Dark Mode

Spring til indhold

Science fiction

Fra Wikipedia, den frie encyklopaedi
Science fiction-by, "Verdens undergang" 1860.

Science fiction er en litteraer genre, der omfatter fantastisk litteratur og fabelprosa; begrebet blev forst benyttet i 1929 af Hugo Gernsback (1884-1967),[1] redaktor for magasinet Science Wonder Stories., men historier som kan betegnes som science fiction har eksisteret helt tilbage til oldtiden. Gernsbacks hensigt var at dramatisere populaervidenskab ved at gore den fremtidsorienteret; men snart blev betegnelsen sa populaer, at den kom at omfatte alle typer fantastisk litteratur.[2] Som oftest er handlingen henlagt til fremtiden eller en fjern fortid; men kan ogsa forega i nutiden eller en naer fortid. Der er ofte tale om fabulerende tematiseringer af (natur)videnskabens resultater, hvor laeseren praesenteres for hojteknologiske fremtidssamfund, rumrejser, tidsrejser, vaesner fra andre kloder, robotter, kunstig intelligens, Jordens undergang o.l.[3]

Genren har efterhanden bredt sig til mange andre medier, fx film, radio, fjernsyn og tegneserier.

Forkortelser

[rediger | rediger kildetekst]

Science fiction kan bade forkortes til sci-fi og sf. Begge har dog deres problemer. Sci-fi blev oprindeligt opfundet som en pendant til "hi-fi", og skulle signalere hoj kvalitet. Betegnelsen vandt hurtigt udbredelse i de populaere medier. Som resultat deraf fik betegnelsen en negativ association blandt mange fans, der forbandt det med blod science fiction, space opera, eller bare science fiction af lav kvalitet generelt. Det stod i modsaetning til "den aegte vare", der enten var hard science fiction eller science fiction af hoj kvalitet, og som skulle forkortes "sf". Som en yderligere tvist blev "sf" senere forsogt omdefineret til at star for spekulative fiction, der omfattede bade science fiction og fantasy.

Der er en raekke typer af fortaellinger under science fiction-genren, der har faet deres egen betegnelse, og ofte ogsa deres egen fanskare.

  1. Alternativ historie eller kontrafaktisk historie er fortaellinger, der foregar i vores historiske virkelighed, bortset fra at visse personer eller begivenheder falder anderledes ud.
  2. Cyberpunk foregar i den naere fremtid i et samfund, hvor skillelinjen mellem mennesker og maskiner er ved at blive udvisket.
  3. Steampunk er typisk fortaellinger, der foregar i det videnskabelige miljo i det 19. arhundrede, hvor den videnskabelige optimisme var pa sit hojeste, og den teknologiske udvikling foregik med en hidtil uset fart - men karakteristisk for undergenren er teknologien generelt damp-baseret, ikke elektronisk. Steampunk kan dog ogsa forega i andre tider og miljoer, men altid ud fra et ikke-elektronisk synspunkt.
  4. Space opera er storslaede fortaellinger, der foregar med rummet som kulisse, ofte med intergalaktiske imperier, der fodes og dor. Ordet har dog ogsa en vis negativ klang og bruges af nogle til at betegne al science fiction, der ikke er idebaseret.
  5. Science fantasy er en blandet genre der inddrager elementer fra bade science fiction og fantasy-genren. Det resulterer ofte i en fortaelling om en oldgammel civilisation, der lever pa en anden planet end Jorden, eller et episk eventyr, der blander magi og overnaturlige haendelser med hojteknologi. Af eksempler kan blandt andet naevnes Philip Pullmans Det Gyldne Kompas-trilogi og de historier LEGO palagte deres Bionicle-serie.

Generelle betragtninger

[rediger | rediger kildetekst]

Pa tvaers af de etablerede undergenrer er der en raekke begreber og inddelinger, der ofte bliver brugt i beskrivelse af science fiction.

