Spring til indhold

Stoicisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopaedi
Buste af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. - ca. 262 f.Kr.), stoicismens grundlaegger. Det nationale arkaeologiske museum i Napoli, inventarnummer 6128. Foto: Paolo Monti, 1969.

Stoicisme er en antik filosofisk retning grundlagt af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. - ca. 262 f.Kr.). Centrale vaerdier er at udove selvkontrol og undga at komme i folelsernes vold, da malet er at traeffe fornuftige valg pa baggrund af selvindsigt.[1][2][3] Den ideelle stoiker er upavirket af modgang og praeget af fasthed og koldblodighed. At have en stoisk ro er at have en psykisk stabil tilstand, uanset hvad der sker[4].

Ifolge stoicismen findes der ikke nogen hojere autoritet end fornuften[5]. Verden er reguleret af verdensfornuften - "logos". Mennesket er en del af verden og har derfor del i verdensfornuften, der kaldes Gud. Tilgangen er andelig, da mennesket skal bringe sig selv i overensstemmelse med sin egen sjael, med menneskeheden, med den omgivende natur og med universet[6][7], og det gor det ifolge forskere som Pierre Hadot ved at praktisere en spirituel made at leve pa.[8][9][10]

Rekonstrueret stoa (sojlehal) i Athen. Det var i en bestemt sojlehal i Athen, at stoicismens grundlaegger, Zenon fra Kition, forklarede sin filosofi for sine elever.

Stoicismen grundlagdes af Zenon fra Kition. Navnet "stoicisme" kommer af det graeske ord "stoa", der betyder "sojlegang". Der var en bestemt sojlegang pa Athens torv (graesk agora), hvor Zenon forklarede sin filosofi for sine elever. Stoicismen var en dominerende filosofisk retning i perioden fra omkring 300 f.Kr. til ca. 200 e.Kr. Perioden opdeles i den aeldre stoicisme (ca. 300 f.Kr. - ca.150 f.Kr.), den mellemste stoicisme (ca. 150 f.Kr. - ca. 50 f.Kr.) og den yngre stoicisme (ca. 50 f.Kr. - ca. 200 e.Kr.).

Den aeldre stoicisme var fortrinsvis en filosofisk retning i Graekenland. Vigtige taenkere var - ud over Zenon - Kleanthes fra Assos (ca. 330 f.Kr. - ca. 230 f.Kr.) og Chrysippos fra Soli (ca. 279 f.Kr. - ca. 206 f.Kr.). Den aeldre stoicisme var den "klassiske" stoicisme, hvor de stoiske idealer haevdedes strengt.

Den mellemste stoicisme havde bade et graesk og et romersk islaet. De to vigtigste filosoffer fra denne periode var Panaetius (Panaitios) (ca. 185 f.Kr. - ca. 110 f.Kr.) og Poseidonios (ca. 135 f.Kr. - ca. 50 f.Kr.). Begge var graekere, men var med til at udbrede stoicismen til romerriget. I denne periode skete der en optoning af den strenge stoiske laere, som blev mere menneskelig, saledes at den passede bedre til den praktiske romerand.[11]

Den yngre stoicisme var en udpraeget romersk retning. De vigtigste taenkere var Seneca (ca. 4 f.Kr. - 65 e.Kr.), Epiktet (ca. 55 - ca. 135.) og Marcus Aurelius (121 - 180) ("filosoffen pa kejsertronen")[12]. I denne periode skete der en yderligere optoning af stoicismen, og interessen blev vendt mod etiske og individuelle sporgsmal. Stoicismen fik desuden et mere religiost praeg.[13]

Her er en tidslinje over stoicismens historie:


Marcus AureliusEpiktetLucius Annaeus SenecaCiceroPoseidoniosPanaetiusAntipater fra TarsusDiogenes fra BabylonChrysipposKleanthesZenon fra Kition

Verdensanskuelse

[rediger | rediger kildetekst]
Kejser Marcus Aurelius (121-180).

