Bryst

Brysternes og brystkirtlernes primaere funktion er produktion og transport af brystmaelk til babyer. Brysterne begynder mod slutningen af graviditetsperioden at haeve som folge af maelkeproduktion, sa barnet kan die lige efter fodslen. Maelkeproduktionen foregar i brystkirtler i brystet. Nar barnet suger pa brystvorten, begynder modermaelken automatisk at flyde. Maelken kan ogsa masseres eller malkes ud af brysterne og kan begynde at flyde af sig selv, nar et barn skriger.

Maengden af maelk er individuel og varierer i stor grad fra kvinde til kvinde. Der er ingen sammenhaeng mellem storrelsen, formen eller symmetrien pa brysterne og maengden af maelk, de producerer, da brysternes storrelse er betinget af fedtvaev og ikke maelkeproducerende kirtelvaev.^[11][12] Kvinder med sma bryster kan dog have mindre plads til at opbevare maelk, hvorfor de ma amme oftere og i mindre portioner. I det hele taget har kvinder ikke meget lagerkapacitet i brysterne, modsat eksempelvis koer^[12].

Maelkekirtlerne er kun aktive, nar der er behov for dem og vil saedvanligvis tilpasse sig barnets behov. Jo mere barnet drikker, des mere vil brysterne producere. Nar barnet stopper med at drikke, vil maelkeproduktionen automatisk stoppe og saedvanligvis ikke begynde for naeste graviditet^[12]. Rygning kan pavirke maelkeproduktionen sa brysterne producerer mindre maelk i kortere tid.^[13]

Det forste halve ars tid behover barnet ikke anden naering end modermaelken^[14]. Den indeholder unikke antistoffer, som barnet ikke kan fa fra andre kilder, og som styrker immunforsvaret og beskytter barnet mod en bred vifte af sygdomme^[12]. Undersogelser har vist, at born, der udelukkende far modersmaelk de forst 4-6 maneder, far en hojere beskyttelse mod allergi resten af livet.^[15][16][17]

Maelkeproduktion kan ogsa ga i gang uden graviditet. En sadan spontan produktion kaldes galactorrhea og kan vaere en indikation pa sygdom eller en bivirkning ved visse medikamenter eller resultat af fysisk stress.

Brysterne spiller ogsa en central rolle i menneskets seksualitet. De er blandt de mest synlige sekundaere konskarakteristika^[18] og er af betydning for den seksuelle tiltraekning mellem partnere. Brysterne kan ogsa spille en vigtig rolle i selve sexhandlingen som en erogen zone, der responderer pa seksuel opstemthed og beroring. Brystet og isaer omradet omkring brystvorten er udstyret med mange sanseceller, som kan reagere pa stimulering ved at udvide brystet med oget blodtilstromning og fa brystvorten og areola til at blive hard og stikke ud.

• En anden teori for brysternes funktion er baseret pa, at kvinden ikke viser fysiske tegn pa aeglosning - tiden, hvor hun er frugtbar. Dette kan have ledt til, at menneskehannen har udviklet en evne til at reagere pa andre tegn pa aeglosning. Under aeglosningen vil den forogede ostrogen resultere i en lille haevelse af brystet, som maend kan have udviklet sig til at finde attraktiv. Som svar ma der vaere opstaet et evolutionaert pres, der begunstigede kvinder med et haevet bryst, som for maendene ville forekomme mere sandsynlige at have aeglosning^[19]

• Nogle zoologer (navnlig Desmond Morris) mener, at brysterne er udviklet som sidestykke til bagdelen pa andre primater. Grunden hertil skulle vaere, at hvor andre primater parrer sig i hundestillingen, sa bruger de fleste mennesker den mere personlige ansigt mod ansigt, missionaerstilling. Et sekundaert konskarakteristikum ville have opmuntret til dette^[20][21].

