steder, som er ramt af infektionssygdomme som COVID19 SARS, malaria og AIDS. Ud over det bekaemper de ogsa andre sygdomme ved at udlevere vaccine til dem, som har brug for det, til at forebygge sygdomme, sa de kan blive udryddet.

Indsatsomrader

[rediger | rediger kildetekst]

Efter WHO havde bekaempet maeslinger i en lang arraekke, deklarerede WHO i 1979, at sygdommen var udryddet. Det var forste sygdom i verdenshistorien, som var blevet udryddet. WHO har naesten leveret vaccine til alle, der er smittet af malaria og bilharziose (en sygdom som forarsages af parasitter), og de regner med at have udryddet den helt om nogle fa ar.

WHO gar ogsa ind og hjaelper mennesket psykisk, mentalt og velvaere. WHO forer ogsa kampagner, som kan hjaelpe pa de tre naevnte punkter - fx for ogningen af antallet vegetarer eller motivere til mindre tobakforbrug samt oplysning, om magnetfeltet omkring mobiltelefonen har skadelig pavirkning pa helbredet.

Dele af WHO's arbejde bliver diskuteret som rapporten af april 2003, hvor det anbefales, at sukker ikke ma fylde mere end 10 % af kosten. Anbefalingen blev kritiseret af sukkerindustriens lobby, hvilket fik WHO til at tilfoje, at anbefalingen var kontroversiel,[3] men de fastholdt deres anbefaling med henvisning til deres analyse af videnskabelige studier.[4]

Omstaendighederne omkring WHO's beslutning den 11. juni 2009 om at erklaere Influenzapandemien 2009 for en pandemi var udsat for kritik. Flere eksperter radgav WHO om vaccinationsprogrammet samtidig med at de indirekte havde modtaget bidrag. Saledes modtog det finske institut THL ledet af professor Juhani Eshola 47 millioner kroner af vaccinationsproducenten GlaxoSmithKline i 2009, mens Eshola fungerede som vaccinationsradgiver i WHO's sakaldte SAGE-gruppe da WHO traf beslutningerne omkring epidemien.[5][6] Derudover radgives generalsekretaeren direkte af en komite, Emergency Committee, hvis 18 medlemmer ikke kendes og hvis uafhaengighed derfor heller ikke kan anfaegtes af offentligheden.[7]

I forbindelse med Coronakrisen opstod en uoverensstemmelse mellem WHO og USA, som resulterede i at den amerikanske praesident Donald Trump trak USA fra samarbejdet.[8] [9]

Eksterne henvisninger

[rediger | rediger kildetekst]
  • Henrik Karl Nielsen: The World Health Organisation - Implementing the right to health, 2. edition, Kbh. 2001