Computerspil

Et computerspil er et elektronisk spil, som involverer menneske- eller dyreinteraktion med en brugergraenseflade, hvorved der skabes en visuel respons pa en videoenhed sasom et fjernsyn eller en skaerm. Betegnelsen videospil kan benyttes om de computerspil, der spilles pa bade PC og spillekonsol.

Computerspil har vaeret tilgaengelige i nogle artier, og er igennem sin levetid blevet udviklet teknologisk og omfangsmaessigt, fra simple, to-farvede platformtitler til detaljerede og massive universer.

Storstedelen af spil har en singleplayer-part, og en betydelig andel har ogsa multiplayer der tillader spillere at konkurrere med eller mod hinanden. Dette sker typisk over LAN eller internettet. Mange spil er udviklet omkring en historie og en protagonist - noget der ofte udvides med blandt andet romaner, noveller, film og ikke mindst fanfiktion.

Computerspil afvikles pa en sakaldt spilmotor, der teknisk danner rammerne og afviklingen for en eller flere titler. Op til flere titler, blandt andet Half-Life, tillader ligeledes MODs, der er forskellige omfang af aendringer i forhold til orignaltitlen.

Der er flere forskellige typer af computerspil. Der er spil udviklet specielt til brug pa selve computere, og der er spil udviklet til brug direkte i browseren. Computerspil pa internettet findes i mange afskygninger, bade som store komplekse strategi spil, og de mere simple flash spil, men faelles for dem er at de spilles direkte i browseren. Spillene som er udviklet til afvikling pa computeren har ofte en multiplayer funktion, altsa mulighed for at spille sammen med andre over internettet.

Det forste spil til en computer var "Noughts and Crosses" af A.S. Douglas, der lavede spillet som en del af sin ph.d. opgave om human-computer interaction i 1952^[1]. Computeren var en EDSAC (Electronic Delay Storage Automatic Calculator) som stod pa University of Cambridge, og det var en af de forste computere med mulighed for at lagre programmer. "Noughts and Crosses" var en singleplayer-udgave af kryds-og-bolle og spilleren kunne vaelge, hvem der skulle starte. Spillet var tekstbaseret og bestod af et 3x3 felter, som hver havde et nummer. Spilleren indgav sit traek ved hjaelp af en drejetelefonskive og EDSAC skrev sit traek som tekst^[2].

Et andet tidligt spil var to-personersspillet Spacewar fra 1962, der blev skrevet til en PDP-1 computer. Det var det forste interaktive computerspil. Spillerne styrer hver sit rumskib i kredslob om en stjerne i et 2-dimensionalt rum og beskyder hinanden med missiler. Rumskibene pavirkes af stjernes tyngdefelt (hvilket missilerne ikke gor). Spillet er blevet genskrevet til adskillige platforme sidenhen.

De forste spil var ret simple: Fa farver og kun i to dimensioner. Dette afspejlede dels, at spil til computerne var et nyt faenomen, men ogsa, at computerne ikke havde ressourcer til mere kraevende spil. Med kun to dimensioner begraensede man mulighederne og kunne saledes kun bevaege sig horisontalt eller vertikalt i billedet.

I midten af 1990'erne blev flere titler visuelt og programmelt begraenset af den almene computer eller spilkonsols begraensede ressourcer. I Tomb Raider bestod Lara Croft saledes af omkring 400 polygoner (til sammenligning bestar hun af godt 7.000 i Tomb Raider: Anniversary fra 2007), og havde desuden ikke en hestehale, da dennes fysik ville vaere for tung at simulere. I Chris Sawyers Transport Tycoon blev computerstyrede modstandere "fordummet" fordi beregningerne af mere velovervejede konstruktioner ligeledes ville have vaeret for kraevende. I takt med computernes udvikling og spiludviklernes kompetencer, har spil visuelt, programmelt og lydmaessigt naermet sig hvad mennesker forstar som virkelighedsnaert. Avanceret lys og detaljeret grafik gor at spil kan gengive tilnaermelsesvist virkeligsnaere billeder og bevaegelser.

Debatten om vold i computerspil handler kort og godt om, hvorvidt voldelige computerspil, savel som voldelige film og aggressiv musik, fremkalder vold og aggressioner hos mennesker.

Debattens ene part mener, at de voldelige spil og film, samt den aggressive musik, har en indflydelse. Ofte med den teori, at spilleren til sidst ikke kan skelne mellem virkeligheden og spillet. Eksempelvis kunne spilleren opfordres til at tro, at hvis nogen dor, sa kan de uden problemer bare opsta igen. Eller spilleren kunne tro, at hvis man gor noget forkert, eller selv dor, sa kan man blot starte forfra. Debattens anden part mener, at de voldelige computerspil er afstressende, netop fordi spilleren kommer ud med sine aggressioner i spillet. Der er bl.a. foretaget videnskabelige eksperimenter med Quake III Arena, der har talt for denne tolkning.

Debattens tredje part er en "hverken eller"-part, der mener at spil hverken har alvorlige folger eller er afstressende. Den spilserie som har faet mest omtale mht. vold er GTA, Grand Theft Auto-serien, som ironisk nok, er en af de mest solgte computer-/videospil i historien.

Diverse psykologiske teorier kan bruges og bliver brugt i debatten, heriblandt:

• Albert Bandura: social imitationsteori
• Sigmund Freud: katharsis-teori
• O. Evenshaug & D. Hallen: tilvaenningsteori

• Tristan Donovan, Replay - computerspillenes historie 1945-2010, Herrevaerelset, 2011. ISBN 978-87-92660-15-2.
• Brian Iskov: Jakob Stegelmanns Troldspejlet: den store troldspejlsbog (Forlaget Carlsen, 2010) ISBN 978-87-11-42919-8

• Jakob Stegelmann
  • Troldspejlet
• Easter egg
• Spil inkluderet i Microsoft Windows
• Underholdning
• Aimbot Hjaelpeprogram der anvendes til at snyde i PC-spil.
• Anita Sarkeesian
  • Gamergate

Bevaring af computerspil Arkiveret 14. juli 2018 hos Wayback Machine

Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande, som fremfores i artiklen.