CPU

Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande, som fremfores i artiklen.

Central processing unit (forkortet "CPU"), pa dansk centralprocessorenhed og i daglig tale ofte blot processor, er den elektroniske enhed i en computer, der udforer instruktionerne i et computerprogram. Historisk set var CPU'en en separat komponent, men i moderne computere er den typisk integreret i en mikroprocessor. Begrebet CPU bruges nu ofte synonymt med mikroprocessor og refererer til den centrale regneenhed, der er ansvarlig for storstedelen af beregningerne i en bred vifte af enheder, fra personlige computere og smartphones til servere i datacentre og indlejrede systemer i f.eks. biler og husholdningsapparater. CPU'ens ydeevne er afgorende for en computers evne til at kore software og behandle data hurtigt og effektivt.^[1]

Kernen i CPU'en er der, hvor beregningerne foretages, og det er almindeligt, at producenterne indlaegger flere kerner i en CPU. Designet af hver kerne er identisk, og de kan foretage samme type beregninger med samme hastighed. At producere en processor med flere kerner letter designomkostningerne betydeligt, da man, i stedet for at designe en dobbelt sa stor og effektiv kerne, kan nojes med at anvende flere af samme arkitektur og lade dem udfore beregningerne sidelobende. At udnytte en CPU med flere kerner stiller krav til de programmer, man korer pa computeren, da programmerne skal optimeres til at sprede de nodvendige beregninger ud over alle kernerne.

AMD var forst pa markedet med en 2-kernet processor, som hed Athlon X2. Intel lavede derefter deres Pentium D processor. I dag ser man CPU'er med op til 192 kerner.^[2]

I dag benytter de fleste CPU'er instruktionspipelining, der betyder, at en CPU kan starte en ny instruktion hver cyklus. Visse CPU'er kan have 10-20 instruktioner i gang samtidigt.

Nogle CPU'er understotter ogsa SIMD - vektor processering. Hos Intel Pentium 4 hedder det MMX/SSE/SSE2, og i Motorolas G4 hedder det AltiVec Velocity Engine.

Bade pipelining og SIMD gor CPU-hastigheden potentielt hurtigere, men pipelining kraever, at oversaettere (eng. compiler) flytter rundt pa instruktionsraekkefolgen, sa de bliver optimeret til pipelining. For at SIMD skal udfore programmer hurtigere, er det nodvendigt at optimere dem til det.

Hoved-CPU-arkitekturen i en PC eller et indlejret system afgor almindeligvis ogsa, hvilke styresystemer (eng. Operativ System, OS) der kan anvendes:

• Intel x86, Intel Pentium.
• AMD x86, AMD K5, K6. Anvendes i PC, som f.eks. kan kore DOS, Microsoft Windows eller en Unix variant: Linux, FreeBSD og OpenBSD.
• Motorola, IBM PowerPC G3, G4, G5. Anvendes i IBM's CHRP. Apple Macintosh kan f.eks. kore Apple Mac OS X (FreeBSD- og MACH-baseret).
• SUN Sparc, UltraSparc. Anvendes i PC som f.eks. kan kore SUN Solaris.
• MIPS oprindelig brugt til generelle systemer, men efterhanden bruges den kun til indlejrede systemer.
• Acorn (nu Intel) ARM, StrongARM.
• Intel Xscale (ARM baseret).
• Transmeta
  • Crusoe. Crusoe processoren kan effektivt simulere en x86 processor.
  • Efficeon. Transmeta.com: Efficeon Arkiveret 31. august 2005 hos Wayback Machine, Efficeon CPU Chosen by HP for Blade PC Arkiveret 27. september 2004 hos Wayback Machine

• INSTRUCTION PIPELINING Arkiveret 2. maj 2003 hos Wayback Machine
• 13 May, 2002, Nasa hunts net for shuttle parts
• CPU hastigheder
• "Chaos in computer performance", Hugues Berry fra det franske forskningsinstitut for information og automation, INRIA. (pdf)