Dark Mode

Spring til indhold

Partibogstav

Fra Wikipedia, den frie encyklopaedi

Et partibogstav eller listebogstav, officielt bogstavbetegnelse, er det bogstav, som repraesenterer et parti eller en liste pa stemmesedlen ved et offentligt valg i Danmark. Bogstaverne er kendt fra valgplakater. Partibogstavet er ikke nodvendigvis det samme som partiets forkortelse.

Partibogstaverne blev forste gang indfort i forbindelse med valgmandsvalgene til Landstinget i 1901, og de blev igen brugt ved kommunalvalget i 1909. Faelles, landsdaekkende bogstav for de enkelte partier blev indfort ved kommunalvalget i 1937 efter lovbekendtgorelse af 22. december 1936 og folketingsvalget i 1943. Raekkefolgen af bogstaverne i det landsdaekkende system var baseret pa partiernes storrelse i Kobenhavns Borgerrepraesentation.

Ved folketingsvalg og EU-valg beholder de opstillingsberettigede partier deres bogstav fra valg til valg. Bogstavet er fortsat reserveret, hvis partiet ikke deltager i valg i nogle omgange.

Ved kommunale valg er bogstaverne reserveret for de partier, som er opstillingsberettiget til folketingsvalg (eller har deltaget i et af de senere folketingsvalg). Andre lister far tildelt et bogstav af valgbestyrelsen. Ofte tager man dog hensyn til listernes onsker og det bogstav, som de traditionelt har anvendt. Ved kommunale valg kan flere lister fa samme bogstav, der sa suppleres med et tal (f.eks. V1, V2, V3). Pa den made kan et parti opstille flere lokale lister, der indgar i listeforbund.

Formalet med partibogstaver er formentlig at gore optaellingen nemmere. Tabeller og beregninger kan nemmere opstilles, nar der kun skal bruges et bogstav, men det er nodvendigt at bogstavet er entydigt. Til gengaeld er partiforkortelser (f.eks. K/KF/Kons., R/RV/DRV/Rad., S/Soc./Socdem.) ikke officielt reguleret i Danmark, i modsaetning til en del andre lande.

Faeroerne og Island anvender samme system som det danske. I andre lande bruges der ofte tal, forskellige gaengse partiforkortelser (f.eks. i Sverige eller Tyskland) eller - som oftest - ingen saerlig betegnelse ud over partiernes navne.

Folketingsvalglovens SS 14, stk. 1 fastsaetter:

Indenrigs- og sundhedsministeren tildeler de opstillingsberettigede partier en bogstavbetegnelse, som partierne skal opfores med pa stemmesedlerne. Ved tildelingen skal der tages hensyn til, at partierne sa vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har haft ved tidligere valg.

I Lov om kommunale valg er reglerne mere udforlige:

SS 32. Valgbestyrelsen tildeler de godkendte kandidatlister en bogstavbetegnelse efter reglerne i SSSS 33-36. Pa stemmesedlen anfores kandidatlisterne med bogstavbetegnelsen og i alfabetisk raekkefolge efter denne.
SS 33. Kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet pa et parti, der den 1. august i valgaret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller i hvis listebetegnelse indgar et sadant navn, skal tildeles partiets bogstavbetegnelse til folketingsvalg. Tilsvarende gaelder kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet pa det tyske mindretals parti, eller listebetegnelser, hvori dette navn indgar.
Stk. 2. De bogstavbetegnelser, der er omfattet af stk. 1, kan ikke tildeles andre kandidatlister.
Stk. 3. Snarest muligt efter det tidspunkt, der er anfort i stk. 1, bekendtgor indenrigs- og sundhedsministeren i Statstidende, hvilke bogstavbetegnelser der er tildelt de partier, der er naevnt i stk. 1.
SS 34. Kandidatlister, der ikke er omfattet af reglerne i SS 33, tildeles en af de bogstavbetegnelser, der ikke er forbeholdt efter reglerne i SS 33, stk. 2. Bogstavet X kan dog ikke tildeles nogen kandidatliste.
Stk. 2. Hvis flere kandidatlister har samme listebetegnelse, skal de tildeles samme bogstavbetegnelse, safremt de anmoder herom. Tilsvarende gaelder, hvis flere kandidatlister, bortset fra en betegnelse, der angiver et saerligt lokalt eller andet tilhorsforhold, har samme listebetegnelse.
Stk. 3. Skriftlig anmodning om tildeling af samme bogstavbetegnelse skal indleveres til valgbestyrelsens formand samtidig med indlevering af kandidatlisten. Anmodningen skal for hver kandidatliste vaere underskrevet af alle stillere og kandidater pa kandidatlisten.
SS 35. Hvis flere kandidatlister skal have tildelt samme bogstavbetegnelse, fojes et tal til bogstavbetegnelsen (A.1, A.2, A.3 osv.) i den raekkefolge, hvori kandidatlisterne er indleveret.
SS 36. Hvis det ikke er muligt at tildele en bogstavbetegnelse til alle de kandidatlister, der er omfattet af reglerne i SS 34, gaelder folgende:
1) En tidligere indleveret kandidatliste gar ved tildelingen af en bogstavbetegnelse forud for en senere indleveret.
2) Kandidatlister, der ikke er tildelt en bogstavbetegnelse, anfores nederst pa stemmesedlen i alfabetisk raekkefolge efter deres listebetegnelse.

Danske partibogstaver

[rediger | rediger kildetekst]

Listen omfatter bogstavbetegnelser ved folketingsvalg siden 1943 og europaparlamentsvalg siden 1989. Fremhaevede partibogstaver var opstillingsberettigede ved folketingsvalget 2022. Kursiverede partier/partibogstaver er partier, der er blevet godkendt forste gang som opstillingsberettiget efter 2022.

Faeroske partibogstaver

[rediger | rediger kildetekst]

Fremhaevede partibogstaver deltog i lagtingsvalget 2015. Til folketingsvalg er de partier der opnaede valg ved sidste lagstingsvalg opstillingsberretigede og samme partibogstaver anvendes.

Islandske partibogstaver

[rediger | rediger kildetekst]

Listen omfatter bogstavbetegnelser ved altingsvalg siden 1991. Fremhaevede partibogstaver deltog i altingsvalget 2013.

    1. 1 2 3 4 5 6 Indenrigs- og Boligministeriet: "Partiernes bogstavbetegnelser"
    2. | Ritzau (8. juli 2022), "Nu er det sikkert at Inger Stojberg kommer pa stemmesedlen", Kristeligt Dagblad, hentet 8. juli 2022

    Eksterne henvisninger

    [rediger | rediger kildetekst]