Polyb

Polybios (Graesk: Polubios, transskription: Polybios; fodt ca. 203 f.Kr., dod 120 f.Kr.), undertiden benaevnt Polybius eller blot Polyb, var en graesk historiker, som levede i hellenismen.

Han er bedst kendt for sit historiske vaerk Historier (graesk: Istoriai), som handler om den Romerske Republiks opstaen og opblomstring i Middelhavet i det tredje og andet arhundrede f.Kr. Vaerket daekker perioden 264-146 f.Kr. og beskriver detaljerede begivenheder i Italien, den Iberiske Halvo, Graekenland, Makedonien, Syrien, Egypten og Afrika, heriblandt de Puniske Krige og de Makedonske Krige. I vaerket anser Polybios palidelighed og dygtighed for vigtigere end en svungen stil. Hans historiske forlaeg er isaer vaerker af Ephoros, Theopompos, Timaios, Callisthenes og Fabius Pictor.^[1]

Polybios var son af en fremtraedende og ledende politiker fra Megalopolis (nutidens Megalopoli, Graekenland) ved navn Lykortas.^[2] I lobet af sine forste 30 ar var Polybios saledes i stand til at iagttage, pa forste hand, de politiske og militaere anliggender i Megalopolis og opnaede erfaring som statsmand.^[3] I sine tidlige ar ledsagede han ligeledes sin far, mens han rejste rundt som ambassador.^[4]

Han var blandt de 1000 gidsler, som Det Achaiske Forbund efter slaget i Pydna i 168 f.Kr. matte sende til Rom. Her blev han optaget blandt Scipioerne, en af Roms ledende slaegter. Polybios blev laerer for Scipio AEmilianus og var pa den made taet pa magtens centrum. Han fik kendskab til romerske forhold og taenkemade; det gjorde det muligt for ham at skrive sit vaerk Historier, hvori han soger at beskrive og forklare, hvordan Rom erhvervede sig herredommet over Middelhavet.

De fleste af Polybios' vaerker er gaet tabt, men Historier er for en stor del overleveret. Den handler om tiden fra 264 f.Kr. til Korinths og Karthagos odelaeggelse i 146 f.Kr.. Polybios er forstehandsvidne til de puniske krige, hvilket gor ham uhyre interessant. Da vaerket hovedsageligt handler om, hvordan Romerriget blev en stormagt, regnes det til den romerske historieskrivning, til trods for at det er skrevet pa graesk.

Polybios viser stor interesse for statskundskab. I 6. bog af Historier beskriver han den romerske forfatning og spekulerer over, hvad den optimale forfatning er. Han sammenligner Rom og Sparta, fordi de begge har en blandingsforfatning, dvs. en forfatning, der bade indeholder elementer af monarki, aristokrati og demokrati. De negative modstykker er (tyranni, oligarki og ochlokrati) og er ikke en del af forfatningen. Det anser Polybios for noget positivt. Hans tanker viser, at han er meget inspireret af Thukydid, men ogsa af Herodot, Xenofon og Aristoteles.

Polybios blev fodt omkring 198 f.Kr. i Megalopolis i Arkadien.^[3] Pa det tidspunkt var Megalopolis en aktiv deltager i Det Achaiske Forbund. Byen var blevet genoplivet, sammen med andre achaiske bystater, omtrent et arhundrede for hans fodsel.^[5]

Polybios' far, Lykortas, var en fremtraedende politiker og jordejer, der tilhorte byens magtelite. Lykortas blev senere strategos (overstkommanderende) for Det Achaiske Forbund.^[6] Dette gav Polybios mulighed for, i sine forste 30 levear, at folge med pa forste hand i Megalopolis' politiske og militaere anliggender, hvilket gav ham erfaring som statsmand.^[3] Som ung ledsagede han endda sin far pa rejser som ambassador.^[4] Polybios udviklede en interesse for ridning og jagt, hvilket senere imponerede hans romerske fangevogtere.

I 182 f.Kr. fik Polybios aeren af at baere urnen med Filopoimen, en af de mest fremtraedende achaiske politikere i hans generation. Enten i 170 f.Kr. eller 169 f.Kr. blev Polybios valgt til hipparch (kavaleriforer) og skulle have bistaet Rom militaert under den Den Tredje Makedonerkrig, selvom dette aldrig skete.^[4] Stillingen som hipparch var den naesthojeste i Det Achaiske Forbund og var ofte et springbraet til at blive strategos (overstkommanderende) aret efter. Polybios' politiske karriere blev dog brat afbrudt i 168 f.Kr. Som konsekvens af Antigonid-rigets endelige nederlag under Den Tredje Makedonerkrig blev 1.000 achaiske maend (inklusive Polybios ) mistaenkt for loyalitet over for Makedonien og blev derfor interneret i Rom og omegnen.

