Dark Mode

Spring til indhold

UNIX

Fra Wikipedia, den frie encyklopaedi
Denne artikel bor gennemlaeses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Udviklerne af UNIX, Ken Thompson (venstre) og Dennis Ritchie, ses her pa et gammelt fotografi.

UNIX(r) er et meget udbredt styresystem til computere bade servere og arbejdsstationer. Unix-styresystemer findes i varierende udgaver, idet enhvert styresystem som opfylder de sakaldte POSIX-standarder, kan markedsfores under navnet UNIX.

Unix-afviklingsmiljo og klient/server-program modellen var vaesentlige elementer i udviklingen af internettet og en nyformulering af computerteknologi forstaet som et centreret netvaerk snarere end en samling enkeltstaende computere. Saledes har Unix dannet grundlaget for udvikling af BSD, PC-DOS, MS-Windows, Windows NT, Linux, Mac OS X, iOS og Android.

UNIX blev oprindeligt udviklet i assembler-kode af Ken Thompson og hans kolleger ved AT&T Bell Labs i 1969. Det blev i 1973 omskrevet i C af Ken Thompson og Dennis Ritchie med historisk baggrund i Multics fra 1964.

Multics (Multiplexed Information and Computing Service) var et baneforende time-sharing operativsystem, som blev udviklet i et projekt med deltagelse af flere af samtidens store koncerner: Massachusetts Institute of Technology (MIT), General Electric og Bell Labs indforte en lang raekke nye koncepter, f.eks. dynamisk linking og hierarkiske filsystemer. Bell Labs trak sig ud af projektet efter flere forsog fra de deltagende repraesentanter pa at forlaenge projektet. Med udgangspunkt i de indvundne erfaringer - udviklede de i stedet for UNICS (Uniplexed Information and Computing Service) - som senere fik navnet forkortet til UNIX.

UNIX blev forste gang offentligt kendt da Ritchie & Thompson udgav artiklen "The Unix Time-sharing System" i juli 1974, og UNIX spredte sig herefter hurtigt i savel industri som den akademiske verden.

UNIX var det forste styresystem skrevet i et hojniveausprog (C), det forste styresystem der kunne betragtes som portabelt og et af de forst udbredte styresystemer med virtuel hukommelse. Det var under UNIX, at man udviklede TCP/IP-protokollerne, som far Internettet til at fungere.

Teknisk opbygning

[rediger | rediger kildetekst]

Set fra et programmeringsmaessigt synspunkt er UNIX nem at have med at gore, fordi alle vigtige funktioner kan aktiveres fra programmeringssproget C. Stort set alt i UNIX er lavet som filer. Med dette design er det muligt at behandle naesten alle enheder ens. Man behover ikke at lave et program om, hvis det skal sende resultatet til en fil i stedet for skaermen. Data skal blot omdirigeres pa afviklingstidspunktet. Det betyder ogsa, at man nemt kan lave en sikkerhedskopi af en hel disk blot ved at laese den 'fil', der repraesenterer disken og skrive indholdet et andet sted.

Mange brugere finder UNIX kompliceret, men baggrunden er blot, at systemet er meget fleksibelt opbygget. Den grundlaeggende ide er, at et program skal lave en ting og gore det godt. Det betyder, at der er masser af sma specialprogrammer til UNIX. Et eksempel er komprimering af filer. Et program som WinZip samler og pakker filer i en arbejdsgang. Med UNIX foregar processen i to trin, som efter forgodtbefindende kan samles til een. Forst saettes alle filerne sammen til en stor fil med programmet tar. Nar det er overstaet kan den store fil pakkes med et af de mange komprimeringsvaerktojer, der kan pakke en enkelt fil. Hvis man vil samle disse to arbejdsgange i een, benytter man sig af, at man som ovenfor beskrevet kan omdirigere data pa afviklingstidspunktet. Man lader tar sende de samlede data til komprimeringsprogrammet som sa skriver til en fil. Man kan endog omdirigere til en proces som sender data pa nettet og gemmer data pa en anden computer.

En raekke forskellige virksomheder markedsforer hver deres udgave af UNIX, blandt andre Sun, IBM og HP.

I 1976 udvikledes den forste udgave af BSD pa University of California, Berkeley - otte ar senere i 1984 skabtes GNU (GNU's Not Unix) som 'free software' - og mindre end ti ar senere kom Linux til verden i Finland.

