Atomnummer

Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, ogsa kaldet grundstofnummer, som direkte fortaeller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pagaeldende grundstof. I fysiske formler m.v. repraesenteres atomnummeret som regel ved bogstavet Z.

I uladede atomer (modsat ioner) omkredses atomkernen af lige sa mange elektroner som der er protoner i kernen, sa for ikke-ioniserede atomer angiver atomnummeret ogsa antallet af elektroner. Udtrykket "omkredses" skal ikke forstas som noget, der minder om planeternes baner omkring Solen i solsystemet. Heisenbergs ubestemthedsrelationer fortaeller os, at vi ikke kan bestemme en partikels praecise position, hvis den bevaeger sig. En elektron befinder sig i et bestemt energiniveau et omtrentligt sted indenfor "en sky dannet af en enkelt elektron".

Visse processer, f.eks. fission, fusion samt de fleste former for radioaktivitet indebaerer at antallet af protoner i en atomkerne aendres, og dermed aendres kernens atomnummer, og bliver til et nyt atom.

De midlertidige navne til grundstoffer baserer sig pa atomnumrene.

Den hollandske amatorfysiker Antonius van den Broek udgav i 1911 en hypotese i Natureom, at nummeret som et grundstof har i det periodiske system, atomnummeret, svarer til ladningen i atomkernen.^[1] og det inspirerede Henry Moseley til at foretage eksperimentelle arbejde, der fandt gode beviser for at det var sandt i 1913.

• Listen over alle grundstoffer efter atomnummer