Steiermark

Steiermark er en af de 9 delstater i Ostrig med hovedstaden Graz. Den graenser mod Slovenien og nabodelstaterne Karnten, Salzburg, Oberosterreich, Niederosterreich og Burgenland. Arealmaessigt er Steiermark Ostrigs naeststorste delstat, og med en befolkning pa 1,26 mio. er den landets fjerde folkerigeste.

Topografisk er Steiermark mod nord bjergrigt med bjergkaeden Niedere Tauern som det mest markante bjergmassiv med Dachstein som delstatens hojeste bjerg. Mod syd og sydost er omradet mere fladt, hvilket giver gode betingelser for landbrug og frugtavl. 2/3 af delstatens areal er daekket af skov.

11,5 % af befolkningen er udlaendinge, hvor indvandrere fra det tidligere Jugoslavien alene udgor en tredjedel af alle udlaendinge. Der er et slovensk mindretal pa 0,4 % af befolkningen, som er sikret en raekke mindretalsrettigheder, saerligt af sproglig karakter.

Landdagens to storste partier er SPO og OVP med hhv. 23 og 22 mandater, som ogsa har dannet en koalitionsregering. Som eneste delstat er Ostrigs Kommunistparti repraesenteret i Landdagen med 2 mandater.

Navnet Steiermark er afledt af navnet pa byen Steyr (der i dag ligger i Oberosterreich), og den her beliggende borg Styraburg, i dag Schloss Lamberg. Byen Steyr var tidligere en del af Steiermark, og sammen med dens handelsprivilegier blev den kendt for sin metalforarbejdende industri i sammenhaeng med jernmalmbjerget Erzberg i Steiermark. Den faelles historie mellem byen og delstaten kan bl.a. findes i det engelske og latinske navn for delstaten (Styria) og det faelles vaben.

Forbundslandet Steiermark daekker et areal pa 16.399,34 km2 og er Ostrigs naeststorste delstat (efter Niederosterreich). Steiermark har mod syd graense til Slovenien med en laengde pa 145 km, hvorved det er delstaten med den korteste graense mod udlandet, nar bortses fra Wien, der er den eneste delstat, der ikke har en graense mod udlandet.

Steiermark er opdelt i flere regioner. Arealmaessigt er Obersteiermark den storste region, som straekker sig fra Steiermarks nordligste graense til floderne Mur og Murz. Weststeiermark ligger sydligt for denne region og vest for Mur. Oststeiermark ligger ost for Mur og syd for Fischbacher Alpen Mellem Ost- og Weststeiermark ligger Steiermarks hovedstad Graz. Denne inddeling af Steiermark giver ofte anledning til misforstaelser, idet Obersteiermark pa grund af Steiermarks form ligger mere vestligt end Weststeiermark. Historisk haenger det sammen med, at de dele af Steiermark, der i dag nationalt horer til Slovenien oprindeligt blev kaldt Untersteiermark, saledes at Ost- og Weststeiermark for 1. verdenskrig under et blev kaldt Mittelsteiermark. Den sydlige del af delstaten omkring Leibnitz, Radkersburg og Deutschlandsberg kaldes Sudsteiermark og ma saledes ikke forveksles med Untersteiermark.

Steiermark kaldes ogsa Grune Mark eller "Ostrigs gronne hjerte", da 57 % af forbundslandets areal er daekket af skov.^[1] Forbundslandets hovedflod er Mur, der lober sydpa mod Drau, samt floden Enns der lober mod nordpa til Donau. Folgende floder flyder gennem Steiermark (flodens laengde indenfor delstaten angivet i parentes):^[1]

• Mur (290,9 km)
• Enns (130,4 km)
• Feistritz (98,6 km)
• Raab (96,2 km)
• Lafnitz (81,8 km)
• Murz (81,8 km)
• Kainach (59,0 km)

Folgende soer er beliggende i Steiermark (soens areal er angivet i parentes)^[1]:

• Grundlsee (4,30 km2)
• Altausseer See (2,10 km2)
• Toplitzersee (0,55 km2)
• Stubenbergsee (0,40 km2)