Science fiction foregar ofte - men ikke altid - i fremtiden, og omvendt er langt fra alle historier, det er tidssat i fremtiden, udtryk for science fiction. Hvis ikke samfundet har undergaet betydningsfulde aendringer (og saledes er udtryk for en ekstrapolation), regnes det normalt ikke for science fiction.

Selv nar science fiction-historier foregar i fremtiden, handler de sjaeldent om fremtiden. Science fiction er, nar det ikke bare er underholdning, som regel et forsog pa at forsta nutiden snarere end at komme med forudsigelser om fremtiden. Det er en udbredt misforstaelse at vurdere science fiction ud fra hvor mange af dens forudsigelser der bliver opfyldt.

Forholdet til naturvidenskaben

[rediger | rediger kildetekst]

Der skelnes i nogen sammenhaenge mellem hard science fiction, hvor den teknologiske udvikling skal holde sig indenfor, hvad samtidens naturvidenskab forventer vil vaere muligt, og blod science fiction, hvor der ikke er lagt sadanne begraensninger pa den teknologiske udvikling.

I nogen kredse bruges science fiction som synonym for hard science fiction, og blod science fiction kaldes "sci-fi" og regnes for en form for fantasy. At specielt graensen til fantasy er vanskelig at definere fremgar af forfatterens Arthur C. Clarkes tredje lov "Enhver tilstraekkelig avanceret teknologi kan ikke skelnes fra magi."

I science fictions kerneomrade, hvor den adskiller sig mest fra andre genrer i litteraturen, flyttes fokus vaek fra personerne og historien og rettes i stedet mod det omgivende samfund. Her vil de ideer, som forfatteren onsker at udforske, vaere manifesteret. Det kan ofte vaere tale om ekstrem ekstrapolering eller opskalering af udviklingstendenser i tiden, men helt nye ideer kan ogsa undersoges litteraert pa denne made.

Dette kan vaere vanskeligt at forholde sig til for en kritiker, som er skolet indenfor personorienteret litteratur. En science fiction forfatter sammenlignede det med at vurdere et landskabsmaleri efter de samme kriterier som et portraetmaleri.

Det er som oftest ideer fra naturvidenskaben og teknologien, der fokuseres pa, men i dystopier og utopier er det normalt politiske eller sociale ideer, der udforskes, tit med en klar politisk agenda. Dystopier som 1984 og Fagre Nye Verden har haft stor indflydelse pa den politiske diskussion.

Idebaseret science fiction er ofte, men ikke altid, hard science fiction.

Handling- og personbaseret

[rediger | rediger kildetekst]

I mange science fiction-fortaellinger er fokus flyttet fra selve ekstrapoleringen over til mere almengyldige historier med vaegt pa personer og handling, men hvor science fiction-elementer, som for eksempel en futuristisk teknologi, bruges som ydre ramme for at fortaelle en historie fra en anden genre. Saledes er Star Wars et traditionelt eventyr fortalt med rumskibe og lyssvaerd, i stedet for sejlskibe og metalsvaerd.

Ved at flytte handlingen til en verden forskudt i tid eller rum far forfatteren mulighed for at benytte virkemidler, der ville virke fremmede i en mere nutidig og naervaerende ramme.

Handlings- og personbaseret science fiction er ofte, men ikke altid, blod science fiction.

Udefrakommende betragter

[rediger | rediger kildetekst]

Et trick, der ofte benyttes, er at lade fortaellingen forega gennem en person, der er fremmed i den verden, hvor handlingen udspiller sig. Pa den made kan det beskrevne samfund ses udefra. Det gor det mere naturligt at bruge plads pa at beskrive faenomener, som ma virke helt dagligdags for dem, der er opvokset i samfundet. Rejser i tiden, rummet eller i helt andre dimensioner er alle metoder, som kan bruges til at bringe den udefra kommende til den beskrevne verden.

Som oftest lader man en person fra en verden, der ligner vores, komme til en fremmed verden og fungere som tolk for laeseren. Det modsatte ses dog ogsa: man kan lade en fremmed komme til vores verden og beskrive vores dagligdag fra en ny vinkel.

