Asymmetrisk information

Asymmetrisk information (eller informationsasymmetri) betegner en situation, f.eks. en forhandling eller transaktion, hvor den ene part har mere information end den anden/de andre. Det skaber en magt-ubalance, som kan skaevvride transaktionen og i nogle tilfaelde medfore, at den ikke bliver gennemfort. Asymmetrisk information er dermed en vigtig markedsfejl pa linje med problemer som ufuldkommen konkurrence, offentlige goder og eksternaliteter. Asymmetrisk information star i modsaetning til fuldkommen information, der betegner en situation, hvor alle aktorer har fuld viden om de forhold, de skal tage stilling til. Fuldkommen information opfattes normalt som en betingelse for at opna fuldkommen konkurrence. Information kan dog godt vaere ufuldkommen uden at vaere asymmetrisk.

I 2001 blev Nobelprisen i okonomi givet til George Akerlof, Michael Spence og Joseph Stiglitz for deres analyser af markeder med asymmetrisk information.^[1] De tre er kendt som foregangsmaend i forskningen pa omradet.

Asymmetrisk information er kernen i principal-agent-problemer, hvor en aktor (principalen) uddelegerer en opgave til en anden aktor (agenten), som skal udfore arbejdet pa principalens vegne. Agenten kan imidlertid have andre onsker for arbejdets udforelse end principalen, og pa grund af asymmetriske informationsforhold er principalen ikke i stand til at sikre, at agenten udforer sit arbejde til principalens fulde tilfredshed. Asymmetrisk information er ogsa arsagen til problemer som ugunstig udvaelgelse og moralfare.

Asymmetrisk information findes pa mange forskellige markeder og har vidtraekkende konsekvenser for samfundsokonomien. Det er saledes en vigtig problemstilling pa de finansielle markeder, bade inden for kreditvurdering og forsikring. Asymmetriske informationsproblemer menes saledes at vaere en vaesentlig arsag til finanskrisen i 2007.^[2]

Ogsa pa arbejdsmarkedet har asymmetrisk information stor betydning. Effektivitetslonteorien, en af de okonomiske teorier, der forsoger at forklare, hvorfor der kan eksistere permanent arbejdsloshed, bygger i hoj grad pa en principal-agent-tankegang, som haenger sammen med informationsasymmetrier (idet arbejdsgiveren ikke altid har mulighed for at kontrollere sine ansattes produktivitet direkte).