Centralalperne daekker store dele af forbundslandet, og i alt er 76 % af Steiermark er daekket af bjerge.^[1] Mod nord danner Niedere Tauern og Ennstaler Alperne graense mod forbundslandene Oberosterreich og Niederosterreich. I Niedere Tauern ligger Steiermarks hojeste bjerg Dachstein (2.995 moh), der ligger pa graensen til Oberosterreich. I delstatens mellemste del er store dele af Steiermark daekket af Laventtaler Alperne. Delstatens sydlige graense forlober mod Slovenien, og mod ost har forbundslandet graense til Burgenland. Mod sydvest graenser Steiermark til Karnten og mod nordvest til Salzburg. I det nordvestlige omrade har Steiermark endvidere andel i Salzkammergut.

Mod syd og sydost er Steiermark praeget af mere fladt eller bakkede omrader, og omradet har dyrkede arealer med landbrug og frugtavl.

Fund af sten- og knoglevaerktojer i huler (f.eks. i Repolusthohle) vidner om, at omradet allerede har vaeret beboet i aeldre stenalder. Fra yngre stenalder og bronzealder findes der talrige fund, bl.a. fundene ved Hallstatt, som har givet navn til en periode i europaeisk bronzealder (Hallstattkulturen). I 300-talet f.Kr. indvandrede keltere til omradet (La-Tene-Kulturen), hvor de skabte kongeriget Noricum. Det underkastede sig Romerriget i 15 f.Kr. uden modstand og blev romersk provins 45 e.Kr. Under folkevandringstiden drog forskellige germanske stammer gennem omradet.

Mod slutningen af 500-tallet indvandrede avarerne og slaverne, og dannede herredommet Karantanien^[5], som kom under bayrisk herredomme i anden halvdel af det 8. arhundrede. Da omradet sammen med de andre bayriske omrader blev samlet i Frankerriget i ar 788 begyndte en tysk kolonisering.^[6] I 860 naevnes flere steieriske byer for forste gang i en formel erklaering, bl.a. byerne Bruck, Katsch og St. Ruprecht af den Raab.^[7] I 900-tallet etableredes flere markgrevskaber i omradet, hvor Marchia Carentana eller Karntener Mark siden udviklede sig til kernen i Steiermark.^[8] I 1050 overtog grev Otakar markgrevskabet. Otakarerne kaldte sig selv greve af Steyr efter hovedfaestningen Steyr, og deres markgrevskab blev derfor opkaldt efter dem som Steiermark (eller Marchia Styriae).^[8]

Markgreverne Leopold (1122-1129) og Otakar III. (1129-1169) opbyggede og forenede landet under deres herredomme. I 1160 bliver Graz markgreverenes foretrukne residens.^[8] I 1180 udskildtes Steiermark fra Bayerne og blev ophojet til selvstaendigt hertugdomme.^[9] 1192 dode Otakar IV barnlos og hertugdommet overgik til Babenbergerne, hvor Leopold V. blev den forste hertug.^[10] Efter at denne slaegt uddode i 1246 tilfaldt Steiermark forst Ungarn 1254, siden Bohmen 1260 og endelig Habsburgerne 1282.^[8] Adelen rejste sig 1292 mod den steieriske fyrste Albrecht, men fyrsten slog opstanden ned og matte give adelen indrommelser, bl.a. i form af en landdag som staenderforsamling. Landets ydre graenser konsolideredes ved slutningen af middelalderen.^[8] Frem til 1918 omfattede Steiermark ogsa et storre omrade i det nuvaerende Slovenien med byerne Maribor, Ptuj og Celje. Landet var da tosproget, hvor tysk dominerede i nord- og mellemste Steiermark, og slovensk dominerede i det sydlige Steiermark.