Den udefra kommende betragter er isaer nyttig i idebaseret science fiction, hvor selve samfundet er i fokus. Men den udefrakommende betragter kan ogsa bruges i eskapistisk, handlingsorienteret science fiction, hvor helten udover rollen som tolk ogsa kan fungere som et identifikationsobjekt.

Samfundskritik

[rediger | rediger kildetekst]

Science fiction er jaevnligt blevet benyttet til samfundskritik, eksempelvis ved at ekstrapolere en nutidig tendens og se hvor den kan ende. Eksempler er Kafkas "Processen", eller Orwells "1984 (roman)", i begge tilfaelde historier hvor individer undertrykkes som folge af samfund der er bygget op uden hensyn til individerne - og derfor kan ses som kritik af totalitaere samfundssystemer.

Der er en raekke elementer, som optraeder i mange science fiction-historier, men sjaeldent i andre genrer, og som derfor er med til at danne en prototypisk definition af science fiction. Herunder: Robotter, androider, mutanter, esp (fx telepati, telekinese og clairvoyance), computere, kunstig intelligens, virtual reality, nanoteknologi, tidsrejser, rumskibe, laservaben, parallelle dimensioner og rumvaesener.

Der er mange aeldre vaerker fra for genren opstod, der ville kunne rubriceres som science fiction efter dagens normer. For eksempel kunne Dante Alighieris Den guddommelige komedie kaldes en science fiction-trilogi med den tids dominerende videnskab (teologi) som den baerende kraft. Ligeledes kan en politisk satire, hvor fremmede verdener bruges til at kommentere samfundet med, for eksempel Gullivers rejser, ogsa falde under genren. Eller ville have kunnet, hvis de havde vaeret udgivet senere.

Jules Verne og H.G. Wells regnes normalt for at vaere genrens faedre. Hvor Jules Vernes historier som En verdensomsejling under havet havde karakter af rene eventyr, var H.G. Wells historier som Tidsmaskinen staerke sociale kommentarer.

I mellemkrigstidens USA blomstrede pulpgenren. Det var let laeselige og fantastiske romaner, hvoraf mange ogsa faldt ind under science fiction, specielt space opera. Genren fandt i denne periode ogsa vej til de visuelle medier, som for eksempel figuren "Flash Gordon" (dansk: Jens Lyn), der optradte bade som tegneserie og forfilm.

Joseph W. Campell fik i tiden omkring anden verdenskrig sat gang i en strom af idebaseret og ofte hard science fiction med forfattere som Arthur C. Clarke Isaac Asimov og Robert A. Heinlein.

I 1960'erne begyndte en raekke forfattere under faellesbetegnelsen "den nye bolge" at skrive science fiction, hvor der i hojere grad end tidligere blev lagt vaegt pa traditionelle litteraere vaerdier.

I 1970'erne udkom (pa dansk) de forste af en lang raekke albums med den staerkt actionpraegede franske science fiction tegneserie Linda og Valentin (originaltitel Valerian and Laureline), med tekst af Pierre Christin og tegninger af Jean-Claude Mezieres.

I 1980'erne indledte William Gibsons roman, Neuromancer, cyberpunk-genren, hvor der blev lagt vaegt pa forholdet mellem menneske og maskine, beskrevet i samfund, der ikke ligger tidsmaessigt langt fra vores.

I tiden op til (og efter) artusindskiftet blev tidsperspektivet for megen science fiction kortere og kortere, og mange forfattere som for eksempel Neal Stephenson i Cryptonomicon lod handlingen udspille sig i fortiden.

N.K. Jemisin vandt alle de tre prestigiose amerikanske science fiction-priser Hugo Award, Locus Award og Nebula Award for de tre boger i hendes Broken Earth-trilogi.

