Nekropol

Nekropol eller nekropolis (gr.: "de dodes by") kaldtes i oldtiden de steder, som man havde valgt til der at bisaette de dodes jordiske levninger, isaer nar der i forbindelse med gravene fandtes arkitektoniske konstruktioner, som kunne minde noget om huse og boliger, og som derfor let ledte tanken hen pa begrebet "by". En nekropol behover dog ikke altid at besta af fritstaende bygninger, det kan ligeledes bruges om samlinger af rum, der er hugget ind i klippeskraenter eller udhugget i undergrunden.

Begrebet nekropol udvides ofte sa det betegner enhver begravelsesplads, savel aeldre som nyere, ogsa kirkegarde der endnu er i brug. Nekropoler ligger gerne i naerheden af de levendes by. Glasgow har en begravelsesplads fra begyndelsen af 1830'erne, som hedder "Glasgow Necropolis"

I Graekenland valgte man som oftest pladsen langs landevejene fra byens port udad til nekropol, en skik der sammen med graesk civilisation udbredte sig til andre lande, blandt andet til Italien.

I AEgypten, Lilleasien og andre lande bestod nekropoler ofte af kamre og rum udhugget i klippeskraenter naer hinanden. Som eksempler pa nekropoler udhugget i undergrunden kan man naevne de romerske kolumbarier, hvor der findes rum bestemt til gemmesteder for rester af braendte lig, og katakomberne med ubraendte lig. I AEgypten havde man ikke blot nekropoler for mennesker, men ogsa for hellige dyr, som apistyre,^[1], ibiser, katte osv.

• Mausoleum

• Artikel i Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, 1924, side 804 af professor Valdemar Schmidt

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nekropol