• Det har ogsa vaeret foreslaet, at bryster er udviklet for at snyde hanner til at tro, at hunnerne er gode til at amme. Som hos andre pattedyr ville bryster hos mennesker oprindeligt have vaeret skabt udelukkede af maelkeproducerende kirtler. Bryster forstorrede af maelkekirtler ville have indikeret over for hanner at, hunnen kunne producere store maengder modermaelk af hoj kvalitet uafbrudt i flere ar. Det ville signalere en god partner at fa born med. Hannerne ville derfor have valgt hunner med store bryster, der fysiologisk lovede, at de bedre ville vaere i stand til at amme deres born. Dette ville have resulteret i, at kvinder med store bryster bedre ville have vaeret i stand til at tiltraekke flere og bedre partnere, og de derved ville fa flere born. Men maend kunne ikke skelne store bryster dannet af fedtvaev fra bryster af maelkekirtler. Sa kvinder med fedtdepoter i brysterne ville vaere mere succesrige i at tiltraekke gode maend. Dette selekterede for bryster med store fedtdepoter^[22][19]. I teorien indgar ogsa, at fedt pa kvinders hofter spiller en tilsvarende rolle: det skal snyde maend til at tro, at kvinden har bredere hofter, end hun i virkelighed har: Maend burde foretraekke kvinder med brede hofter, da det er et signal om en bedre evne til at fode born uden komplikationer.

• En anden teori foreslar, at maend har udviklet sig til at finde bryster tiltraekkende, da store bryster (ligesom brede hofter) signalerer store fedtreserver, som afspejler kvindens generelle sundhedstilstand og evne til at klare sig gennem perioder med mindre fode, kunne fode sunde born og amme dem. Desuden vil kvinder under en vis fedtgraense ikke fa aeglosning og vaere frugtbare, sa maend burde foretraekke kvinder med tilstraekkelige fedtdepoter.

• Frank Marlowe fra University of California har fremlagt, hvad han betegner som "ungdomshypotesen" (The Nubility Hypothesis). Han mener, bryster er et ungdomssignal, at bryster fortaeller om kvindes alder ved deres storrelse og form: hvis brysterne er ikke-eksisterende, er hun pre-pubertaer. Er brysterne fremtraedende og faste, er hun ung og frugtbar. Er de haengende, er hun gammel. Og hanner burde fra et evolutionaert perspektiv foretraekke unge og frugtbare kvinder, da det giver dem den storste chance for at fa et maksimal antal afkom. Jo storre brysterne er, des hurtigere vil de starte med at haenge, hvilke gor maend bedre i stand til at vurdere en kvindes alder, hvis hun har store bryster, end hvis hun har sma. Resultatet burde derved vaere, at maend skulle foretraekke kvinder med store bryster. Brysternes alderssignal er forstaerket af, at mennesket udviklede sig til at vaere opretstaende, for primater, der bevaeger sig pa fire ben, vil bryster altid pege nedad og derfor ikke kunne bruges til at bedomme hunnens alder med.^[23]

