Dativ

Dativ eller hensynsfald er en grammatisk kasus (pa dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin. Dativ medforer en saerlig bojning af navneord, kendeord og personlige stedord, nar de er hensynsled i en saetning, eller de star efter visse praepositioner, der siges at styre dativ.

Dativ (hensynsfald) ma ikke forveksles med hensynsled. Hensynsled siger noget om et ords grammatiske funktion i en saetning, mens dativ siger noget om bojningen af ordet eller det tilknyttede kendeord.

Pa dansk findes der tre kasus: naevnefald eller grundledsfald (nominativ), faellesfald eller afhaengighedsfald (oblik kasus) og ejefald (genitiv). Pa dansk sker der alene bojning af navneord, egennavne og stedord i genitiv ved tilfojelse af s, mens de personlige stedord bojes forskelligt i alle tre kasus. F.eks. bojes 1. person ental jeg, mig og min/mit/mine i henholdsvis nominativ, oblik kasus og genitiv.^[1]

I aeldre dansk var der bade akkusativ og dativ, men forskellen forsvandt i lobet af middelalderen. Den faelles kasus i nudansk er faellesfald, afhaengighedsfald eller oblik kasus. Da dativ ikke laengere eksisterer pa dansk, benyttes faellesfald (afhaengighedsfald) af stedord, der star som hensynsled. Hensynsled er betegnelsen for indirekte objekt i en saetning.

Eksempel: Lene kobte mig en kage. Hensynsleddet (mig) far et genstandsled (kage) af grundleddet (Lene).

Personlige pronominer bojet i faellesfald (brugt som bade genstandsled og hensynsled).

• Forste person, singularis -- mig
• Anden person, singularis -- dig, Dem
• Tredje person, singularis -- ham, hende, den, det
• Forste person, pluralis -- os
• Anden person, pluralis -- jer, Dem
• Tredje person, pluralis -- dem

Pa tysk findes der bade mich (akkusativ) og mir (dativ) for det, der kun kan bojes i afhaengighedsfald, mig, pa dansk.

Eksemplet ovenfor lyder derfor som folger pa tysk: Lene hat mir einen Kuchen gekauft. Som illustration af at man pa tysk ogsa bojer navneord (og ikke alene stedord som pa dansk) ses, at navneordet Kuchen er bojet i akkusativ einen Kuchen, da det star som genstandsled. Hvis det blev benaevnt uden for en saetning, ville det vaere bojet i nominativ ein Kuchen. Strengt taget er det kendeordet og ikke navneordet, der er bojet i eksemplet med Kuchen, da navneordet ikke aendrer form. Men bade kendeord og navneord aendrer form fra nominativ der Junge til akkusativ den Jungen.

• Christian Becker-Christensen og Peter Widell: Politikens Nudansk Grammatik, 2003, Politikens Forlag A/S, ISBN 87-567-7152-5
• Gunnar Nissen: Overskuelig dansk grammatik og sproglaere, 2003, Branner og Korch, ISBN 87-411-0156-1