Et centralt begreb i stoicismen er kosmos (kosmos), som er det graeske ord for "verden" "eller verdensorden". Det er begrebet om en ordnet og harmonisk verden. Kosmos er fuldkommen. Alt er, som det skal vaere.[14] Alt eksisterende danner en stofligt sammenhaengende og velordnet enhed.[15] Marcus Aurelius siger herom: "Nar du taenker dig kosmos, ma du altid forestille dig den som en enhed, en levende enhed, der i sig har en faelles vaeren og en faelles sjael; og hvordan alle ting i verden er genstand for en faelles fornemmelse, kosmos's nemlig." (Tanker til sig selv, IV,40.)[16]

Heri ligger ogsa tanken om, at hvad der i verden kan virke ufuldkomment, i det lange lob er formalstjenligt. Det gode behover sin modsaetning; det onde horer ind under harmonien. Marcus Aurelius: "En agurk er bitter - sa lad vaere med at spise den. En tjorn gror ud pa vejen - sa ga uden om den. Mere behoves ikke; lad vaere at himle op derover: 'At dog sadant kan ske under verdensstyrelsen!' Du vil da kun blive til latter for en kender af verdensordningen. Ligesom du ville blive til latter for en snedker eller en skomager, hvis du kritiserede, at der la hovlspaner i vaerkstedet eller laederstumper af fodtoj, der var under udarbejdelse." (Tanker til sig selv, VIII,50.)[17]

Uadskilleligt forbundet med begrebet kosmos er begrebet logos (logos). Dette graeske ord kan oversaettes med "verdensfornuften". Det er den kraft eller det princip, der skaber selve ordenen og sammenhaengen i kosmos.[15] Forholdet mellem kosmos og logos er som forholdet mellem legeme og sjael. Helheden af kosmos og logos beskrives ligefrem som et "levende vaesen" (graesk zoon).[18]

Logos beskrives som "nodvendigheden" (graesk anangke) og er kendetegnet ved at have "forsyn" (graesk pronoia) og "villen" (graesk thelema). Heri ligger, at logos sorger for, at der er en fast overordnet skaebne for menneskene i kosmos. Stoikerne taler ligefrem om "Gud" eller "Alguden".[18]

Centralt for stoicismen er ogsa begrebet pneuma, der betyder and, som er et element, der gennemstrommer alt[19]. [20] Anden er det aktive princip, der bade styrer mennesket og kosmos[21]. Anden er saledes grundlaget for den menneskelige psyke, der sommetider oversaettes til sjael[22].

Stoikernes gudsbegreb er som regel upersonligt. Gud er lig med kosmos. Stoicismens syn pa religion er altsa panteistisk. Verden er Gud, og Gud er verdens selvbevidsthed.[23] Nogle stoikere udtrykker det pa den made, at Gud er den ubojelige nodvendighed, hvormed begivenhederne sker.[24] Flere forskere som fx. Pierre Hadot og Michel Foucault betragter stoicismen som en spirituel filosofi, der laegger vaegt pa, at mennesket bliver en del af kosmos ved hjaelp af spirituelle praksisser[25][26][7][9].

Stoicismens etik haenger noje sammen med dens verdensanskuelse. Det overordnede etiske princip er, at man skal leve "i overensstemmelse med naturen" (graesk "kata fysin", latin "secundum naturam") eller "i overensstemmelse med fornuften" - logos (graesk "kata logon"). Chrysippos formede udtrykket "at leve i overensstemmelse med erfaringen om tingenes naturlige forlob".[27] Med disse udtryk menes ikke blot, at man skal leve i overensstemmelse med den fornuft, der findes ude i verden, men ogsa i overensstemmelse med den fornuft, der findes inde i mennesket selv.

I menneskets sjael er nedsaenket en del af verdensfornuften. Denne del kaldes undertiden menneskets "daimon" (guden i os).[28] Logos i mennesket er udsprunget af alnaturens logos.[29] Ud af fornuften springer dyderne klogskab, mod, retfaerdighed og besindighed.[30]

Det gode menneske er tilfreds, fordi det erkender, at alt, hvad der sker, sker efter naturen, og naturen (kosmos) er fuldkommen. Ingen ubehagelig skaebne, ingen sorg, ingen smerte kan bringe det ud af ligevaegt. Alt tages med "stoisk ro".[29] Det gode menneske handler med fornuft ud fra selvindsigt i sine folelser og begaer[1].

Det gode er alt det, der fremmer menneskets straeben efter at leve i overensstemmelse med naturen, og dyden bestar i at leve pa denne made. Kun det er godt, som direkte eller indirekte forer til dette livsmal. Andre goder, som ikke forer til livsmalet, er indifferente, dvs. hverken gode eller onde.[31]

I stoicismen ligger vaegten for forste gang i filosofiens historie ikke pa, om man er graeker, romer eller barbar, om man er slave, frigivet eller fuldgyldig borger, eller om man er mand eller kvinde. Vaegten ligger pa, at man er et menneske, en baerer af logos, og som sadan vaerdifuld. Denne stoiske humanisme er samtidig en kosmopolitisme.[32] Det gode menneske har en viden om at vaere en del af kosmos, har en levende kosmisk faellesfolelse. Det gode menneske er en verdensborger.