Historisk set har bryster vaeret anset som frugtbarhedssymboler, som kilden for den livgivende maelk. Helt op til det 1800-tallet var modermaelk den eneste ernaeringskilde til babyer og saledes et sporgsmal om liv og dod. Dette aendrede sig med opdagelsen af, at maelk kunne pasteuriseres, hvilket betod, at menneskeborn kunne ernaeres med dyremaelk. En gruppe praehistoriske statuetter - de sakaldte Venus-figurer - helt tilbage fra den aeldste stenalder er kendt for deres fremtraedende og store bryster. Mest beromt er stenalderfiguren Venus fra Willendorf. I historisk tid er frugtbarhedsgudinder som den assyriske/babyloniske Ishtar, den foniske Astarte og den egyptiske Isis blevet afbilledet med fokus pa brysterne eller brystmaelk. Astartefigurer fundet i Israel er ofte kendetegnet ved at brysterne er loftet i en indbydende gestus. Pa en beromt statue af Artemis fra Efesus, har hun mere end tyve runde glober pa forsiden, antagelig bryster. Isis var forbundet med malkekoen, ofte afbillede som en ko eller med et kohoved, hendes brystmaelk blev anset for at give saerlige egenskaber og udodelighed. Faraoer blev afbilledet diende af Isis bryster, enten ved fodsel, dod eller kroning. Ogsa Zeus soster/kone Hera havde maelk, der kunne give udodelighed. Herkules blev udodelighed, og en af guderne, da Zeus snod Hera til at lade ham die hos hende. Maelkevejen blev skabt ved et uheld i samme omgang, da Hera trak sin bryst til sig og kom til at sprojte maelk op i himlen. Fra graekerne stammer ogsa fortaellingen om den legendariske stamme af amazonekrigereinder, der gik med bare bryster. Ifolge nogle beretninger skar amazonerne det ene bryst af, for bedre at kunne spaende buen.

I kristen ikonografi afbildes nogle kvindelige martyrer (Sankt Agata af Sicilien) med afskarne bryster, baret enten i handen eller pa en tallerken. Dette symboliserer, at de var blevet tortureret ved at fa brysterne skaret af. Sankt Agata blev katolsk skytshelgen for ammende modre og ammer. Op igennem middelalderen var, naest efter Kristus blod, Jomfru Marias modermaelk den mest hellige og mirakulose vaeske og utallige flasker med Jomfru Marias jomfrumaelk blev placeret som relikvier i kirker, hvor de angiveligt kunne helbrede en lang raekke sygdomme fra blindhed til kraeft. Sankt Bernhard (1090-1153) drak endda direkte fra hendes eget bryst.

Brysternes sociale betydning og "idealbrystet" har skiftet gennem historien alt efter, hvad der var pa mode og fokus pa: den guddommelige, det erotiske, det maelkegivende, det politiske eller det kommercielle. Fra stenalderens svulmende guddommelige bryster med en storrelse storre end hovedet, til middelalderen og renaessancens skonheder med sma bryster pa storrelse med citroner og 1920'ernes fladbrystede modeideal, tilbage til de svulmende kommercialiserede silikonebryster i slutningen af det 1900-tallet. Bryster er i dag et ofte brugt reklameblikfang, isaer til et mandligt publikum.

Pa grund af deres fremtraedende position pa kvindekroppen, har bryster haft stort indflydelse pa kvindemode.

Kvinder med store bryster kan opleve besvaer. For eksempel kan brysternes vaegt medfore rygproblemer. Yderlige kan brysterne genere ved arbejde eller under lob. Forskellige typer af brystholdere kan afhjaelpe disse problemer.

Grundet deres staerke sexsignalvaerdi som sekundaere konskarakteristika har mange kulturer et tabu mod offentlig visning af bryster. Det mandlige bryst og uudviklede barnebryst er sjaeldent omfattet af et lignede tabu. Det er sjaeldent pa stranden eller under solbadning i parken, mens det i samme kultur opfattes som uanstaendigt at vise bryster pa gaden eller i bymidten. I nogle kulturer er det kun selve brystvorten der er tabu sociale, mens det i andre er hele brystet der skal daekkes.

Offentlig visning af brysterne tolereres oftere hvis det er i forbindelse med amning af babyer. I Danmark mener 77% ifolge en undersogelse at offentlig amning er acceptabelt.^[26] Men ogsa her mener andre stadig at utildaekkede bryster er et tabu der skal opretholdes.^[27]

Nogle kvindegrupper ser det som et ligestillingssporgsmal, da maend (og praepubertaere piger) i den henseende har friere forhold end kvinder og teenagepiger, som de mener bliver udsat for konsdiskrimination. I USA (topfree equality) og Sverige (Bara Brost)^[28][29] arbejder de for at ogsa kvinder skal have lige ret til at ga toplos i det offentlige rum. I 1992 vandt de en lille sejr da en appelret i delstaten New York domte at statens regler om uanstaendig blottelse ikke forbod kvinder i at ga med bare bryster.