1400-tallet og de forste artier af 1500-tallet var en svaer tid for Steiermark. 1418 og 1440 haergede ungarske tropper i landet, 1469 rejste adelen sig mod deres herre, hvilket forte til indre stridigheder. Mellem 1471 og 1483 udforte osmanniske tropper ti angreb samtidig med at ungarske tropper okkuperede storre dele af Steiermark mellem 1479 og 1490. 1515 - 1525 oplevede landet flere bondeopstande, og i 1529 samt 1532 angreb osmanniske tropper igen landet. Dertil kom en pestepidemi og graeshoppesvaerme.^[11]

Under reformationen overtog flertallet af staenderne og befolkningen den lutherske laere. I 1578 frigav hertug Karl II. religionen og gav dermed religionsfrhed. Som modspil til protestanterne hidkaldte han jesuitterne og grundlagde Universitet i Graz 1585. Under hans son Ferdinand (senere tysk-romersk kejser Ferdinand II) tog modrevolutionen fart. Mellem 1598 og 1600 rekatoliseredes landet, delvis med vold, og den protestantiske adel blev forvist fra landet 1628-29.^[8]

1600-tallet var en mere stille periode for Steiermark, selvom landet som graenseland var udsat for flere militaere anslag fra osmannerne og ungarerne. I slutningen af 1600-tallet opstar flere fremstillingsvirksomheder, f.eks. tobakfabrikken i Furstenfelden, fremstilling af papir, tekstiler og glas.^[12] I 1720 anerkender de steieriske staender denPragmatiske Sanktion af 1713, og i perioden 1740-1780 sker den under dronning Maria Theresia en reform af den offentlige forvaltning, landet inddeles i fem kredse og der etableres et juridisk fakultet pa Graz Universitet.^[13]

Under napoleonskrigene blev landet besat af franske tropper 1797, 1805 og 1809.^[14] Efter revolutionen i 1848 blev den gamle landdag udskiftet med en ny staenderlanddag med tre staender: godsejere, borgere og bonder. Majoriteten i landdagen udgjordes under anden halvdel af 1800-tallet af det tysk-liberale parti. Modsaetningerne mellem den tysksprogede majoritet og slovenerne blev sa store, at den slovenske tredjedel i syd med Saint-Germain-traktaten mellem de Allierede og Ostrig blev udskilt efter 1. verdenskrig, som Kongeriget af Serber, Kroater og Slovener (senere Jugoslavien, i dag Slovenien).^[8]

Efter 1. verdenskrig indgik Steiermark som delstat i den nye republik Ostrig. Efter Ostrigs Anschluss til Nazi-Tyskland omdannedes Steiermark til Reichsgau, i hvilken den sydlige del af Burgenland^[15] og - mellem 1941 og 1945 - ogsa de sydsteieriske omrader indgik.^[16]

Den 8. maj 1945 dannedes i 2. verdenskrigs sidste dage en provisorisk delstatsregering under ledelse af socialisten Reinhard Marchold. Den 9. maj rykkede sovjetiske tropper ind i Graz, hvor man overtog regeringsforelsen og besatte i de folgende dage storstedelen af Steiermark. Den 24. juli overtog briterne overkommandoen i Steiermark ved Ostrigs opdeling i okkupationszoner.^[17]

Efter 1955, hvor de allierede forlod Ostrig efter landet fik sin egen statstraktat, oplevede forbundslandet et stort opsving, som saerligt opstod gennem en stor stal- og jernindustri. Denne blev imidlertid pavirket af stalkrisen i 1985, men takket vaeret en omstrukturering, produktudvikling og privatisering af industrierne har de overlevet krisen. I 1959 vedtages Steiermarks delstatsforfatning, som traeder i kraft i 1960.^[8]

I 1991 saettes den ostrigske forbundshaer i alarmberedskab i Steiermark og graensen mod Slovenien sikres som folge af Sloveniens erklaerede uafhaengighed af Jugoslavien. Luftrummet over Steiermark kraenkes flere gange af jugoslaviske jagerfly.^[18]

Efter landdagsvalget den 17. december 1995 vaelges Waltraud Klasnic som Steiermarks forste kvindelige delstatsformand.^[19]

