Visdomstand

Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande, som fremfores i artiklen.

Visdomstaenderne er de bageste kindtaender i hver side af munden, bade i over- og underkaebe hos menneskene. Det er de sidste taender, som bryder frem, normalt i 16-20 ars alderen eller senere. Det sene frembrud har givet taenderne navnet - visdomstaender. Visdomstaender er et levn fra et tidligere stadie i menneskets udvikling, hvor grov plantekost nodvendiggjorde disse taender, men pga. nutidens bearbejdede fode er visdomstaenderne i dag ved at blive afviklet af evolutionen igen. Derfor er der mange, som ikke far dem.^[1] - det kan vaere, at de slet ikke er anlagt. Der gar ofte betaendelse i visdomstaenderne.

Retinerede visdomstaender kan blive angrebet af karies, hvis mundhygiejnen bliver vanskelig. Visdomstaender, der delvist er brudt frem gennem tandkodet, kan ogsa forarsage betaendelse^[2] og infektion i de omgivende tandkodsvaev, kaldet perikoronitis.^[3][4] Mere konservative behandlingsmetoder, sasom operkulektomi, kan vaere hensigtsmaessige i nogle tilfaelde. Ikke desto mindre fjernes retinerede visdomstaender som regel for at behandle eller forebygge disse problemer. Nogle kilder frarader forebyggende fjernelse af retinerede visdomstaender uden tegn pa sygdom, herunder National Institute for Health and Care Excellence i Storbritannien.^[5][6][7]

Akutte tilstande relateret til visdomstaender omfatter ofte retinerede taender, som forarsager svaer smerte, spredning af infektion til de omkringliggende vaev eller dannelse af cyster omkring tanden.^[8]

Fjernelse af asymptomatiske retinerede visdomstaender uden sygdom og uden tegn pa lokal infektion som forebyggende metode har laenge vaeret emne for debat i tandlaegefaget.^[9] Der findes ikke tilstraekkeligt palidelige videnskabelige data til, at fagfolk inden for tandpleje og politik kan fastsla, om asymptomatiske, smertefri retinerede visdomstaender bor fjernes. Derfor vil beslutningen afhaenge af en kombination af klinisk erfaring og patientens praeferencer. Hvis tanden bevares, anbefales regelmaessige undersogelser for at opdage eventuelle mulige problemer. I betragtning af den nuvaerende mangel pa kvalitetsbeviser er der behov for flere langsigtede studier for at opna en palidelig videnskabelig konklusion.

Det er vist, at omkring en tredjedel af symptomatiske ubrudte visdomstaender bryder frem og bliver enten ikke-funktionelle eller delvist uhygiejniske. Undersogelser har ogsa vist, at 30-60 % af personer med tidligere asymptomatiske retinerede visdomstaender vil fa fjernet mindst en af dem inden for 4-12 ar efter diagnosen.^{[kilde mangler]}