I Danmark indledte en ung aktionsgruppe kort for julen 2007 en aktion der skulle "afpornoficere" bare kvindebryster og vise at bryster findes i forskellige storrelser: store som sma, skaeve og lige.^[30][31] Efter at SF erklaerede sig enig i aktionen^[32], blev der i foraret 2008 givet ubegraenset tilladelse til toplos badning i samtlige af Kobenhavns Kommunes svommehaller.^[33]

Plastikkirurgi pa brysterne inkluderer kosmetisk kirurgi og rekonstruktionskirurgi. Nogle kvinder vaelger at fa foretaget kosmetisk kirurgi af deres bryster, hvis de er utilfredse med symmetrien eller storrelsen (for sma eller store) af dem, mens rekonstruktionskirurgi udfores for at genskabe et bryst der er blevet kirurgisk fjernet (mastektomi), oftest i forbindelse med behandling af brystkraeft. Ogsa indadvendte brystvorter kan vendes.

• Kosmetisk kirurgi kan vaere brystreduktion eller brystforstorrelse evt. i forbindelse med brystloft. Brystreduktion (brystformindskende operation) involvere en fjernelse af brystfedt, kirtelvaev og overflodigt hud.^[34] fulgt op med en flytning af brystvorten og areola sa de kommer til at sidde mere symmetrisk korrekt pa det mindre bryst. Brystforstorrelse involverer indoperation af brystimplantater under huden i brystet^[35] Brystimplantaterne er typisk af silikone eller saltvand, i Danmark er silikoneimplantater de mest udbredte. Tidligere har der vaeret flere episoder med implantater, der revnede, men med den nyeste generation af implantater sker dette yderst sjaeldent. I stedet er der risiko for at kroppen vil reagere pa den indopererede implantat som var det et fremmedlegeme, at implantatet kan flytte sig, eller at det placeres forkert. Brystloft involvere et loft og omformning af brystet^[36] og bliver udfort hvis kvinden syntes at brysterne haenger.

I Danmark er brystforstorrelse den hyppigste udforte kosmetiske behandling^[37] Ifolge det amerikanske selskab af plastikkirurger (American Society of Plastic Surgeons) er antallet af brystforstorrende operationer i USA steget med 55% fra 2000 til 2006.^[38]

I fremtiden kan det vaere silikone- og saltvandsimplantater bliver erstattet af en metode hvor en indsprojtning af stamceller i brystet vil fa det selv at vokse^[39]

Enhver form for kosmetisk kirurgisk indgreb i brystet medforer en risiko for at odelaegge amning med brystet^[40][41][42], at odelaegge eller nedsaette folelsen i brystvorten og besvaerliggore fortolkning af mammografi (rontgenfotografi af brystet).

Plastikkirurgiorganisationer rader generelt imod unodvendig kosmetiske brystforstorrende operationer pa teenagepiger, eftersom brysterne i den alder maske ikke er faerdigudviklede og stadig kan vokse betydeligt mens de vokser sig aeldre^[43]. Brystreducerende operationer af teenagepiger med betydeligt forstorret bryster og operationer til at korrigere hypoplasia (underudviklede bryster) og staerkt asymmetriske bryster bliver af de fleste laeger vurderet pa individuel basis.

• Rekonstruktionskirurgi er en genskabelse af et kirurgisk fjernet bryst ved brug af silikoneimplantater eller fedt fra maven eller ryggen..

• Indadvendte brystvorter kan vendes ved et kirurgisk indgreb. Dette er en ren kosmetisk operation, da maelkegangene fra maelkekirtlerne overskaeres og kvinden bagefter ikke vil vaere i stand til at amme.