Mosasaur

En mosasaur var en slangelignende ogle (og dermed krybdyr) i den nu uddode familie Mosasauridae. De fleste arter var havlevende, idet der kun er fundet en enkelt mosasaur som levede i ferskvand.^[1] Det forste mosasaur-fossil blev opdaget i Meuse-floden omkring 1780. Disse kodaedende, marine rovdyr menes at vaere naert beslaegtet med slanger, pga. store anatomiske ligheder i kaebe og kranium. ^[2] Navnet mosasaur kommer af ordet Mosa, der er det latinske navn for Meuse-floden, og af det graeske ord sauros, der betyder firben.

Mosasaurer var ikke dinosaurer, men lepidosaurer; krybdyr med overlappende skael. Disse rovdyr udviklede sig fra semi-akvatiske slanger og ogler kendt som aigialosaurer, taet beslaegtet med de moderne varaner, i den tidlige kridttid. Gennem de sidste 20 millioner ar af kridttiden, med uddoen af de sidste ichthyosaurer og tilbagegangen af kridttids-plesiosaurerne og -pliosaurerne, blev mosasaurerne de dominerenede rovdyr.

Kendte slaegter omfatter Clidastes, Mosasaurus, Prognathodon, Globidens, Plotosaurus, Plesiotylosaurus, Carinodens, Dallasaurus, Igdamanosaurus, Halisaurus, Tylosaurus, Platecarpus, Selmasaurus, Plioplatecarpus, Amphekepubis, Goronyosaurus, Liodon, Moanasaurus, Pluridens, Lakumasaurus, Yaguarasaurus, Eonatator, Hainosaurus, Tethysaurus, Angolasaurus, Kourisodon og Russellosaurus.

Mosasaurer trak vejret og var staerke svommere som var godt tilpassede til livet i det lave, varme, kystnaere havvand som der var meget af i kridttiden. Mosasaurer var sa veltilpassede at de fodte levende unger i stedet for at skulle pa land for at laegge aeg, ligesom skildpadder.

Den mindste kendte mosasaur var Carinodens belgicus, som var omkring 3 til 3,5 m lang og som sikkert levede i lavt vand naer kysten, hvor den knuste og spiste snegle og sopindsvin med sine taender. Storre mosasaurer var typisk op til 17 meter lange. Hainosaurus har rekorden pa 17,5 meter.

Mosasaurer havde en kropsform som lignede moderne varaner, men var mere langstrakte og stromlinede til svomning. Deres haler var brede og blev anvendt til fremdrift. Deres svommemetode var sandsynligvis ligesom dagens haval og havslanger. Mosasaurer har sikkert ligget pa lur i stedet for at jage sit bytte.

Mosasaur havde lose kaeber og fleksible kranier ligesom slanger og kunne derfor sluge deres byttedyr hele. Et skelet fra en Tylosaurus proriger fra South Dakota havde bl.a. rester fra dykkende havfugle (Hesperornis), en havbenfisk, muligvis en haj og en anden mindre mosasaur (Clidastes). Der er fundet mosasaurknogler med fastkilede hajtaender.

I Danmark er der indtil videre mest fundet mosasaurtaender. I 2019 fandt amatorarkaeolog Peter Bennicke fra Tommestrup pa Stevns store dele af et hoved med taender fra arten Plioplatecarpus under Stevns Klint. Delene udstilles pa Geomuseum Faxe.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Mosasaur

• Palaeos: Vertebrates: Mosasaurs
• BBC Science and Nature: Mosasaurs
• Mike Everhart and David Lewis, "Mesozoic marine monsters of the Mangahouanga": New Zealand fossil fauna
• Canadian Fossil Discovery Centre
• https://kalklandet.dk/nyheder/nyt-mosasaurfund-ved-stevns-klint Arkiveret 24. juni 2019 hos Wayback Machine