Drommen om et kosmisk broderskabssamfund ligger i stoikernes samfundsfilosofi. I et aeldre stoisk skrift hedder det: "Vi mennesker burde ikke leve adskilt i forskellige stater og samfund med hver sin ret, men vi burde betragte alle mennesker som vore venner, og der skulle kun findes en livsform og en statsforfatning."[33]

Nar man skal leve i overensstemmelse med naturen, ma man skelne noje mellem "det, der star i vores magt" og "det, der ikke star i vores magt". Stoikerne siger det ogsa pa den made, at man skal skelne mellem "det, der vedkommer os" og "det, der ikke vedkommer os". Egentlig vedkommer kun vores egen sjael os, om den er god eller ikke. Tingene uden for vores sjael vedkommer os ikke og star ikke i vores magt. Epiktet siger: "Nogle ting har vi magt over, og andre ting har vi ikke magt over. Ting, som vi har magt over, er mening, straeben, begaer, modvilje, kort sagt, hvad der er vores egne handlinger. Ting, som vi ikke har magt over, er legeme, ejendom, omdomme, befalinger, kort sagt, hvad der ikke er vores egne handlinger." (Arrian: Enchiridion 8)[34]

Faenomener som rigdom og sundhed vedkommer os altsa ikke. De er egentlig ligegyldige, og vi bor ikke interessere os for dem. De er indifferente.[35] Hvad det kommer an pa, er at bevare sin sindsro uafhaengigt af de ydre forhold, man lever under, og uafhaengigt af den skaebne, man far.

Logos forsoger at haevde sig og vinde herredommet i menneskets indre; men det sker ikke uden modstand. Modstanden kommer fra menneskets tilbojeligheder, impulser og lidenskaber.[36] Det er imod stoikernes etik at laegge tilfredsstillelsen af lystfolelser og tilbojeligheder til grund for livsforelsen.[37]

Menneskets sjael er sammensat af en guddommelig del - logos - og en mere menneskelig del. Det er denne menneskelige del, der gor modstand mod logos. Alle tanker, onsker og drifter, som ikke retter sig efter den guddommelige sjaeledel, kaldes oprorske ("ufolgagtige"). De er ikke blot oprorske mod logos i mennesket, men ogsa mod verdens logos. Al synd er ufolgagtighed (ulydighed) mod alnaturens lov, alnaturens nodvendighed, alnaturens vilje.[28] Ufolgagtighed medforer laster som darskab, fejhed, uretfaerdighed og tojlesloshed.[38]

Det er ifolge stoikerne dybest set manglende selvindsigt, der far et menneske til at give efter for sine drifter og lidenskaber. Mennesket har for eksempel ikke manglende selvindsigt, at de ydre goder ikke er goder i egentlig forstand. Gradighed kommer eksempelvis af den fejlopfattelse, at penge er et gode. I sin uvidenhed jager man nydelser og materielle goder. Man tror, at det er lystfolelsen, der afgor, hvad der er et gode. Eller man har ikke laert at skelne mellem det, der star i vores magt, og det, der ikke star i vores magt. Derfor jager man det, der ikke star i vores magt - med det resultat, at man bliver skuffet og mister sin sindsro.[36]

Med hensyn til problemet om viljens frihed mente Kleanthes, at menneskets frihed ligger i, at det kan vaelge at patage sig sin skaebne - eller afvise den. Skaebnen eller "nodvendigheden" har mennesket ingen indflydelse pa. Men det har indflydelse pa, hvordan det reagerer pa den.

Isaer den tidlige stoicisme rummer ogsa en politisk filosofi, der er kosmopolitisk. Zenon laegger vaegt pa, at alle mennesker er og bor vaere frie borgere i samfundet, og at borgerne alle bor have lige rettigheder. Herunder bor maend og kvinder have lige rettigheder i alle henseender, og der bor ikke gores nogen forskel pa folk pa grund af hudfarve eller kulturel baggrund. Samfundet bor af samme grund bygges op om det faelles gode for alle, i stedet for at der findes en social, politisk eller okonomisk elite, som er eller har mere end andre[39].

