Spring til indhold

Det britiske parlament

Koordinater: "}'name":"templatestyles","attrs":{"src":"Modul:Coordinates/styles.css"},"body":{"extsrc":""}}'/>51deg29'58''N 0deg07'27''V / 51.4994degN 0.1242degV / 51.4994; -0.1242
Fra Wikipedia, den frie encyklopaedi
(Omdirigeret fra Parlamentet)
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands parlament
Type
TypeTokammersystem
HuseOverhuset (engelsk: House of Lords)
Underhuset (engelsk: House of Commons)
Struktur
Pladser 1.433
Modested
Overhusets modesal
Underhusets modesal
Hjemmeside
Officiel hjemmeside
Storbritannien
Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Storbritannien
Andre lande * Politik

Det britiske parlament er den hojeste lovgivende myndighed i Det forenede kongerige og de britiske oversoiske territorier. Det bestar af tre komponenter: den britiske monark, Overhuset og Underhuset. Kun den sidstnaevnte komponent er demokratisk valgt. Overhuset og Underhuset holder moder i hvert sit kammer i Palace of Westminster i London.

Sammensaetning

[rediger | rediger kildetekst]

Parlamentets tre komponenter forudsaettes at vaere adskilt fra hinanden. Ingen kan saledes vaere medlem af mere end en komponent. Overhusets medlemmer er udelukket fra valg til Underhuset, og efter saedvane stemmer monarken ikke.

Den britiske monark

[rediger | rediger kildetekst]

Den britiske monark udgor en af bestanddelene i Parlamentet. Det er monarken gennem Parlamentet (Queen-in-Parliament eller King-in-Parliament), som er kilden til al lovgivende myndighed i Storbritannien. I praksis er monarkens rolle imidlertid i dag alene ceremoniel, svarende til monarkens rolle i Danmark.

Overhuset (House of Lords) bestod isaer af udnaevnte, ikke-valgte medlemmer. Medlemmerne deles i to kategorier: Lords Spiritual (de overste gejstlige ledere i Den engelske kirke) og Lords Temporal (medlemmer af adelen). Dette genspejles i Overhusets formelle titel: The Right Honourable The Lords Spiritual and Temporal in Parliament Assembled. De to medlemskategorier regnes som separate stande, men de moder, debatterer og stemmer sammen. Der er cirka 700 medlemmer i Overhuset, hvoraf 26 er gejstlige. Efter en ny reform kan arvelige titler ikke som tidligere skaffe en plads i overhuset. I dag bliver man valgt til at vaere i Overhuset, oftest af premierministeren.

I Underhuset (House of Commons) er den sidste stand repraesenteret. Den formelle titel er The Honourable The Commons in Parliament Assembled. Underhuset medlemmer blev i 2005 reduceret fra 659 til 646 medlemmer, som er demokratisk valgt i enkeltmandskredse. Lederen af Underhuset kaldes Speaker of the House. Dette stammer fra tiden, da han talte Underhusets sag foran kongen. Den nuvaerende (pr. 2020) speaker er Lindsay Hoyle. Parlamentsmedlemmerne henvender sig til Speaker of The House, for de far tilladelse til at tale. Medlemmerne beder speakeren om tilladelse til at tale ved at bruge formen "Mr. speaker".

Det storste parti i Underhuset er for tiden de konservative med 354 mandater.[hvornar?] Det er deres partileder, Rishi Sunak , som p.t.(2023) er premierminister i Storbritannien.

Politisk system

[rediger | rediger kildetekst]

Storbritanniens politik er baseret pa konstitutionelt monarki med parlamentarisk styreform. Ordningen er blevet efterlignet jorden rundt som en arv fra den britiske kolonitid. Stater, som folger den britiske ordning, siges ofte at operere i overensstemmelse med Westminster-modellen.

Valgsystemet

[rediger | rediger kildetekst]

Parlamentsmedlemmerne vaelges ved flertalsvalg i enkeltmandskredse eller populaert first past the post. Konceptet er, at den kandidat, som far det storste antal stemmer i en valgkreds, bliver parlamentsmedlem.

Pa den ene side medvirker dette system til at forhindre dannelsen af regeringer, som ikke har noget egentligt flertal i Parlamentet (koalitionsregeringer). Kritikere af systemet mener derimod, at det er uretfaerdigt mod de mindre partier, da det er lettere for de store partier at gore sig gaeldende.

Der er ingen suppleanter, da stemmerne opgores kandidat for kandidat, og hvert parti opstiller typisk kun en kandidat i hver kreds for at undga stemmespild. Hvis et parlamentsmedlem udtraeder eller dor i valgperioden, afholdes suppleringsvalg i den pagaeldende valgkreds.

[rediger | rediger kildetekst]

51deg29'58''N 0deg07'27''V / 51.4994degN 0.1242degV / 51.4994; -0.124251deg29'58''N 0deg07'27''V / 51.4994degN 0.1242degV / 51.4994; -0.1242"}">