|
< Back | Wikipedia | Home | Dark Mode Papyrus
Papyrus (Cyperus papyrus) er en plante som bruges til at fremstille et af verdens aeldste skrivematerialer, som ogsa kaldes papyrus. Det danske ord papir har sine rodder i ordet papyrus, efter det graeske navn for planten, muligvis med ophav i det egyptiske ord papuro eller pa-per-aa med betydningen "kongelig" eller "tilhorende farao", idet myndighederne kontrollerede fremstillingen af papyrus og de garde, hvor planten blev dyrket. Ellers hed planten djet eller tjufi eller wadj, alle tre ord er knyttet til begrebet "friskhed". Wadj antyder ogsa frodighed, blomstring og noget gront. Straks papyrusen var skaret, indhostet og behandlet, blev den kaldt djema, som kan have betydet "ren" eller "aben" med henvisning til papirets ubeskrevne overflade. Papyrus blev udviklet i Egypten ca. 4.000 ar for vor tidsregning, og blev en af datidens storste eksportartikler for Egypten, kun overgaet af tekstileksporten, og fik en kolossal indflydelse pa Egyptens udvikling. Papyrus blev fremstillet under statsmonopol, og fremstillingsmetoden forblev en velbevaret hemmelighed. Sa hemmelig, at opskriften pa papyrus end ikke blev nedskrevet, men videregivet mundtligt fra generation til generation af producenterne. Planten blev betragtet som hellig. Dens blomst symboliserede solen, mens den trekantede stilk symboliserede det egyptiske tegn for uendelighed. Planten indgik i ritualerne ved tilbedelsen af de egyptiske guder. Solguden Ra vises ofte med blomsten fra Cyperus papyrus. Cyperus papyrus voksede ved Nildeltaet og langs Nilens bredder, hvor det kunne forsyne Egypten med det nodvendige ramateriale. Planten har mange egenskaber, og blev derfor brugt til fremstilling af bade, sejl, reb, matter, sandaler, legetoj som dukker, amuletter mod halssygdomme og til kurve. Den kurv Moses blev lagt i, var lavet af Cyperus papyrus (kilde mangler). Da Thor Heyerdahl byggede RA II i 1970, benyttede han i lighed med de gamle egyptiske badebyggere papyrus. Men det var som skrivemateriale, planten fik den storste betydning. Dels som en enorm indtaegtskilde via en stor eksport, og dels fordi den gav egypterne en helt ny og mere handterlig made at opbevare sine informationer og sin viden pa. Pa papyrus samlede og opbevarede man viden om religion, filosofi, litteratur, videnskab, kunst, medicin og historie. Papyrus blev brugt som skrivemateriale i hele middelhavsomradet, ligesom det blev benyttet laengere inde i Europa og i Sydvest-Asien. Fremstillingen af papyrus er en kompleks affaere:
Indtil papiret kom til Egypten i begyndelsen af det 10. arhundrede var papyrus uden konkurrence som skrivemateriale i Egypten. Men fremstillingen af papir var billigere og kraevede ikke samme komplicerede arbejdsprocesser som fremstillingen af papyrus, og ganske hurtigt blev papiret det foretrukne skrivemateriale. I Europa havde pergamentet fortraengt papyruset som skrivemateriale allerede i det 3. arhundrede. Bade papyrus og pergament ma dog opbevares meget tort og er sa folsomme for luftfugtighed, at tekster i antikken matte skrives af for at bevares. Et handskrift i almindelig brug havde en levetid pa allerhojst 30 ar. Alle tekster, vi har fra antikken, er derfor afskrifter af aeldre tekster. Alderen pa et papyrus (eller pergament) siger derfor ikke noget afgorende om tekstens alder. Med tiden forsvandt planten Cyperus papyrus helt fra Nilens bredder, og kunsten at fremstille papyrus gik tabt. I 1966 lykkedes det imidlertid for den egyptiske videnskabsmand Dr. Hassan Ragab (14. maj 1911-2004), at genopdage teknikken. Under et ophold i Kina havde han besogt byen, hvor papirets skaber, T'sao Lin, kom fra. Da han havde set, hvordan kineserne fremstillede papir, besluttede han, at han ville reintroducere kunsten at lave papyrus i Egypten. Det var dog ikke sa ligetil. Papyrus-planten voksede ikke laengere i Egypten og matte genindfores fra Sudan. Og da selve processen at fremstille papyrus ikke havde overlevet til vor tid, matte han eksperimentere sig frem. Efter 4 ars arbejde og forskning lykkedes det, og Dr. Hassan Ragab kunne praesentere nyt papyrus. I 1968 blev han dr.phil. ved Institut National Polytechnique de Grenoble i Frankrig. Emnet for afhandlingen var Papyrus and the manufacture of paper by the ancient Egyptians. Dr. Hassan Ragab fik bade national og international anerkendelse for sin genopdagelse af papyruset, og i 1982 kunne han modtage Rolex-prisen for bedste innovative turistprojekt. I dag laves der atter papyrus i Egypten, ligesom planten Cyperus papyrus igen vokser langs Nilens bredder.
Source: da.wikipedia.org |