Genetisk UNIX og UNIX-lignende

[rediger | rediger kildetekst]

I dag skelnes der mellem "aegte" eller "genetiske" UNIX-systemer, baseret pa den originale kildekode udviklet af Bell Labs (senere AT&T), og "UNIX-lignende systemer" eller kloner, der er baseret pa de samme principper som UNIX men udviklet separat (og dermed fri af ophavsretslige band til AT&T). Situationen er imidlertid noget kompliceret, idet BSD-familien er afledt af den originale Unix kode, og derfor er "genetisk UNIX", men i dag er Open Source Software" (som en konsekvens af en retssag mellem AT&T og Berkeley i 1994), og dermed frit kan kopieres.

De vaesentligste UNIX-systemer i dag er:

De mest udbredte UNIX-lignende systemer er:

Thompson og Ritchie modtog i 1983 ACM's Turing Award for deres bidrag til datalogien.

Der skelnes i nogle sammenhaenge mellem "UNIX" og "Unix", hvor den forste er det navnet pa det originale, kommercielle computersystem, og den sidste er en generel betegnelse for UNIX-baserede, -inspirerede eller -lignende operativsystemer. UNIX er det officielle registrerede varemaerke. I den anden halvdel af 1990'erne var det almindeligt at bruge betegnelser som "UN*X" for at undga varemaerket.

Et UNIX-systems opbygning

[rediger | rediger kildetekst]

Et UNIX-system bestar af mange komponenter og graensen for hvad der horer med er lidt flydende fordi en del brugerprogrammer, som ikke behover at vaere med for at systemet kan bruges er omfattet af standarderne for UNIX. Der er dog folgende delsystemer:

  • kernen - som afvikles med saerligt privilegeret status, sa hardwaren kan tilgas.
  • libc som er et standardiseret programbibliotek, som giver adgang til kernen og en del meget generelle funktioner.
  • Systemprogrammer, der er nodvendige for at systemet kan fungere. Et eksempel er login-programmet, som kontrollerer brugerens kodeord i forbindelse med login til systemet.

Filsystemet under UNIX er lidt specielt. Der findes mange filsystemer til forskellige varianter af UNIX, men der er vigtige faellestraek. Enhver fil eller mappe er ejet af en bruger og en gruppe. Der kan vaere forskellig adgang til filen for ejeren, gruppens medlemmer og alle andre. De tre typer adgang er laeseadgang, skriveadgang og adgang til at udfore filen som et program. Adgang til at "udfore" en mappe betyder, at man kan laese en liste over filer i mappen. Filer kan ejes af en gruppe, sa alle i gruppen kan optraede som ejere. For programmer gaelder specielt at de kan afvikles med en bestemt effektiv bruger. Dette bruges typisk til at lade et program optraede med superbrugerrettigheder uanset hvem, der starter det.

En fil kan tilgas fra flere mapper, hvis den er oprettet som harde links i andre mapper. Nar linket er oprettet kan man ikke se, hvad der er den originale placering. Ved sletning fjernes filen forst nar sidste link er vaek. Denne type links kan ikke bruges til mapper, da filsystemet sa ikke laengere ville have en traestruktur. Til mapper kan man bruge symbolske links, der udpeger en fil eller en mappe, men ikke holder fast i objektet. Hvis en fil med et symbolsk link slettes, vil linket forblive pa sin plads, men ikke laengere pege pa noget.

I filsystemet vil der ogsa vaere sakaldte specielle filer. De er som regel placeret i mappen /dev og repraesenterer enheder som harddiske, lydenheder, tastatur og skaerm. Laesning fra en speciel fil oversaettes til laesning fra en ydre enhed og skrivning til filen betyder skrivning til den ydre enhed. Eksempelvis kan man sende stoj til et lydkort med denne kommando:

cat /dev/urandom > /dev/audio

Pa samme made kan man ogsa skrive stoj til en hel harddisk. I eksemplet er brugt to specielle filer: /dev/urandom giver pseudotilfaeldige tal som output og /dev/audio repraesenterer lydkortet.

  • D. M. Ritchie og K. Thompson, "The Unix Time-sharing System", Communications of the ACM vol. 17 No. 7 (juli 1974), pp. 365-37

Eksterne henvisninger

[rediger | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til: