Atomnummer
- Afrikaans
- Alemannisch
- Aragones
- aNgikaa
- l`rby@
- ldrj@
- Asturianu
- toerkhjh
- Basa Bali
- Boarisch
- Belaruskaia
- B'lgarski
- baaNlaa
- Brezhoneg
- Bosanski
- Catala
- Nokhchiin
- khwrdy
- Cestina
- Chavashla
- Cymraeg
- Deutsch
- Ellenika
- English
- Esperanto
- Espanol
- Eesti
- Euskara
- frsy
- Suomi
- Voro
- Francais
- Nordfriisk
- Furlan
- Frysk
- Gaeilge
- Gan Yu
- Galego
- gujraatii
- Gaelg
- `bryt
- hindii
- Fiji Hindi
- Hrvatski
- Kreyol ayisyen
- Magyar
- Hayeren
- Interlingua
- Bahasa Indonesia
- Ilokano
- G`alg`ai
- Ido
- Islenska
- Italiano
- Ri Ben Yu
- Jawa
- k`art`uli
- Taqbaylit
- K'azak'sha
- knndd
- hangugeo
- kh'shur
- Kurdi
- Kernowek
- Kyrgyzcha
- Latina
- Letzebuergesch
- Limburgs
- Ligure
- Lombard
- Lietuviu
- Latviesu
- Makedonski
- mlyaallN
- Mongol
- mraatthii
- Bahasa Melayu
- mnmaabhaasaa
- Plattduutsch
- nepaalii
- Nederlands
- Norsk nynorsk
- Norsk bokmal
- Occitan
- Oromoo
- odd'iaa
- pNjaabii
- Papiamentu
- Polski
- pnjby
- pStw
- Portugues
- Runa Simi
- Romana
- Russkii
- Rusin'skyi
- sNskRtm
- Sakha tyla
- Sicilianu
- Scots
- sndhy
- Srpskohrvatski / srpskokhrvatski
- siNhl
- Simple English
- Slovencina
- Slovenscina
- Anaraskiela
- ChiShona
- Soomaaliga
- Shqip
- Srpski / srpski
- Seeltersk
- Sunda
- Svenska
- Kiswahili
- tmilll
- telugu
- Toch'iki
- aithy
- Tagalog
- Turkce
- Ukrayins'ka
- rdw
- O`zbekcha / uzbekcha
- Veneto
- Tieng Viet
- West-Vlams
- Winaray
- Wu Yu
- IsiXhosa
- yyidySH
- Yoruba
- Wen Yan
- Min Nan Yu / Ban-lam-gi
- Yue Yu
- Zhong Wen
- IsiZulu
Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, ogsa kaldet grundstofnummer, som direkte fortaeller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pagaeldende grundstof. I fysiske formler m.v. repraesenteres atomnummeret som regel ved bogstavet Z.
I uladede atomer (modsat ioner) omkredses atomkernen af lige sa mange elektroner som der er protoner i kernen, sa for ikke-ioniserede atomer angiver atomnummeret ogsa antallet af elektroner. Udtrykket "omkredses" skal ikke forstas som noget, der minder om planeternes baner omkring Solen i solsystemet. Heisenbergs ubestemthedsrelationer fortaeller os, at vi ikke kan bestemme en partikels praecise position, hvis den bevaeger sig. En elektron befinder sig i et bestemt energiniveau et omtrentligt sted indenfor "en sky dannet af en enkelt elektron".
Visse processer, f.eks. fission, fusion samt de fleste former for radioaktivitet indebaerer at antallet af protoner i en atomkerne aendres, og dermed aendres kernens atomnummer, og bliver til et nyt atom.
De midlertidige navne til grundstoffer baserer sig pa atomnumrene.
Den hollandske amatorfysiker Antonius van den Broek udgav i 1911 en hypotese i Natureom, at nummeret som et grundstof har i det periodiske system, atomnummeret, svarer til ladningen i atomkernen.[1] og det inspirerede Henry Moseley til at foretage eksperimentelle arbejde, der fandt gode beviser for at det var sandt i 1913.
Se ogsa
[rediger | rediger kildetekst]- Listen over alle grundstoffer efter atomnummer
Referencer
[rediger | rediger kildetekst]- | A. van den Broek (20 July 1911) The Number of Possible Elements and Mendeleff's 'Cubic' Periodic System, Nature
| Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bor udbygges. Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den. |