Stoicismens kosmopolitiske filosofi bliver gerne forbundet med idealet om en verdensstat, hvor hele menneskeheden er forenet uafhaengigt af politiske og racemaessige forskelle[40]. Selv om de politiske ideer isaer var en del af den tidlige stoicisme, kan de til dels ogsa genfindes i den mellemste og senere stoicisme.

Stoikerne opstillede en del leveregler for, hvilken holdning man bor indtage over for livet og skaebnen. I kraft af dem blev stoicismens filosofi omformet til noget livsnaert og brugbart. Det er ikke mindst disse leveregler, der har givet stoicismen gennemslagskraft helt op til i dag. Her er nogle eksempler:

  • "Kraev ikke, at begivenhederne skal forlobe, som du onsker det, men onsk, at de forlober, som de gor det - sa far du ro i sindet." (Epiktet (Arrian: Enchiridion, 8))[34][41]
  • "Husk pa, at du er en skuespiller i et drama, der er bestemt af forfatteren. Vil han have det kort, bliver det kort. Vil han have det langt, bliver det langt. Hvis han vil, at du skal spille en tigger, sa ma du spille ogsa ham godt; og ligesa en krobling, en hersker eller en almindelig borger. For det er din opgave: at spille den rolle godt, som du har faet. At vaelge den er en andens sag." (Epiktet (Arrian: Enchiridion, 17))[42][43].
  • "Nar du stoder pa en uforskammethed hos en person, sa sporg lige straks dig selv: 'Kan der lade vaere med at eksistere uforskammede personer i verden? Nej, det kan der ikke; forlang sa ikke det umulige; dette menneske er jo netop en af hine uforskammede, som nodvendigvis ma eksistere i verden.'" (Marcus Aurelius (Tanker til sig selv, IX, 42))[44].
  • "Nar du vagner om morgenen, sa sig til dig selv, og forehold dig: 'Jeg skal i dag holde mode med en naesvis herre, med en utaknemmelig person, med en tolper, med en lumskepeter, en krakiler, en egoist og sa videre. Men alt det er overgaet disse mennesker kun af uvidenhed om, hvad der er godt, og hvad der er ondt.' " (Marcus Aurelius (Tanker til sig selv, II,1))[45].
  • "Du skal ligne klippen i havet. Bolge pa bolge slar imod den, men den star fast, og de skummende vande laegger sig ved dens fod." (Marcus Aurelius (Tanker til sig selv, VI,49))[46].
  • "Det ligger i din natur som menneske - sandt menneske - at elske ogsa dem, som forser sig mod dig. Det kan du, nar du samtidig husker, at ogsa han er din broder, at han fejler af uvidenhed, og altsa uden at ville det, at om en kort stund vil I begge vaere dode, og frem for alt: at han ikke har skadet dig, thi det inderste og egentlige jeg i dig har han ikke gjort ringere, end det i forvejen var." (Marcus Aurelius (Tanker til sig selv, VII, 22))[47].
  • "Ikke tingene, kun den mening vi har om tingene, betyder noget. Og den mening beror pa dig selv; nar du vil, kan du aflaegge den." (Marcus Aurelius (Tanker til sig selv, XII, 22))[48].
  • "Nar en eller anden irriterer dig, sa vid, at det er din antagelse, der har irriteret dig." (Epiktet (Arrian: Enchiridion, 20)).
  • "Sadanne tanker, som du oftest har, sadan vil din taenkemade blive. Thi sjaelen tager farve af de tanker, hvormed den overskylles." (Marcus Aurelius (Tanker til sig selv, V, 16))[49].

Stoicismens senere indflydelse

[rediger | rediger kildetekst]

De tidlige kirkefaedre henregnede stoicismen til de fejlagtige og hedenske filosofiske skoler, men mange af dens elementer var alligevel vaerdsat af de kristne. Stoikernes centrale ide om logos havde ogsa indflydelse pa den kristne verdensforstaelse. Eksempelvis Johannesevangeliet 1.1: "I begyndelsen var Ordet (graesk "ho logos"( o logos), som kan oversaettes med "verdensfornuften")." Desuden havde den stoiske definition af dyderne - et resultat af viljens tilpasning til den fornuftige verdensorden - paralleller til den kristne moralforstaelse. Der er heller ikke langt fra Marcus Aurelius' formaning om at elske dem, der forser sig mod en, til Jesu formaning i bjergpraedikenen om at elske sine fjender. (Mattaeusevangeliet, 5,44)

Augustin var en af de kristne taenkere, der var inspireret af stoikerne. Det samme var Boethius. Begge teologer fik stor indflydelse pa taenkningen i middelalderen.

