Dark Mode

Spring til indhold

Handel

Fra Wikipedia, den frie encyklopaedi
Handel i Danzig

Handel refererer til en situation, hvor en eller flere handlende (kunder) modes med en eller flere andre handlende (saelgere) for at udveksle handelsvarer, serviceydelser eller produkter. Det sker enten ved direkte udveksling af produkter og serviceydelser (tuskhandel) eller med penge som mellemled.

Hvis modet mellem saelger og kober finder sted i den analoge verden, er situationen ofte forbundet med en saerlig stemning eller iscenesaettelse ("handelsliv").

Handel finder sted, hvor der er et kundegrundlag, altsa hvor et erkendt behov kan daekkes af et vareudbud. Det sker oftest i byer, ved hovedfaerdselsarer samt via internettet. Allerede i Middelalderen gjorde konger og fyrster deres bedste for at tiltraekke handelsliv, f.eks. ved at etablere infrastruktur (veje, broer, landevejskroer), sikkerhed (landefred, fysisk beskyttelse, rettergang) eller egnede handelspladser (arlige markeder, saerligt begunstigede byer eller omrader, privilegier til kobmaend) osv.

Interets des nations de l'Europe, developes relativement au commerce, 1766

I handelsteori (her forsimplet til to lande med en hver) siger man traditionelt, at et land har en absolut fordel i produktionen af en vare, hvis landet har hojere produktivitet end det andet land. Nogle udbredte misforstaelser om handel er, at dette forer til, at man producerer og handler de varer, hvor man er mere produktiv end andre, og de mest produktive derfor pa bekostning af de mindre produktive vinder pa handel (se Merkantilisme).

I starten af 1800-tallet udviklede David Ricardo teorien om komparative fordele, som forklarer handel pa en helt anden made. Med udgangspunkt i transformationskurvens haeldning i produktionsmulighedsomradet ser man pa alternativomkostningerne for vare x malt i antal vare y. Man har komparativ fordel i produktionen af en vare, hvis man har lavere alternativomkostninger end det andet land.

Da alternativomkostningerne for vare x og vare y er reciprokke kan et land ikke have komparativ fordel i produktionen af begge varer, og det kan vises, at alle lande ma have mindst en komparativ fordel i produktionen af en eller anden vare (forudsat af alle landes alternativomkostninger ikke er praecis de samme). Handel kan altsa altid betale sig, fordi landene kan specialisere sig i det de har en komparativ fordel i at producere.

Hvordan dette resultat generaliseres til at gaelde for milliarder interagerende mennesker i den virkelige verden er omdiskuteret, men mange okonomer opfatter det som en god tilnaermelse.

Velfaerdseffekterne anskues pa en lidt anden made i velfaerdsteorien.

Gennem historien har handel spillet en enorm rolle for magtfordelingen.

Eksempler pa handelssituationer

[rediger | rediger kildetekst]

Eksempel 1 pa komparative fordele

[rediger | rediger kildetekst]

A har behov for 100 af produkt 1 (P1) og 100 produkt 2 (P2)

B har behov for 100 af produkt 1 (P1) og 100 produkt 2 (P2)

A: Uden handel

Produkt Omkostninger Produceret Omkostninger
P1 10 100 1000
P2 20 100 2000
Samlet - 200 3000

B: Uden handel

Produkt Omkostninger Produceret Omkostninger
P1 15 100 1500
P2 25 100 2500
Samlet - 200 4000

A med handel: 100 P1 for 56 P2

Produkt Omkostninger Produceret Omkostninger
P1 10 200 2000
P2 20 44 880
Samlet - 244 2880

B med handel: 56 P2 for 100 P1

Produkt Omkostninger Produceret Omkostninger
P1 15 0 0
P2 25 156 3900
Samlet - 156 3900

Sa A sparede 120 i omkostninger eller 4,0 % og B sparede 100 i omkostninger eller 2,5 %. Selvom A har absolut fordel i begge varer, vinder begge parter altsa pa handlen.

Eksempel 2 pa komparativ fordel

[rediger | rediger kildetekst]
  • Land A kan producere 50 brod eller 5 fjernsyn pa en time.
  • Land B kan producere 40 brod eller 2 fjernsyn pa en time.

Land A har altsa den absolutte fordel i at producere bade brod og fjernsyn. Det afspejler sig ogsa i transformationskurverne, hvis man antager af disse er lineaere, hvor land B's hele tiden ligger under land A's.

Lands A's omkostninger i at producere brod kan udtrykkes som 5/50 fjernsyn = 1/10 fjernsyn, da dette er den maengde fjernsyn Land A ma opgive at producere, hvis de skal producere et brod mere. Omvendt kan Land A's omkostninger i at producere fjernsyn udtrykkes som 50/5 brod = 10 brod.

Lands B's omkostninger i at producere brod kan udtrykkes som 2/40 fjernsyn = 1/20 fjernsyn, da dette er den maengde fjernsyn Land B ma opgive at producere, hvis de skal producere et brod mere. Omvendt kan Land B's omkostninger i at producere fjernsyn udtrykkes som 40/2 brod = 20 brod.

Antag at folgende udgangsproduktion, som uden handel ogsa ma vaere lig med landets forbrug[kilde mangler]:

  • Land A: 3 fjernsyn og 20 brod
  • Land B: 1 fjernsyn og 20 brod

De to lande indgar aftale om, at Land A saelger 1 fjernsyn for 15 brod til Land B.

Derfor gar Land A og Land B over til at producere som folger:

  • Land A: 4 fjernsyn og 10 brod
  • Land B: 0 fjernsyn og 40 brod

Handlen eksekveres hvorved folgende forbrug muliggores:

  • Land A: 3 fjernsyn og 25 brod
  • Land B: 1 fjernsyn og 25 brod

Begge lande kan altsa forbruge 5 brod mere end for, men det samme antal fjernsyn, og begge lande har derved vundet pa handlen. Dette ses ogsa ved, at forbruget nu ligger over transformationskurve hvilket ellers ikke er muligt.

Kob og salg juridisk set

[rediger | rediger kildetekst]

Et kob er et gensidigt bebyrdende kontraktsforhold, hvorved forstas, at ydelsen fra bade koberen og saelgeren forholder sig som vederlag for modydelsen.

Typer af handelsliv

[rediger | rediger kildetekst]