Gen

Fra Wikipedia, den frie encyklopaedi

Et gen er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle.

Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle. Et individs gener kaldes arvemassen eller genomet. Ordet gen indfortes i 1909 af den danske biolog Wilhelm Johannsen. Den klassiske genetik omhandler hvordan gener nedarves, se Gregor Mendel.

Gener indeholder informationen til proteinsyntese i form af sekvensen af baser i DNA. Det kan f.eks. vaere informationen til fremstilling af et enzym, som f.eks. indgar i nedbrydningen af foden. Andre gener koder for andre proteiner som antistoffer og visse hormoner, transportmolekyler, enzymhaemmere, adhaesionsmolekyler, toksiner, receptorer, lectiner og mikroproteiner. Atter andre gener koder for rRNA, tRNA og andre RNA-molekyler med forskellige regulerende funktioner.

Forskellige organismer har ikke det samme antal gener. Encellede bakteriers arvemasse har cirka 4.000 gener, en gaercelle har 6.000 gener, planter har et meget varierende antal gener, og dyr har typisk 10-100.000 gener. Mennesket har 20.344 gener der koder for proteiner.

Generne bestar af DNA og udgor (sammen med proteiner, bl.a. histoner) cellens kromosomer. Det sted, som et gen sidder pa et kromosom, kaldes genets locus. Hvert diploid individ har to kopier af hvert gen. En kopi er arvet fra faren og en fra moren. Grundlaget for genetisk variation er, at gener forekommer i funktionelt forskellige former, som betegnes alleler. Forskelle mellem alleler reflekterer forskelle i den DNA-sekvens, som udgor genet.

AEndringer i et gen kaldes mutationer, f.eks. raekkefolgen af basene i DNAet, se f.eks. aendringen af CFTR hvor f.eks. en mangel pa tre baser forarsager cystisk fibrose.