Med genopdagelsen af de antikke boger i renaessancen fik stoicismen igen indflydelse, isaer gennem Cicero og Seneca, hvis vaerker blev laest i skolerne. Ifolge den polske historiker Tadeusz Zielinski var renaessancen forst og fremmest en genopdagelse af stoikeren Cicero, og resten af den klassiske kultur blev opdaget gennem ham.[50]

Bade Erasmus af Rotterdam (1466-1536) og Michel de Montaigne (1533-1592) spredte den stoiske tankegang gennem deres skifter. I 1605 udgav den hollandske filolog Justus Lipsius (1547-1606) Senecas filosofiske skrifter.

I 1600-tallet blev den kristne stoicisme blandt andet repraesenteret ved Hugo Grotius og Herbert af Cherbury. Andre stoisk inspirerede taenkere var Francois de La Mothe Le Vayer, dronning Kristina af Sverige (der korresponderede med Rene Descartes) og Baruch de Spinoza. I Danmark udgav juristen Heinrich Ernst i Soro i 1652 Senecas Om vrede (De ira). I 1658 oversatte Birgitte Thott flere af Senecas moralfilosofiske skrifter til dansk.

Ciceros autoritet og prestige var pa sit hojdepunktet i 1700-tallets oplysning,[51] hvor hans skrifter pavirkede ledende oplysningstaenkere som John Locke, David Hume og Montesquieu.[52] Naturretsbegrebet og overvejelserne om menneskerettighederne var en fortsaettelse af stoikernes samfundsfilosofi med drommen om et broderskabssamfund. Bade den amerikanske uafhaengighedserklaering og den franske erklaering om menneskets og borgerens rettigheder og senere FN's menneskerettighedserklaering fra 1948 kan siges at vaere stoisk inspirerede via naturretten.

I moderne tid har psykologen Albert Ellis henvist til Epiktet som grundlaget for sin rationelle psykoterapi.[53][54][55] Den amerikanske krigsfange James Stockdale gjorde Epiktet beromt i det amerikanske militaer, idet Stockdale udholdt 7 ars krigsfangensskab i Vietnam ved hjaelp af Epiktets filosofi.[56]

I slutningen af 1900-tallet og begyndelsen af det nuvaerende arhundrede er der opstaet en international bevaegelse for at genetablere stoicismen[57][58], fort an af britiske og amerikanske psykologer og filosoffer som William Irvine, Martha Nussbaum og Massimo Pigliucci.[59] Siden 2014 har bevaegelsen afholdt en arlig kongres, Stoicon.[60] Stoicismens berommelse og indflydelse i dag stammer i hoj grad fra dens etik og leveregler, og den bruges blandt andet i psykoterapi, psykologbehandling, ledelse, coaching og klimadebat.[61]

Kritik af moderne populaerstoicisme

[rediger | rediger kildetekst]

Som en del af genetableringen af stoicismen, er der opstaet en moderne populaerstoicisme eller "popstoicisme"[62]. Dette er en saerlig afart af moderne stoicisme, der soger at anvende nogle fa stoiske hovedprincipper til at handtere udfordringer og opna lykke.[62] Ifolge kritikere er den mest populaere form for moderne stoicisme blot en samling tekniske redskaber til at handtere udfordringer med, og dermed har den ikke meget til faelles med den antikke stoicisme, der var en holistisk og spirituel filosofi.[63] Meget af den moderne populaerstoicisme, der ofte findes i form af selvhjaelpsboger eller antiselvhjaelpsboger med nogle fa praktiske principper, er ifolge kritikere en afspejling af den individualistiske forbrugskultur og ikke et reelt modsvar til den.[63]

Den moderne populaerstoicisme er blevet kritiseret for at have et forsimplet syn pa tilvaerelsen og et overfladisk og unuanceret syn pa folelser.[64] Moderne populaerstoicisme kan fremsta som en lidt ensidig og banal selvhjaelpsideologi, der reducerer handtering af livet til nogle fa principper og undervurderer kompleksiteten af den menneskelige tilvaerelse og af menneskelige folelser.[65][66] Kritikere mener, at det ikke altid er praktisk at anvende stoicismens principper i alle livssituationer. Kritikere haevder, at den moderne populaerstoicisme kan fore til en undertrykkelse af folelser og fore til en form for folelsesmaessig apati.[66] Dette kan medfore, at individer undlader at adressere vigtige folelsesmaessige problemer i deres liv. Mens den stoiske filosofi kunne give et godt liv, kan populaerstoicisme derfor skabe psykiske problemer.[67]