I USA er der opstaet en saerlig subkultur (fandom) omkring science fiction-genren, hvis fans kalder sig fen, og som modes til messer, kaldet cons (kortform af conventions), hvor de ogsa far mulighed for at mode skaberne. Mange moder op udklaedte til disse messer. Mellem messerne holdes kontakten vedlige gennem blade, som er skabt af og for fans (fanzines), og hvor der udover nyheder og rygter ogsa publiceres fanskrevne noveller (fan fiction). Nogle science fiction-forfattere har indledt deres karriere med at skrive fan fiction.

De tre veletablerede science fiction-priser Hugo Award (Hugoprisen), Nebula Award og Locus Award tildeles regelmaessigt fremtraedende forfattere og andre personer indenfor science fiction-genren og er med til at skabe publicity om deres modtagere.

Den generelle sf-fandom har sit primaere fokus rettet med den skrevne del af genren, men derudover eksisterer der nogle mere specifikke subkulturer (subsubkulturer?) rettet mod enkelte vaerker, oftest fra visuelle medier, sasom Star Trek og Star Wars.

Science fiction-subkulturen har i varierende grad bade faellestraek, overlapninger, og organisatorisk samarbejde med tilsvarende subkulturer, der er dannet omkring fantasy, anime og manga, samt tegneserier, men den er den aeldste og bedst organiserede af disse.

Fankulturen har bredt sig udenfor USA, hvor den isaer har fundet fodfaeste i den engelsktalende del af verden.

Dansk science fiction

[rediger | rediger kildetekst]

Ludvig Holberg naevnes gerne som proto-science fiction-forfatter med sit utopiske vaerk Niels Klims underjordiske Rejse (1741). H.C. Andersen skrev egentlig science fiction i form af to eventyr, nemlig Lykkens galocher (1838) og Om artusinder (1853). Vilhelm Bergsoe udgav en af Jules Verne staerkt inspireret science fiction-novelle kaldet Flyvefisken "Prometheus" i sin novellesamling I Skumringen (1876). Niels Meyn skrev sin forste science fiction-roman i samarbejde med A. Klingsey kaldet Med Luftskib til Mars (1911). Denne blev senere fulgt op af egne science fiction-udgivelser med nojagtig samme plot. Knap sa kendt er Valdemar Hanols racistiske pulp fiction-roman Solvhjerneskallerne (1930). En tidlig, dansk science fiction-film var Holger-Madsens film Himmelskibet fra 1919 (ogsa kendt som Excelsior), der skildrer en rejse til Mars. Men den mest konsekvente danske science fiction-forfatter var uden tvivl Niels E. Nielsen, der gennem et helt liv skrev dystopiske romaner om verdens undergang en dag i fremtiden pga. menneskets misbrug af teknologi. Siden har Inge Eriksen, Svend Age Madsen, Arne Herlov Petersen, Erwin Neutzsky-Wulff og Anders Bodelsen forsogt sig med genren. Desuden skal Claus Deleurans tegneserie fra 1977 "Rejsen til Saturn" ogsa naevnes. Siden artusindskiftet har dansk science fiction set en renaessance, og blandt de nye forfattere kan naevnes Lars Ahn Pedersen, Gudrun Ostergaard, A.Silvestri, Jesper Goll og Jesper Rugard.

Kendte udenlandske science fiction-forfattere

  1. | Hugo Gernsback | Biography, Science Fiction, Amazing Stories, Hugo Awards, & Facts | Britannica
  2. | science fiction - Store norske leksikon
  3. | Lars Ole Sauerberg, Nicolas Barbano: science fiction i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156686

Eksterne henvisninger

[rediger | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • Niels Dalgaard: Fra Platon til cyberpunk. Science fiction-litteraturens historie, Science fiction Cirklen, 2004.
  • Niels Dalgaard: Fanmarkshistorien. Dansk science fiction fandoms historie. Science fiction Cirklen, 1999.
  • Carsten Schioler & Swiatek, Dansk Science Fiction indeks 1741-1976, Science Fiction Cirklen, 1977. ISBN 87-87662-00-0.
  • Jens Guld, Bibliografi over litteratur pa dansk om science fiction til og med 1989, 2 bind, Science Fiction Cirklen, 1991. ISBN 87-87662-11-6.