Pr. 1. januar 2013 var der 1.210.971 indbyggere i Steiermark, hvilket svarer til 14,5 % af Ostrigs samlede befolkning, og indplacerer forbundslandet befolkningsmaessigt som det fjerde storste. Befolkningstaetheden er 74 indbyggere / km2. Antallet af udlaendinge udgor 6,1 %. Storste udenlandske befolkningsgrupper er fra tidligere Jugoslavien (uden Slovenien) (33 % af udlaendinge), Tyskland (15 %), Rumaenien (8 %), Tyrkiet (11 %), Rusland (4 %), Ungarn (3,5 %) og Slovenien (3%).^[20]

Befolkningen har siden 1869 udviklet sig saledes:

• 1869: 0.720.800
• 1900: 0.889.000
• 1923: 0.978.800
• 1951: 1.109.300
• 1971: 1.195.000
• 1991: 1.184.700
• 2011: 1.210.614
• 2019: 1.243.052

Befolkningsfremskrivningen i Steiermark forventer, at der i 2030 vil vaere 1.232.915 indbyggere og i 2050 1.281.763. Andel af aeldre over 59 ar forventes at udvikle sig fra 23,1 % af befolkning i 2006 til 36,7 % i 2050. Andelen af indbyggere i aldersgruppen 15-59 ar forventes at falde fra 62,0 % til 51,2 %.^[21]

Mod syd bor en slovensk minoritet pa 0,4 % af befolkningen, der er anerkendt som autokton minoritet. I den Ostrigske Statstraktat artikel 7 er der fastsat en raekke rettigheder for slovener og kroater i Karnten, Steiermark og Burgenland. Saledes er de sikret retten til at danne organisationer, at forsamles og have en presse pa eget sprog. Endvidere har de ret til grundskoleundervisning pa eget sprog, og slovensk tillades som sidesprog i den offentlige forvaltning i omrader med blandet befolkning.^[22]

Foruden statutarbyen (Statutarstadt) Graz bestar Steiermark af 286 kommuner (Gemeinden) i 12 distrikter (Bezirke) (i parentes er angivet antallet af kommuner i hvert distrikt (pr. 2020):^[1]

Den steieriske Landdag bestar af 48 medlemmer. Delstatsregeringen sammensaettes efter proportionalitat, dvs. at regeringen sammensaettes efter partiernes antal af mandater i Landdagen. Efter delstatsvalget i 2019 bestar regeringen af 3 medlemmer fra SPO og 5 medlemmer fra OVP. Delstatsformanden (tysk: Landeshauptmann) Hermann Schutzenhofer (OVP) leder regeringen.

Mandatfordelingen i Landdagen efter seneste valg den 24. november 2019 er folgende (i parentes angivet forskydning i forhold til forrige valg):^[23]

• OVP: 18 mandater ( - 4 )
• SPO: 12 mandater ( - 9 )
• FPO: 8 ( + 2 )
• Die Grunen: 6 ( + 3 )
• KPO: 2 ( - 2 )
• NEOS: 2 ( + 2 )

Steiermark har siden 1945 vaeret hojborg for OVP, men pa grund af en raekke partiskandaler lykkedes det for forste gang SPO at vinde regeringsmagten i delstaten i 2005. Det ostrigske kommunistparti har ikke vaeret repraesenteret i Steiermarks Landdag siden 1970 men blev indvalgt i 2005, og partiet er i ovrigt ikke repraesenteret i andre landdage eller i Nationalradet. Partiets mandattal tilskrives saerligt spidskandidaten Ernest Kaltenegger, der tidligere har vaeret radmand for byggeri i Graz.

Den vigtigste jernbaneforbindelse gennem Steiermark er Sudbahn fra Wien over Bruck an der Mur til Graz og derfra videre mod hhv. Slovenien i syd og mod vest til Leoben og Klagenfurt til Italien. Sudbahn forer over Semmeringbahn, der ved Loeben forer en nordgaende jenbaneforbindelse mod Linz, Salzburg og Innsbruck.

Omkring Graz blev i december 2007 abnet en ny S-bane med seks linjer. Banen udbygges forsat og forventes at sta faerdig i 2016 med i alt 9 linjer.