Stoiske hovedvaerker

[rediger | rediger kildetekst]
  1. 1 2 Avleren, Marcel (2016): Self-Knowledge in Later Stoicism. In Renz. Oxford University Press
  2. | Tom Oxford (2019): Stoicism in Modern Life: Discover How to Develop Your Self-Awareness, Improve Your Mental Toughness and Self-Discipline in Today's World. ISBN 1081941243
  3. | Self-Awareness and Emotional Intelligence: The Keys To Your Best Self
  4. | stoisk ro | lex.dk - Den Store Danske
  5. | Epiktet 1942
  6. | A reminder that stoicism can be divine | Philosophy | The Guardian
  7. 1 2 McNierney, M. (2020). The Stoic Way of Nature: A Pagan Spiritual Path. Pomegranate, 13-27
  8. | La citadelle interieure. Introduction aux Pensees de Marc Aurele. Paris, Fayard, 1992. ISBN 2-213-02984-9
  9. 1 2 Pierre Hadot (1995): "Philosophy as a Way of Life. Spiritual Exercises from Socrates to Foucault". Blackwell, side 102
  10. | Sorensen, 2017
  11. | K.G. Brondsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 24
  12. | Epiktet 1948
  13. | Johannes Slok: Stoikerne, 5 %
  14. | K.G. Brondsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 14.
  15. 1 2 K.G. Brondsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 12.
  16. | K.G. Brondsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 63.
  17. | K.G. Brondsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 93
  18. 1 2 K.G. Brondsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 13.
  19. | Stoicism," Routledge Encyclopedia of Philosophy (Taylor & Francis, 1998), p. 145.
  20. | pneuma | lex.dk - Den Store Danske
  21. | David Sedley, "Stoic Physics and Metaphysics," The Cambridge History of Hellenistic Philosophy, p. 388.
  22. | John Sellars, Stoicism (University of California Press, 2006), pp. 98-104.
  23. | Stanford Encyclopedia of Philosophy, Pantheism.
  24. | K.G. Brondsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 13 og 15.
  25. | Sorensen 2017
  26. | Davidson, Arnold I. "Spiritual Exercises and Ancient Philosophy: An Introduction to Pierre Hadot." Critical Inquiry16, no. 3 (1990): 475-82.
  27. | Johannes Slok: Stoikerne, 11%.
  28. 1 2 K.G. Brondsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 16-17.
  29. 1 2 K.G. Brondsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 18.
  30. | Johannes Slok: Stoikerne, 39 %
  31. | Johannes Slok: Stoikerne,11-12 %
  32. | Johannes Slok: Stoikerne, 12%.
  33. | Henrik Thomsen: Hvem taenkte hvad, s. 44-45
  34. 1 2 Epictetus - the slave turned philosopher
  35. | K.G. Brondsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 20.
  36. 1 2 Johannes Slok: Stoikerne, 12 %
  37. | Johannes Slok: Stoikerne, 10 %
  38. | Johannes Slok: Stoikerne, 40 %
  39. | Stoic Politics and the Republic of Zeno - Donald J. Robertson
  40. | Sellars, J. (2007). STOIC COSMOPOLITANISM AND ZENO'S "REPUBLIC." History of Political Thought, 28(1), 1-29.
  41. | Henrik Thomsen: Hvem taenkte hvad, s. 44
  42. | Stoic Journey. Epictetus part 17: You are an actor in a play.
  43. | Henrik Thomsen: Hvem taenkte hvad, s. 49
  44. | K.G. Brondsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 100
  45. | K.G. Brondsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 46
  46. | K.G. Brondsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 64
  47. | K.G. Brondsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 83
  48. | K.G. Brondsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 115
  49. | K.G. Brondsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 69
  50. | Tadeusz Zielinski. Cicero Im Wandel Der Jahrhunderte. Nabu Press.
  51. | Wood, Neal (1991). Cicero's Social and Political Thought. University of California Press. ISBN 978-0-520-07427-9.
  52. | Nicgorski, Walter. "Cicero and the Natural Law". Natural Law, Natural Rights, and American Constitutionalism.
  53. | Ageless, Guiltless, by Adam Green.
  54. | Obituary by Morton Schatzman in The Independent Arkiveret 18. oktober 2007 hos Wayback Machine.
  55. | Obituary by Oliver Burkeman in The Guardian.
  56. | Stockdale, James Bond. 1993. Courage Under Fire: Testing Epictetus's Doctrines in a Laboratory of Human Behavior. Stanford: Hoover Institution/Stanford University.
  57. | Stoisk ro. Stoicismens genkomst i det 21. arhundrede. Det Kongelige Bibliotek i 2017
  58. | Se ogsa temanummeret Stoa i klassikerforeningens tidsskrift Logos fra 2018, redigeret af Hans Gregersen
  59. | Massimo Pigliucci (2017): How to Be a Stoic: Using Ancient Philosophy to Live a Modern Life. Basic Books. ISBN 0465097952.
  60. | "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. juni 2017. Hentet 27. juni 2017.
  61. | Filosof: Vi ma undga at blive ramt af klimaangst | Kristeligt Dagblad
  62. 1 2 "The Bowdoin Review | Stoicism in the Modern Day". Arkiveret fra originalen 2. november 2023. Hentet 2. november 2023.
  63. 1 2 https://www.nytimes.com/2021/05/14/opinion/stoics-self-help.html
  64. | Nussbaum 1992
  65. | Antikken undersat | Weekendavisen
  66. 1 2 Brooks 2019
  67. | Naive Stoicism: Why pop philosophy is bad for your mental health - Big Think

