Benchmarking
- l`rby@
- Az@rbaycanca
- B'lgarski
- Catala
- Cestina
- Deutsch
- Ellenika
- English
- Espanol
- Eesti
- Euskara
- frsy
- Suomi
- Francais
- `bryt
- Magyar
- Hayeren
- Bahasa Indonesia
- Italiano
- Ri Ben Yu
- Gikuyu
- hangugeo
- Lietuviu
- Latviesu
- Mongol
- Bahasa Melayu
- Nederlands
- Norsk bokmal
- Polski
- Portugues
- Romana
- Russkii
- Srpskohrvatski / srpskokhrvatski
- Slovenscina
- Srpski / srpski
- Svenska
- Turkce
- Ukrayins'ka
- O`zbekcha / uzbekcha
- Tieng Viet
- Zhong Wen
Benchmarking (af engelsk benchmark fikspunkt) er en systematisk undersogelse og vurdering af en eller flere virksomheders produktionsmetoder, effektivitet m.m. ved sammenligning med en standard.
I Danmark arbejder bl.a. Byggeriets Evaluerings Center med benchmarking af virksomheder. Ogsa indenfor uddannelsesverdenen (Danmarks Evalueringsinstitut) bruges benchmarking som en evalueringsmetode. EVA definerer begrebet saledes: Det der adskiller benchmarking fra andre sammenligninger, er anvendelsen af en systematisk metode kombineret med et eksplicit mal om at opna forbedringer. Metoden indebaerer at der fastsaettes et fikspunkt eller en norm der kan benyttes som sammenligningsgrundlag. Det kan eksempelvis vaere foruddefinerede kriterier for kvalitet som de deltagende institutioner males og sammenlignes i forhold til.
Kriterierne vil ofte vaere formuleret med udgangspunkt i hvad der defineres som "god praksis" inden for det pagaeldende omrade for pa den made at sikre at der er et laeringselement og udviklingspotentiale for de evaluerede. Et eksternt ekspertpanel kan fx vaere med til at definere "god praksis" pa baggrund af deres erfaringer og kendskab til det benchmarkede fagomrade.
Benchmarking kan gennemfores pa bade institutions- og uddannelsesniveau og kan enten omfatte den samlede uddannelse eller institution eller udvalgte aspekter og omrader af denne.
Internationale sammenligninger
[rediger | rediger kildetekst]Benchmarking er velegnet i relation til internationale evalueringer hvor formalet er at sammenligne kvaliteten af en uddannelse med kvaliteten af tilsvarende uddannelser i andre lande. Pa den made kan benchmarking ogsa bruges til at tydeliggore graden af sammenlignelighed mellem uddannelser i flere lande og dermed understotte de faelles europaeiske politiske mal om at skabe gennemsigtighed og sammenlignelighed i det europaeiske uddannelsessystem der isaer er relevant inden for det videregaende uddannelsesomrade.
Benchmarking kan ogsa bruges i nationale evalueringer hvor kvaliteten af en uddannelse der udbydes pa flere institutioner, kan sammenlignes.
| Spire Denne artikel om erhverv, erhvervsliv og arbejdsmarked er en spire som bor udbygges. Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den. |