Der forer 2 motorveje og 3 schnellstrassen gennem Steiermark. Sud Autobahn (A2) forer fra Wien over Graz til Klagenfurt og videre til Italien. Pyhrn Autobahn (A9) forer fra West Autobahn (A1) i Oberosterreich gennem Bosrucktunnel i den steieriske Ennstal videre gennem Gleinalmtunnel via Graz, hvor motorvejen fores gennem Plabutschtunnel til Spielfeld ved graensen til Slovenien..

Lufthavnen ved Graz Flughafen Graz-Thalerhof ligger omkring 10 km syd for byen, der betjener de internationale lufthavne i Munchen, Frankfurt am Main og Wien. Flughafen Graz Thalerhof er efter Flughafen Wien-Schwechat og Flughafen Salzburg den tredjestorste lufthavn i Ostrig, og malt pa ekspederet fragt er det den naeststorste. Der flyves til en lang raekke inden- og udenlandske destinaioner, med Austrian Airlines til Wien, Dusseldorf, Linz, Lufthansa til Frankfurt am Main, Munchen og Stuttgart, Intersky til Berlin-Tempelhof, Friedrichshafen, Welcome Air til Innsbruck, Hannover, Goteborg, Stavanger, Kristiansand, TUIfly til Koln-Bonn, Hamburg, Ryanair til London-Stansted, Barcelona-Girona, Robin Hood Aviation til Zurich, Rheinair til Zurich und Niki til Palma de Mallorca.

Ved lufthavnen findes endvidere siden 1981 det ostrigske luftfartsmuseum.

Steiermark er et rigt kulturelt liv og har fostret flere kendte kendte komponister og musikere som Johann Joseph Fux, Nikolaus Harnoncourt, Robert Stolz og Karl Bohm. Graz er Steiermarks kulturelle centrum med operahus, et skuespilhus og flere koncertsale. I 2003 var Graz Europaeisk Kulturby, og i den forbindelse opfortes Kunsthaus Graz, der nu er arkitektonisk vartegn for byen. Arkitekterne Peter Cook og Colin Fournier har skabt et hus, der med sin moderne og utraditionelle form (huset kaldes "Friendly Alien) klart skiller sig ud fra Graz' barokhuse og dermed sender et signal om, at her eksisterer kunsten i en brudt ramme. Museet kombinerer en helt raekke kunstarter indenfor arkitektur, design, medier, internetkunst, film, fotografi og kunst i alle dens udtryksformer under et tag.

Siden 1998 har filmfestivalen Diagonale hvert ar i marts uddelt en raekke filmpriser og ivaerksat en hel raekke kulturbegivenheder med relation til film. Festivalen finder sted i Graz, men begyndte oprindelig i 1993 i Salzburg som en udlober af Salzburger Festspiele.

steirischer herbst er en stor arlig kulturbegivenhed i hele Steiermark, der finder sted i omkring oktober maned. Festivalen betegner sig selv som avantgarde-festivalen med tradition. I mere end fyrre ar har den sat fokus pa nutidskunst og intergreret alle kunstarter, f.eks. kunst, musik, performance, dans, teater, litteratur, arkitektur, nye medier og teori.

Styriarte er arlig sommerfestival for klassisk og middelalder/renaissance-musik. Festivalen, der begyndte i 1985 har hvert ar et gennemgaende tema.

Steiermark har ogsa indenfor den moderne musik skabt nogle af Ostrigs storste bands som f.eks S.T.S., Rising Girl, Shiver og Visions of Atlantis.

Indenfor filmverdenen er de kendteste steieriske skuespillere Arnold Schwarzenegger og Klaus Maria Brandauer.

I Stubing findes Osterreichisches Freilichtmuseum, der er et frilandsmuseum pa et 60 ha stort areal, hvor originale bygninger - primaert bondegarde - er genopbygget begyndende fra det 17. arhundrede. Museet er abnet i 1970, og er etableret i en opstigende dal fra ost til vest, hvorved man symbolsk kan se garde fra Burgenland til Bregenz.

47deg15'N 15deg10'O / 47.25degN 15.17degO / 47.25; 15.1747deg15'N 15deg10'O / 47.25degN 15.17degO / 47.25; 15.17"}">