Hermafrodit

En hermafrodit (fra den graeske gud Hermaphroditos) er betegnelsen for et vaesen - en plante eller et dyr - der selv har bade "han-" og "hunkonsorganer" og saledes er i stand til at formere sig med begge kon. Man taler saledes ogsa om at vaere tvekonnet.

Eksempelvis kan det naevnes, at en del planter er tvekonnede, mens alle arter af regnorme er det.

AEgte hermafroditisme er ekstremt sjaeldent blandt mennesker. Personerne har som regel karyotypen 46,XX og kan enten have dominerende maskuline eller feminine ydre kendetegn. Foruden den aegte hermafroditisme er der flere former for intersextilstande: gonadedysgenesi samt mandlig og kvindelig pseudohermafroditisme. Ved gonadedysgenesi kan personen have enten karyotypen 46,XY som en mand eller 45,X/46,XY. Personer med 46,XY vil have et feminint ydre, mens personer med 45,X/46,XY kan have savel klart feminint som klart maskulint udseende, dog har de oftest tvetydigt udseende. En mandlig pseudohermafrodit har normale kromosomer, 46,XY, men de ydre kendetegn er ikke klart maskuline. En kvindelig pseudohermafrodit har normale kromosomer, 46,XX, men har et maskulint udseende. Pseudohermafroditter har oftest vanskeligt ved at fa born.

Den nuvaerende terminologi for personer, hvor det kromosomale, gonadale eller anatomiske kon er atypisk, blev imidlertid introduceret med 'Chicago Consensus' i 2006. Faenotypiske maend med en kvindelig karyotype blev samlet under paraplybetegnelsen 46,XX forstyrrelser i konsudviklingen (46, XX DSD), mens faenotypiske kvinder med en mandlig karyotype blev samlet under paraplybetegnelsen 46, XY forstyrrelser i konsudviklingen (46, XY DSD).^[1]

• Interkon
• Penis
• Homoseksualitet
• Seksualitet

• Ugeskrift for Laeger - Intersex: hvilket kon skal vaelges?^{[permanent dodt link]}