Litteratur pa dansk

[rediger | rediger kildetekst]
  • Aurelius, Marcus (1930): Kejser Marcus Aurelius Tanker Til Sig Selv. Oversat af K.G. Brondsted. Haase og Sons Forlag.
  • Aurelius, Marcus (1996): Meditationer. Det lille Forlag, Kobenhavn.
  • Billeskov-Jansen, F. J. (1998). Seneca, en laerer i livet og doden. Gerontologi og samfund, 14(1), 10-11.
  • Brondsted, K.G. (1964): Kejser Marcus Aurelius. Haase og Son.
  • Christensen, Johnny (2011): Paulus og Seneca. I: Religion i Antikken. Red. Torben Svendrup. 2011. s.43-50.
  • Dochhorn, Jon (2012). Paulus og stoicismen. Dansk Teologisk Tidsskrift, 75(4), 304-310.
  • Engberg-Pedersen, Troels (2001). Paulus - apokalyptiker og "stoiker". Praesteforeningens Blad, (91. arg. nr. 3), 26-32.
  • Engberg-Pedersen, Troels (2003): "Stoisk og paulinsk menneskesyn - ligheder og forskelle". Norsk Teologisk Tidsskrift 104 (1), 29-34, 2003
  • Engberg-Pedersen, Troels (2017): "Stoicisme og ledelse". Akademisk Forlag
  • Engberg-Pedersen, Troels (2018): "Stoicisme i det nye testamente". I: Logos, 2018, nr. 3, S. 31-35
  • Epiktet (1918): "Epiktetos Haandbog". Oversat af J.A. Bundgaard. Host og Son Kjobenhavn.
  • Epiktet (1942): Epiktets Haandbog. Oversat af J.A. Bundgaard. Host og Son Kobenhavn.
  • Epiktet (1661): Enchiridion. Oversat af Birgitte Thott.
  • Epiktet (1999): Epiktets handbog. Oversat af J.A. Bundgaard. Filosofibiblioteket. Hans Reitzels Forlag. ISBN 87-412-3036-1
  • Kirkeby, Anne-Mette (1997): "Kongelig Antiquarius Thomas Bartholin og den danske stoicisme". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, 12 (1), 60-67
  • Nussbaum, Martha (2004): Kant og stoisk kosmopolitisme. I: Slagmark, Nr. 41 (2004)
  • Riedweg, Christoph (2011). Med stoicismen og Platon mod de kristne. Filosofiske argumentationsstrukturer i Julians Mod Galilaeerne (Contra Galilaeos). In: Pedersen, Nils Arne; et al. Kristendommens modstandere. Senantik antikristen polemik. Kobenhavn: Anis, 173-214.
  • Seneca (1999): Om vrede. Om mildhed. Om sindsro. Pa dansk ved Villy Sorensen. Gyldendal.
  • Seneca (1997): Om livets korthed. Gyldendal
  • Seneca (2010): Senecas breve. Klassikerforeningen
  • Simonsen, Andreas (red)(2003): Epiktets livsvisdom. Om Epiktet oversat og redigeret af Simonsen. Fiskers Forlag.
  • Slok, Johannes (2016): Stoikerne. E-bogsudgave. Lindhardt og Ringhof. ISBN 9788711639238
  • Sparre, Johannes & Ole Thomsen (1981): Seneca - i sin tid og vor tid. Klassikerforeningen.
  • Soelund, Lise (2016): Benyt ojeblikket med fornuft. Eksistensen
  • Soelund, Lise (2020): "En filosofisk skolemand". Mellemgaard
  • Sorensen, A. D. (2017): Epiktets filosofiske livskunst som terapeutisk paedagogik. Det Kongelige Bibliotek
  • Sorensen, A. D. (2017): ''Stoisk ro. Stoicismens genkomst i det 21. arhundrede''. Det Kongelige Bibliotek.
  • Sorensen, Asger (1995). Den stoiske sprogfilosofi: en filosofihistorisk gade. Almen Semiotik 9:84--112
  • Sorensen, Villy (1997). "Livets korthed." Samvirke 70.2, s. 16-18
  • Sorensen, Villy (1999): Seneca - humanisten ved Neros hof. Gyldendal
  • Sorensen, Villy (2016): Stoicisme og kristendom. I: Den gyldne middelvej. Gyldendal
  • Thomsen, Rudi (2001): Marcus Aurelius: en filosof pa kejsertronen. Aarhus Universitetsforlag. ISBN 87-7288-870-9