Polybios' far, Lykortas, var en fremtraedende fortaler for neutralitet under den romerske krig mod Perseus af Makedonien i 171-168 f.Kr. Lykortas' holdning vakte mistanke hos romerne, og Polybios blev derfor en af de 1.000 achaiske adelsmaend, der i 167 f.Kr. blev deporteret til Rom som gidsler. Her blev han fastholdt i fangeskab i 17 ar. Pa trods af fangeskabet fik Polybios - pa grund af sin hoje kulturelle dannelse - adgang til de mest fornemme romerske hjem, isaer hos Lucius Aemilius Paullus Macedonicus, som sejrede i Den Tredje Makedonerkrig. Paullus Macedonicus betroede Polybios opdragelsen af sine sonner, Fabius og Scipio Aemilianus (sidstnaevnte var blevet adopteret af Scipio Africanus' aeldste son). Polybios forblev pa venskabelig fod med sin tidligere elev, Scipio Aemilianus, og blev en del af Scipio-kredsen, som var en intellektuel gruppe omkring den indflydelsesrige romerske slaegt.

Da Scipio besejrede Karthago i den Tredje Puniske Krig, forblev Polybios hans radgiver. I ar 150 f.Kr. blev de achaiske gidsler frigivet, og Polybios fik lov til at vende hjem. Men aret efter drog han pa felttog til Afrika sammen med Scipio Aemilianus og var til stede ved odelaeggelsen af Karthago i 146 f.Kr., en begivenhed han senere beskrev i sine vaerker. Efter Karthagos fald rejste Polybios sandsynligvis langs Afrikas Atlanterhavskyst og videre til Hispania.

Efter odelaeggelsen af Korinth i 146 f.Kr. vendte Polybios tilbage til Graekenland. Pa grund af sine gode forbindelser til romerne, kunne han hjaelpe med at mildne de harde betingelser, som Graekenland var blev underlagt. Han fik den vanskelige opgave at organisere en ny styreform i de graeske byer, og i denne rolle opnaede han stor anerkendelse.

I de efterfolgende ar boede Polybios i Rom, hvor han faerdiggjorde sit historiske vaerk. Samtidig foretog han lejlighedsvis lange rejser gennem Middelhavslandene for at understotte sin historieskrivning. Hans mal var isaer at fa forstehandskendskab til historiske steder. Han interviewede tilsyneladende veteraner for at afklare detaljer om de begivenheder, som han beskrev, og fik pa samme made adgang til arkivmateriale. Lidt vides om Polybios' senere liv. Han fulgte sandsynligvis med Scipio til Hispania og fungerede som hans militaere radgiver under den Numantinsk krig (143-133 f.Kr.).

Polybios skrev senere om denne krig (Numantinsk krig) i et separat vaerk, der desvaerre er gaet tabt. Det vides ikke praecist, hvornar han vendte tilbage til Graekenland, men de mange eksisterende inskriptioner og statuer af ham tyder pa, at han pa et tidspunkt gjorde det. Det sidste historiske event, der naevnes i hans vaerk "Historier", er tilsyneladende bygningen af Via Domitia i Sydfrankrig i 118 f.Kr. Dette understotter maske pastanden fra den romerske forfatter Pseudo-Lukian, der skriver, at "[Polybios] faldt af sin hest pa vej hjem fra landet, blev syg som folge heraf og dode i en alder af 82 ar."

Polybios' Historier er et universalhistorisk vaerk, der beskriver og forklarer den Romerske Republiks opstigning til en global magt i antikkens middelhavsverden. Vaerket dokumenterer i detaljer politiske og militaere forhold pa tvaers af det hellenistiske Middelhav mellem 264 og 146 f.Kr. De senere boger indeholder desuden ojenvidneberetninger om odelaeggelsen af Karthago og Korinth i 146 f.Kr. samt den romerske annektering af det graeske fastland efter den Achaiske Krig.^[7]

• Polybius (2010) [1922], Paton, W. R.; Walbank, F. W.; Habicht, Christian. (red.), The histories, Loeb classical library, vol. 128, vol. 1 (2nd udgave), Cambridge, Mass.; London: Harvard University Press, ISBN 0674996372, hentet 2010-07-15

• Vaerker af Polybios pa Project Gutenberg
• Works by Polybius at Perseus Digital Library
• Vaerker af eller om Polyb pa Internet Archive
• Polybios i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925)