Stoiske tekster pa engelsk

[rediger | rediger kildetekst]

Vaerker pa engelsk, der udelukkende handler om stoicismen:

  • Inwood, Brad & Gerson LLoyd P. (eds.) The Stoics Reader: Selected Writings and Testimonia Indianapolis: Hackett 2008.
  • Bowen, A. and Todd, R., 2004: Cleomedes' Lectures on Astronomy. Berkeley: University of California Press. [A translation of the Stoic Cleomedes' work on astronomy, together with introduction and commentary.]
  • Long, George Enchiridion by Epictetus, Prometheus Books, Reprint Edition, January 1955.
  • Edelstein, L. and Kidd, I.G., 1972: Posidonius, 2 vols. Cambridge: Cambridge University Press. [Greek and Latin texts; introduction in English]
  • Gill C. Epictetus, The Discourses, Everyman 1995.
  • Hadas, Moses (ed.), Essential Works of Stoicism, Bantam Books 1961.
  • Harvard University Press Epictetus Discourses Books 1 and 2, Loeb Classical Library Nr. 131, June 1925.
  • Inwood, B., 2007: Seneca: Selected Philosophical Letters translated with introduction and commentary. Oxford: Oxford University Press.
  • Harvard University Press Epictetus Discourses Books 3 and 4, Loeb Classical Library Nr. 218, June 1928.
  • Long, George, Discourses of Epictetus, Kessinger Publishing, January 2004.
  • Lucius Annaeus Seneca the Younger (transl. Robin Campbell), Letters from a Stoic: Epistulae Morales Ad Lucilium (1969, reprint 2004) ISBN 0-14-044210-3
  • Marcus Aurelius Antoninus, Meditations, translated by Maxwell Staniforth; ISBN 0-14-044140-9, or translated by Gregory Hays; ISBN 0-679-64260-9.
  • Oates, Whitney Jennings, The Stoic and Epicurean philosophers, The Complete Extant Writings of Epicurus, Epictetus, Lucretius and Marcus Aurelius, Random House, 9th printing 1940.
  • Pomeroy, A., 1999, Arius Didymus: "Epitome of Stoic Ethics. Atlanta: Society of Biblical Literature. [Greek text with facing page translation and notes].
  • Ramelli, I. 2009, Hierocles the Stoic: Elements of Ethics, Fragments and Excerpts. Atlanta: Society of Biblical Literature. [Greek text with facing page translation. Extensive notes.]
  • Van Staaten, M., 1962, Panaetii Rhodii Fragmenta, Leiden: Brill.

Nutidige stoiske tekster pa engelsk

[rediger | rediger kildetekst]

Nedenfor vaerker pa engelsk, der udelukkende handler om stoicismen:

Kommentarvaerker pa engelsk

[rediger | rediger kildetekst]

Nedenfor vaerker pa engelsk, der udelukkende handler om stoicismen:

Eksterne referencer

[rediger | rediger kildetekst]